Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti sikrer et "velfærdsløft". Det hævdede finansminister Kristian Jensen (V) i forbindelse med præsentationen af aftalen. Men ifølge flere eksperter er der tale om det komplet modsatte.

Læs også: Mystik om milliarder til "historiske investeringer" i skattevæsenet 

Det skriver dagbladet Information. I 2019 kommer det offentlige forbrug nemlig kun til at stige med 0,5 procent, viser Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse, som blev offentliggjort mandag. Og det er formentlig ikke nok til at opretholde det nuværende velfærdsniveau, påpeger eksperterne overfor avisen.

- Det er en nedprioritering af alle velfærdsområder, undtagen dem man eksplicit prioriterer, siger Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka og tidligere har arbejdet med økonomiske modeller i Finansministeriet.

Frem mod 2025 vil der i Danmark komme en kvart million ældre over 80 og børn mellem 0 til 5 år. Så selv om regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,5 procent, er det ikke nok til at følge den demografiske udvikling.

Finanslovsaftalen skulle give "et markant løft af danskernes velfærd" og finansminister Kristian Jensen udtaler i en pressemeddelelse på finansministeriets hjemmeside, at "regeringen har lavet en god finanslovsaftale med Dansk Folkeparti, hvor vi bruger den stærke danske økonomi til at udbygge vores kernevelfærd og understøtte væksten."

Men ifølge Finansministeriets egne tal vil det kræve en stigning på 0,65 procent om året at følge med befolkningsudviklingen, og ifølge andre økonomer og organisationer er det tal langt højere. Med de senere års lave vækst i det offentlige forbrug er vi "på vej mod de måske største ændringer i velfærdsstaten, vi har set," siger professor Jørgen Goul Andersen til Information.

Staten skærer ned trods løfter om det modsatte

HK’erne i staten mærker nedskæringerne tydeligt fortæller formand for HK Stat Rita Bundgaard.

Læs også: Løkke taler usandt om penge til erhvervsskolerne

- På trods af regeringens løfter om det modsatte, skærer de ned i vores velfærd. Vi ser besparelser på de klassiske velfærdsområder som børn, sygehuse og uddannelser, men i høj grad også de vigtige administrative funktioner i den offentlige sektor, som understøtter velfærdssamfundet, erhvervslivet og den enkelte borger, siger Rita Bundgaard.

Hun fremhæver, at Danmark netop kan tiltrække internationale investeringer, fordi undersøgelser af vores offentlige administration gang på gang placerer Danmark helt i top som et af verdens bedste lande til at drive virksomhed i.

Politikere har også ansvar for stress-epidemi

Vores administration kan ikke klare uendelige besparelser. Krisen i Skat viser kun alt for tydeligt, hvor dyrt det kan blive at spare for meget. Og vi ser nu, at arbejdsmiljøet er ekstremt presset på mange af statens arbejdspladser, forklarer Rita Bundgaard.

- Effektiv administration, rettidig sagsbehandling, god servicering af borgere og virksomheder, tilstrækkeligt tilsyn og myndighedsudøvelse og ikke mindst et velfungerende skattevæsen kræver budgetter, der som minimum følger med udviklingen i priser og lønninger, siger Rita Bundgaard og tilføjer:

- Længe nok har mange offentligt ansatte – blandt andre de statsansatte HK’ere – betalt for løbende besparelser med øget arbejdspres i et forsøg på nå det hele med færre hænder. Prisen er en galopperende stress-epidemi og et kæmpe arbejdsmiljøproblem, og det er vores politikere i høj grad ansvarlige for.