Ung kvinde, der nyder solen

Skønt med en fridag, hvor der er tid til at lade tankerne løbe frit. Foto: Colourbox

 

Sådan ligger dine fridage i 2019:

Påsken: Den falder lidt sent i 2019. Første dag er skærtorsdag den 18. april, og du kan holde fri til og med 2. påskedag, som er mandag den 22. april. Altså 3 fridage, sådan som påsken altid giver.

1. maj: Det er ikke alle, der har fri denne dag. Nogle har en halv dag, og andre har slet ikke fri. Men hvis du har, så er du heldig, for 1. maj falder på en onsdag.

Store Bededag: Den giver også altid en fridag, og i 2019 falder dagen på fredag den 17. maj.

Kristi Himmelfartsdag: Igen en af de dage, der altid giver fri, og den falder i år torsdag den 30. maj.

Grundlovsdag: Ikke alle har fri på grundlovsdag. Nogle har måske en halv fridag. Hvis du hører til blandt de heldige, der har fri, får du i år en dag til havearbejde, afslapning eller, hvad du nu har lyst til. Grundlovsdag, som er 5. juni, falder nemlig på en onsdag.

Jul og nytår: Igen er der fuld plade med fridage i julen 2019 ganske som i 2018. 1. og 2. juledag falder på hverdage, og det samme gør nytårsdag.

Er du omfattet af en overenskomst, så har du i de fleste tilfælde også fri juleaftensdag eller nytårsaftensdag.

Tjek, hvad der gælder for dig i din overenskomst, som du kan finde under din profil på mithk.dk.

Det er med andre ord et rigtig godt år for lønmodtagerne i 2019.

Udover de ovennævnte fridage, er der naturligvis stadig weekenderne, som der er 52 af i 2019. Hertil kommer dine 5 lovbestemte ferieuger og for de fleste med en overenskomst også en 6. ferieuge.