Indgangspartiet til Københavns Byret vil formentlig blive betrådt af flere HK'ere fremover. HK'erne er den største personalegruppe ved domstolene. Foto: Knud Nielsen

Det omstridte omprioriteringsbidrag fortsætter indtil 2022 med at høste besparelse ved de danske domstole. I samme periode får domstolene flere penge til bedre sikkerhed ved retterne. En opgave som HK’erne, gennem flere årsværk, gerne vil være med til at løfte.

Det er to af hovedpunkterne i den nye flerårsaftale for domstolene, der blev færdigforhandlet i starten af december. Også de store sagsbunker med straffesager får flere ressourcer i den nye aftale, mens også ændringer i sagsgangen ved familieretssager vil formentlig betyde flere HK-stillinger i byretterne.

Landsklubformand ville have fjernet ’grønthøsteren’

HK-Landsklubben Danmarks Domstole har gennem flere år arbejdet hårdt på at få fjernet det forhadte omprioriteringsbidrag fra de danske domstoles budget. Heller ikke denne gang gik Finansministeriet med til at fjerne besparelsen.

Mens andre statslige institutioner skal spare to procent af budgettet om året, er det 'kun' 1,2 procent af retsvæsenets budget, der skal tilbage i statskassen til andre politiske formål. Det ærgrer formand for HK-Landsklubben Kate Kengen, at man ikke fik spareøvelsen helt væk.

- Jeg havde været rigtig tilfreds med aftalen, hvis vi havde fået fjernet omprioriteringsbidraget. Nu har jeg det sådan, at den kunne have været værre, men bestemt også bedre, siger Kate Kengen til HK Statbladet.

- Vi regner trods alt med at få flere HK-årsværk i aftalen. I punktet omkring de skærpede sikkerhedsforanstaltninger ved retterne vil HK´erne gerne være med til at løfte sikkerhedsniveauet. Fremover vil flere familiesager blive udskilt til domstolene, hvilket formentlig også vil give flere HK-stillinger ved byretterne.

Kate Kengen kan på nuværende tidspunkt ikke sætte tal på, hvor meget mere HK-personale, der kommer til med nye aftale.

- Ideelt set så jeg gerne, vi fik 100-200 flere kontorårsværk, da vi generelt løber meget stærkt ved domstolene på grund af, at straffesagerne er blevet tungere, mere tidskrævende samt, at politikerne har bestemt at visse straffesager skal behandles indenfor 37 dage, fortæller Kate Kengen, der til daglig er ansat ved Københavns Byret.

De danske domstole beskæftiger i alt 2.500 personer. 1.800 af dem er kontorfunktionærer.

 

Flerårsaftalen for domstolene 2019-2022

Omprioriteringsbidraget fortsætter

For langt de fleste statslige institutioner og styrelser er sparekniven indstillet til at skære to procent af det årlige budget, men for domstolene blev man enige om at sænke det til 1,2 procent ved den sidste flerårsaftale i 2015.

Det skyldtes, at dommerne qua retsplejeloven er omfattet af et ansættelsesværn, der gør, at antallet af dommere kun kan reguleres af et flertal i Folketinget. Det betød, at det administrative personale i langt højere stod for skud, når omprioriteringsbidraget på to procent blev effektueret.

Det har betydet, at andelen af kontorpersonale ved domstolene er faldet, hvilket har betydet, at dommergruppen i højere grad må tage sig af administrative opgaver. Det er en problemstilling, retspræsidenten ved Østre Landsret, Bent Carlsen, satte ord på i HK Statbladet tidligere på efteråret.

 

Øget sikkerhed i retsbygningerne

Med aftalen får domstolene tilført 135 millioner kroner til at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne ved retterne. Det betyder, at retten i Aalborg, Aarhus, Glostrup, på Frederiksberg og Københavns Byret får permanent adgangskontrol af rettens brugere fra det nye år.

Fra 2020 får også retten i Odense, Kolding og Østre Landsret i København permanent adgangskontrol.

Vestre Landsret i Viborg får tilført to vagtårsværk til at tage sig af sikkerheden i selve retslokalerne under afvikling af risikofyldte straffesager.

 

Midler til afvikling af straffesager

Fra 1. juli i år vedtog Folketinget en ændring af retsplejeloven, der betyder at visse straffesager skal afgøres indenfor 37 dage. Det drejer sig om de såkaldte vvv-sager, der indebærer sager om vold, voldtægt og våben. Til gruppen af vvv-sager hører blandt andet sager om vold mod offentligt ansatte, vold mod vidner, grov vold, voldtægt, knive på offentligt sted og om skydevåben på offentligt tilgængeligt sted.

Til afvikling af disse sager får domstolene tilført 6 millioner kroner i 2019, 12 millioner kroner i 2020 og 2021 og 16 millioner kroner i 2022.

 

Komplekse familieretssager udskilles til domstolene

Komplekser sager i familieregi om eksempelvis vold, misbrug, samvær, forældremyndighedssager og sager, hvor den ene forælder ikke efterlever myndighedernes afgørelser vil fremover blive udskilt fra Statsforvaltningen til byretterne. Det betyder, at disse sager kun kører ved domstolene – og ikke begge steder – som det tidligere har været tilfældet.

Statsforvaltningen skifter navn til Familieretshuset. Domstolene vil stadig være ankeinstans for afgørelser truffet i Familieretshuset.

Reorganiseringen af familieretssagerne er en del af en større ændring på det familieretslige område, der blev fremsat af regeringen i november og vedtaget 20. december. Lovforslaget træder i kraft 1. april næste år.

 

 

Kilder: HK Landsklubben Danmarks Domstole, Domstolsstyrelsen, regeringen.dk