KURSET ER FULDT BOOKET!
Er du mellemleder/leder eller har du et særligt ansvar? Så kunne dette kursus måske være noget for dig.  Tilmelding kan ske på mail: handel.hovedstaden@hk.dk eller du kan ringe på 3330 2932. Først-til-mølle-princippet.

Hvad: Skab motivation med din indsats

Du vil have folk til at arbejde for dig, som du ikke kan bestemme over. Det er andres medarbejdere, som du har til låns, og de skal engagere sig i noget, som ikke er deres primære aktivitet, og som de ikke nødvendigvis bliver målt på i modsætning til dig.

Du skal altså skabe mening og motivation, som ikke er givet på forhånd. Og det er ofte en udfordring. For at du kan lykkes og nå de ønskede resultater, skal du besidde en bred vifte af kompetencer.

Hvordan: At få de andre til at opnå succes

Man skal både kunne sætte sig i deres sted, forstå hvad der driver dem, og hvad de har behov for samt understøtte, at de får succes. Man skal være ægte interesseret i, hvilke udfordringer de har i forbindelse med, at de skal være en del af indsatsen. Man skal inspirere og engagere og gøre det attraktivt at bidrage, og ikke mindst skal man evne selv at træde i baggrunden og få dem til at lykkedes.

Det kræver stærke personlige evner at sælge 

budskabet ind på arbejdspladsen.  Man skal kunne overbevise andre om, at det er vigtigt, at netop de er med til at løfte opgaven og bidrage til at skabe værdi for organisationen som helhed.

Indhold

På dette kursus over 2 dage vil du komme til at arbejde med nogle af de bedste værktøjer til at afdække andres motivation og lære, hvordan du kan skabe win-win-situationer.

Du vil få værktøjer til at skabe resultater i samarbejde med andre.

Der vil blive arbejdet med kommunikationsteorier, motivations- og behovsfaktorer, målsætning, teamudvikling og personprofiler og hele tiden i en vekselvirkning mellem korte teorioplæg og praktiske øvelser. Derved sikres, at det ikke kun bliver et kursus, der blot bliver i hovedet, men som er anvendelig i din hverdag.

Dato: 5. og 6. februar 2019

Tid: kl. 9 – 16

Sted: HK Handel Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S

Der er max 20 pladser på kurset.

Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Tina Lind Larsen på tlf. 3330 2247 eller mail tina.lind.larsen@hk.dk.