Når der skal tilføres penge, tæller man alle årene i budgettet med, så beløbet er stort.

Når der skal spares, nøjes man med at nævne beløbet for et enkelt år, så det virker mindre.

Sådan er den gængse spinlogik ofte på Christiansborg. Mange statsansatte kender kun alt for godt billedet, når politikere taler om investeringer, fokuseringer og løft til et område, mens realiteterne på arbejdspladserne kan vise sig at være strammere budgetter, nye besparelser eller farvel til gode kolleger.

Men det er ikke kun medarbejdere og borgere, der kan have svært ved at gennemskue økonomien i staten og betydningen af eksempelvis fremskrivningerne af budgetterne i en finanslov. Det viser en længere debat mellem Finansministeriet og de to professorer og forfattere bag bogen Overmod og Afmagt Historien om det nye Skat, Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen.

Læs også: De ville have det hele for det halve: Drøje hug til det nye Skats fædre

De to undrer sig over, at grundbevillingen til Skatteministeriet med regeringens finanslovsforslag falder med 1,7 milliarder kroner i de kommende år, men sådan kan man slet ikke se på det, for finansloven er kun etårig og ikke et udtryk for 'regeringens endelige politiske prioriteter', skriver Finansministeriet.

Avis beskyldt for at bringe urigtige oplysninger

Efter en længere debat i Berlingskes spalter og en pressemeddelelse, hvor Finansministeriet i oktober 2018 har beskyldt flere medier for at bringe urigtige oplysninger, har de to Aarhus-professorer Peter Bjerre Mortensen og Jørgen Grønnegård Christensen fastholdt deres kritik.

Læs også: Professorer undrer sig: Hvorfor falder grundbevillingen til skat med milliarder?

I pressemeddelelsen skriver Finansministeriet, at 'der er siden finansloven for 2016 samlet set prioriteret mere end 12 milliarder kroner til skattevæsenet', men trods flere forsøg har ministeriet hverken ønsket at forklare det regnestykke, eller give HK Statbladets redaktion aktindsigt i tallene bag pressemeddelelsen.

Læs pressemeddelelsen fra oktober 2018: Regeringen lægger ikke op til nedskæringer på skattevæsenet

12,6 milliarder spredt ud over flere år

En anden pressemeddelelse fra Skatteministeriet i august 2018 tyder dog på, at de 12 milliarder kroner gælder den samlede investering for en årrække. På finanslovsforslaget for 2019 afsætter regeringen samlet 2,1 milliarder kroner yderligere frem mod 2022, lyder det i pressemeddelelsen, der ikke nævner en faldende grundbevilling. De 2,1 milliarder kroner på finansloven for 2019 kommer oveni de 10,5 milliarder kroner fra finanslovene for 2017 og 2018. Dermed har regeringen investeret knap 13 milliarder kroner i det nye skattevæsen, skriver Skatteministeriet.

Læs pressemeddelelsen fra august 2018: Finanslov: Regeringen styrker skatteforvaltningen med yderligere 2,1 mia. kr. 

Heftig politisk debat om Skat på sociale medier

Det tal blev i sidste uge også pludselig højaktuelt i en intens fejde på sociale medier mellem Socialdemokratiet (S) og Venstre (V). I en video placerede S størstedelen af ansvaret for problemerne i Skat hos Venstre, men partiet svarede hurtigt igen med budskabet om, at besparelserne i Skat fortsatte under Thorning-regeringens mange skiftende skatteministre.

I en svarvideo, skriver V, at 'nu er Ventre i regering. Vi tilfører 13 milliarder kroner til skattevæsenet, og vi ansætter 2.000 nye medarbejdere.

'Venstres tal stemmer altså overens med tallet i Skatteministeriets pressemeddelelse fra august. I en anden pressemeddelelse fra december sidste år, opgør Skatteministeriet regeringens investeringer til 10,5 milliarder. Her fremgår det, at beløbet tæller alle investeringer fra 2017- 2021.

Læs pressemeddelelsen fra december 2017: Finansloven sikrer 10,5 milliarder kroner til genopbygningen af skattevæsenet

Lægger man de oplysninger sammen, tegner der sig et billede af, at regeringen og de involverede ministerier konsekvent regner alle år sammen i sin kommunikation, når man omtaler midler, der tilføres. Men den faldende grundbevilling regnes ikke med, og når Berlingske skrev, at der er besparelser i de samme budgetår, gik Finansministeriet i rette med avisen og udsendte en pressemeddelelse hvor der stod, at finansloven er etårig, og at det, avisen havde skrevet, ikke var korrekt.

LO-økonom tweetede sin undren

Men hvordan hænger det sammen, at finansloven er etårig, men investeringer akkumuleres og tæller med helt frem til 2022? Det spørgsmål dukkede hurtigt op på Twitter.

I LO følger økonom Morten Aastrup Jørgensen de offentlige budgetter og i særdeleshed genopretningen af skatteforvaltningen tæt. Han har lavet flere analyser af finanslovenes betydning for de samlede beløb til skatteforvaltningen. Samme dag, som pressemeddelelsen blev sendt fra Finansministeriet, tweetede han sin undren.

'Lad mig lige forstå det her @Finansmin: Bevillinger i budgetår kan både være en del af en "milliardstor investering" og samtidig "en teknisk budgettering, der ikke afspejler regeringens endelige politiske prioriteringer"...? #dkpol #skat'

Morten Aastrup Jørgensen undrer sig over, at Finansministeriet på den ene side siger, at finansloven er etårig. Men på den anden side skriver, at der er prioriteret 12 milliarder kroner.

Unødigt svært at gennemskue tal

De 12 milliarder er nemlig et beløb, som er regnet sammen for flere år, formentlig alle årene fra 2017-2022, men det er jo svært at vide præcist, hvilke tal der henvises til her, understreger Morten Aastrup Jørgensen.

LO-økonomen optræder derfor også i en aktindsigt til HK Statbladet, da han den 29. oktober spurgte Finansministeriet, om hvordan regnestykket bag de 12 milliarder kroner så ud. Det er dog ikke lykkedes at få et klart svar. Svaret har indtil nu været en henvisning til Finansministeriets kommentar i Berlingske, oplyser han.

Men der er ingen forklaring på, hvor mange penge der reelt løfter skatteforvaltningen – og hvor mange der bare annullerer planlagte besparelser. Og dermed er det unødigt svært at gennemskue ministeriets tal, mener han.

- Det ser ud som om, at når der skal tilføres penge, så er budgetoverslagsårene (2020-2022, red.) gode nok at tage æren for. Men når bevillingen falder, så lyder argumentationen, at man ikke kan regne overslagsårene med.

Når tallene bliver blandet, er det meget svært at følge med i, hvad der er op og ned. Derfor er man nødt til at se, hvor meget der skæres væk, og hvor meget der lægges oven i. Lige som man derhjemme ikke kun ser, hvor meget der kommer ind på lønkontoen, men også på, hvor meget, der bliver trukket til husleje, billån og andre regninger.

- Der er en markant forskel på, om man reelt løfter en bevilling, eller om man opfylder en skrænt (planlagt besparelse, red.). Derfor er det vigtigt at se tallene i en sammenhæng, forklarer han.

- Hvis penge, der tilføres i 2020 eller senere, tæller med, men ikke besparelserne, så strider det jo umiddelbart mod logikken i argumentet om, at det kun er næste år, som politikerne kan tages til indtægt for, siger Morten Aastrup Jørgensen.

Også professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen undrer sig over det markante fald på skatteministeriets grundbevilling i en tid, hvor alle taler om genopretning. Det er fint, at Finansministeriet blander sig i debatten, og udsender en pressemeddelelse, men så ville det jo være passende at følge den op med en forklaring, mener han.

- Der er ikke kommet svar på, hvor de konkrete tal kommer fra. Det rejser en række nye spørgsmål om, hvad "teknikken" er, og hvordan de tal fremkommer, siger Peter Bjerre Mortensen.

Det har ikke været muligt inden deadline at få en kommentar fra Finansministeriet. Ministeriet har to gange afvist at give aktindsigt i tallene bag pressemeddelelsen.

Fakta om bevillingerne til Skatteministeriet

Afsatte bevillinger til Skatteministeriet i 2016-2022 (mio.kr.)

Tabel 1. Afsatte bevillinger til Skatteministeriet i 2016-2022

2016 2017   2018  2019 2020   2021  2022
 5811,5  7042,4  7763,1  8196,9  7517,1  7250,9  6135,3
Kilde: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/531/svar/1517734/1948653/index.htm 

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/532/svar/1517733/1948651/index.htm