Første hold af unge HK'ere i hovedstadsområdet gik i november i gang med en talentuddannelse. Det er første gang den løber af stablen i regi af HK Hovedstaden og på tværs af alle sektorerne. Fire af de 20 deltagere er medlemmer i HK Kommunal Hovedstaden. Og hver måned indtil uddannelsen slutter, taler vi med en af de fire fra det kommunale område. Her første gang er det Lisbet Nielsen, 39 år, elev i Jobcenter Integration i Københavns Kommune:

Fremtidens Talenter: Lisbeth Nielsen– Talentuddannelsen er for mig en kærkommen lejlighed til at lære nyt og kvalificere mig yderligere til arbejdsmarkedet. Jeg er sikker på, at den gør mig til en mere attraktiv medarbejder, og at den konkret kan hjælpe mig i den jobsøgning, jeg skal i gang med, når jeg bliver færdig som elev 28. februar.

På talentuddannelsen er jeg især glad for, at der bliver sat fokus på det, vi ikke er så gode til, og at vi har mulighed for at øve os, indtil vi kan det. For mig har det for eksempel altid været en udfordring at skulle tale med overordnede. Nok fordi jeg lige som mange andre mennesker er meget autoritetstro og altid tror, at lederne er meget bedre og klogere end mig. På uddannelsen her lærer vi forskellige teknikker og taktikker til at tackle vores personlige udfordringer. Det kan være via aktiv lytning, handlingsplaner eller andet. Og det er en af de helt store fordele ved denne uddannelse, at den på den måde faktisk skræddersyes til hver enkelt af os.

For mange – og også for mig – kan det være svært på arbejdspladsen at bringe noget op, som man gerne vil have ændret eller forbedret. Den hurdle lærer vi også at komme over, hvilket jeg i virkeligheden synes alle burde lære. For helt generelt er det jo et problem på arbejdsmarkedet, at folk er alt for tilbageholdende. De går og putter med tingene, og så opstår der en masse snak i krogene. Hvis folk turde tale højt, ville livet blive lettere for alle både på arbejdspladsen og andre steder.

Under uddannelsen skal vi arbejde med hver vores projekt i perioderne mellem de fire weekender, hvor vi er på skolebænken. Jeg har valgt at arbejde med, hvordan vi gør vores HK-klub på arbejdspladsen mere aktiv. Hvad skal man lave, for at folk gider komme, hvordan gør man det rent praktisk, og hvordan får man det til at appellere til folk, så de opdager værdien af det fællesskab vi har. Det er et projekt, der kræver, at jeg taler med en masse mennesker. Og det er godt, da det er noget af det, jeg har svært ved. Så her får jeg en mulighed for at sparke mig selv i gang, at få tingene gjort og finde ud af at det ikke er farligt. Det glæder jeg mig til. Og jeg håber, at jeg bagefter kan gå hjem og være med til at få noget til at ske på arbejdspladsen. Noget, der flytter noget og giver god mening.