Rikke Thomsen 

Mødet startede med en snak om, at ledelsen ikke vil give en julegave til dem, der for nylig er blevet afskedigede. Det satte skub i snakken om, at arbejdsglæden er forsvundet for dem, som er tilbage, at flere har sygemeldt sig, og at de var bekymrede for, at der kom flere sygemeldinger, hvis deres arbejdsvilkår ikke blev ændret betragteligt.

Jeg sidder i toget mod København efter at have tilbragt eftermiddagen med en række medarbejdere ansat i en studieadministration. Medarbejdere med en høj faglighed, der brænder for deres arbejde. Hvad er galt? Det hele!

Medarbejderstaben er reduceret til det halve. De, der er tilbage, skal slås med et alt for stort arbejdspres og en ny elendig organisering af deres arbejde, der reducerer deres fagstolthed til nul.

Arbejdsmiljøkonsulent i HK Stat Rikke Thomsen efterlyser involvering af medarbejdernes viden og faglighed, når der skal ske forandringer på statens arbejdspladser. Foto: Mikkel Østergaard.

Fra at have haft ansvaret for et eller flere områder og gennem mange år at have oparbejdet viden og relationer internt og eksternt, skal alle nu kunne svare på alt i et kundecenter. Kunderne skælder ud, og det mærker medarbejderne, der sidder i fronten. De har tidligere kunnet levere en ordentlig service, men skal nu gå på kompromis med deres faglighed og håndtere vrede kunder.

Medarbejderne har leveret fremsynede analyser af konsekvenser af at gennemføre forandringer for både kunderne og dem selv. Det er ikke blevet taget alvorligt. I stedet har man valgt at entrere med et konsulentfirma med fine koncepter om, hvordan man optimerer administrationen.

I dag blev der blandt medarbejderne formuleret en alternativ strategi. Det er sidste ’skud i bøssen’, som de sagde. ’Nok er nok’ blev de enige om. Ikke flere analyser af problemet, ikke flere sygemeldinger. Nu skal der handling til på øverste plan. Så hvis ikke et møde med direktøren nu rykker ved noget, tager de kontakt til Arbejdstilsynet, og sagen vil blive fremlagt for skolens bestyrelse.

Rigtig mange administrative medarbejdere tager i dag et gigantisk ansvar for at håndtere elendigt gennemførte forandringer og uprøvede digitale systemer. Hvor er fokus på involvering af medarbejdere og deres faglighed i forandringerne?

Ledelsen bruger rask væk formuer på generalistkonsulenter, der er alt for langt fra arbejdet i praksis og en forståelse af betydningen af relationer mellem faggrupper. De skal give svar på, hvordan man kan effektivisere. Men det er blot luftkasteller, som koster uendeligt meget mere end den julegave, man ikke vil give til de medarbejdere, der netop er blevet afskedigede.

Der er behov for at styrke ’nej-hatten’ i arbejdsfællesskaberne for at forebygge et meningstab og belastninger i arbejdet. Det skal helst være, før det er for sent. Den kollektive nej-hat bør i øjeblikket være et stærkt fokus i den forebyggende arbejdsmiljøindsats!