Af Britt Esrom 

 

- Er det et problem, at uligheden stiger, når den generelle velstand øges i Danmark?, spørger Niels Ploug retorisk, da han får ordet på HK/Privats branchesektioners temadag.

Spørgsmålet kommer ikke fra en hr. hvem som helst. Tværtimod. Niels Ploug er nemlig både økonom og afdelingsdirektør for Personstatistik hos Danmarks Statistik, og så har han gennem en årrække beskæftiget sig med ulighed, sociale klasser og velfærdsstaten.

Niels Ploug forklarer blandt andet den stigende velstand med overskuddet på den danske betalingsbalance og den lave ledighed på arbejdsmarkedet.

- Lige nu ligger ledigheden på 4,9 procent, mens den til sammenligning var 12 procent i 1990’erne, siger han.

Niels Ploug fortæller også, at man skæver til andre vigtige forhold, når man taler om velstand. Det gælder blandt andet ordnede vilkår på arbejdsmarkedet, det generelle uddannelsesniveau i befolkningen og velfærdsstaten.

Men selv om der er gang i økonomien herhjemme, er der nogle grupper i samfundet, som må spejde langt efter goderne, siger Niels Ploug.

- Det drejer sig om kontanthjælpsmodtagerne og den etniske underklasse - det vil sige indvandrere og efterkommere. Der er tale om grupper i samfundet, som - på grund af de senere års ændringer i overførselssystemet - halter økonomisk bagefter.

Dyb kløft mellem rig og fattig

Det billede går igen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) rapport ”Den stigende polarisering rammer børnene” fra maj 2018.

Se rapporten her
Der er ingen tvivl om, at skellet mellem rig og fattig er blevet dybere, fastslår rapporten.

For eksempel har de ti procent fattigste danskere siden 2010 oplevet et reelt fald i indkomsten efter skat på 2.800 kroner. Det svarer til tre procent af deres indkomst.

I den anden ende af skalaen har de rigeste ti procent derimod oplevet en reel fremgang i indkomsten på 72.300 kroner efter skat i samme periode. Det svarer til 13,4 procent af deres indkomst.

Ifølge AE er kontanthjælpsloftet en del af forklaringen på skellet. Og AE går videre endnu. De peger nemlig på gruppen af enlige med børn som den mest udsatte gruppe.

Selv om tallene i rapporten stammer fra 2016, hvor kontanthjælpsloftet kun havde været gældende i tre måneder, kan man ifølge AE allerede aflæse en kraftig stigning i antallet af fattige børn. Knap 50.000 børn lever nu under fattigdomsgrænsen, fastslår rapporten.

Ifølge Niels Ploug, økonom og afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, er det særligt slemt, når børn vokser op i fattigdom.

- Det er et problem, fordi vi ved, at en opvækst i fattigdom har betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. For eksempel i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, løn og sundhed, siger han.

Flere enlige mødre
Hjælpeorganisationen Kirkens Korshær er én af de aktører, der dagligt ser den stigende ulighed i samfundet.

- Vi opererer med begrebet ”udenforskab”, der dækker over det forhold, at et menneske står uden for samfundet socialt, helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt. Dem møder vi flere af, siger Helle Christiansen, som er chef for Kirkens Korshær.

Kirkens Korshær tilbyder hjælp til forskellige grupper af udsatte danskere. For eksempel driver organisationen varmestuer, hjemløseherberger og stofindtagelsesrum. Men også familiestøtte til enlige forsørgere fylder stadigt mere hos Kirkens Korshær.

- Det er vores oplevelse, at kontanthjælpsloftet har skabt større behov for hjælp til især enlige mødre med børn, siger Helle Christiansen og uddyber:

- Der er simpelthen flere børn, som lever i fattigdom, og det viser sig for eksempel ved, at børnene ikke får madpakke med i skole, og at de ikke kan deltage i fritidsaktiviteter.

Samfundsmodel redder Danmark
Selv om uligheden er steget herhjemme i de senere år, er der alligevel ikke tale om samme dybe skel, som vi for eksempel har set i Sydeuropa, fortæller Niels Ploug fra Danmarks Statistik.

Han peger på vores samfundsmodel, herunder også de kollektive overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet. De er også en del af forklaringen.

- Sådan noget som løndannelse - altså udviklingen af lønniveauet - spiller stadig en stor rolle i forhold til økonomisk ulighed. Det, at arbejdsgivere og lønmodtagere indgår aftaler med hinanden, betyder, at lavtlønnede i Danmark for eksempel også har råd til en ejerbolig, siger han og tilføjer:

- Men der er ingen tvivl om, at den økonomiske ulighed herhjemme stiger støt og roligt og har gjort det siden 1990’erne.

Hos Kirkens Korshær oplever de samtidig en stigende forråelse fra omgivelserne, siger Helle Christiansen:

- Vi har et indtryk af, at afstanden mellem os som mennesker er blevet større, forstået på den måde at flere opfatter det som individets egen skyld, hvis et menneske er fattigt eller hjemløs.

Uddannelse er vejen frem
Niels Ploug fra Danmarks Statistik er ikke i tvivl, når han skal give sit bud på, hvordan man kan mindske den økonomiske ulighed. Svaret er uddannelse.

- Men det skal være tiltag, der er målrettet de mest udsatte grupper i samfundet. Der er stadig en stor skævhed i, hvem der får en uddannelse med afsæt i forældrenes uddannelsesbaggrund.
Han peger blandt andet på erhvervsuddannelserne som et område, hvor man med fordel kan skrue på nogle håndtag for at flere til at søge i den retning.

- Det handler blandt andet om at skabe nok lære- og praktikpladser, så de unge får en opfattelse af, at de rent faktisk kan færdiggøre uddannelsen, siger Niels Ploug og peger på, at trepartsaftalerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne netop fokuserer på det.

 

Niels  Helle Christiansen

Niels Ploug (pressebillede)         Helle Christiansen (foto af Iben Kaufmann)


faktaboks

Udvikling i indkomst, fordelt på indkomstgrupper fra 2010 til 2016:

               1.000 kr.               Procent
   2010 2016  Stigning  Relativ ændring
 1. decil (10 pct. fattigste)  94,5  91,7  -2,8 -3,0
 2. decil  145,2  145,8  0,6  0,4
 3. decil  168,7  173,1  4,4  2,6
 4. decil  191,2  196,8  5,6  2,9
 5. decil  214,4  222,4  8,0  3,7
 6. decil  238,3  249,2  10,9 4,6
 7. decil  265,1  279,5  14,4  5,4
 8. decil  298,2  317,2  19,1  6,4
 9. decil  346,5  372,8  26,3  7,6
 10. decil  541,0  613,3  72,3  13,4
 Den rigeste procent (1 pct.) 1.221,1   1.491,9  270,7  22,2
Kilde: AE, ’Den stigende polarisering rammer børnene’, side 19, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.