Tag med på Elev-Camp 2019

Tag testen her og find ud af, hvorfor du skal tage med på Elev-Camp 2019!

 

1. Er det altid dig, der bliver bedt om at hente nyt papir til kopimaskinen?

a) Ja, for sjovt nok har mine kolleger altid travlt med noget dødvigtigt!
b) Nej, jeg har lært at stirre vildt koncentreret på min skærm, når der mangler papir.
c) Gad vide, hvordan den egentlig virker?

2. Har du en kollega, som altid skal fortælle dig, at det var meget bedre, dengang han eller hun var ung?

a) Ja, men jeg er blevet supersej til at synge ”De smukke unge mennesker” indvendigt, så jeg hører ikke rigtigt efter.
b) Nej, men så havde jeg også bare bedt kollegaen om at stoppe sin historietime.
c) Hvordan mon det var i gamle dage. Før internet, Nespresso og Insta?

3. Må du bruge din mobil i arbejdstiden?

a) Ja, det er jo et arbejdsredskab.
b) Nej, men man kan jo ikke se, hvad jeg laver under skrivebordet.
c) Hvordan kan man ellers være opdateret? Mine venner tror jo, at jeg er død, hvis de ikke hører fra mig i løbet af dagen!

4. Rækker du hånden op, hvis din leder spørger, om nogen vil tage en ny opgave?
a) Ja, ja, jeg har styr på det.
b) Nej, vil hellere peges ud end selv at byde selv.
c) Skal man det?

 

5. Har du et tæt forhold til din elevansvarlige?

a) Ja, han/hun er både dygtig og supersød.
b) Nej, jeg magter ikke endnu en mor/far.
c) Gad vide, om han eller hun selv havde en god elevtid?

6. Ser du dine kolleger uden for arbejdstiden?

a) Ja, de er skidesjove efter tredje Sex on the Beach.
b) Nej, det ville være for nederen.
c) Skal de ikke hjem til børn og hus?

7. Beder du om hjælp, hvis en arbejdsopgave driller dig?

a) Ja, jeg skal videre i livet.
b) Nej, jeg vil hellere prøve selv.
c) Kan man ikke bare komme til at glemme den?

8. Tjekker du, at din lønseddel er rigtig?

a) Ja, jeg har brug for hver en krone, jeg tjener.
b) Nej, der er så mange tal. Overvejer at sende den til HK.
c) Er det ikke lønkontoret, der skal tjekke den?

9. Har du mulighed for at få noget godt at spise i løbet af arbejdsdagen?

a) Ja, vi har kantineordning, og jeg sørger for, at der er rigtig mange grøntsager på min tallerken.
b) Nej, jeg har en flad madpakke med hver dag.
c) Der er en McD og et pizzeria lige i nærheden. Hvad er problemet?

10. Glæder du dig til din fagprøve?

a) Ja da, det kan ikke tage meget mere end en weekend.
b) Nej, jeg har overhovedet ikke en idé om, hvad jeg skal skrive om.
c) Er det ikke at stramme den. Kan man glæde sig til en eksamen?

Tjek dit resultat:

Som du sikkert har opdaget, så er denne test lavet med et glimt i øjet. Men vi synes, den giver et godt hint om, hvorfor du skal med på Elev-Camp 2019:

Flest a’er: Du er udadvendt og godt på vej med din uddannelse. Og det kan kun blive topfedt med en weekend sammen med andre elever.
Flest b’er: Du er selvstændig og hopper ikke på ethvert trick. Tag med og få ny inspiration.
Flest c’er: Du er nysgerrig og fuld af spørgelyst. Derfor skal du med på campen.

Og husk: der findes hverken rigtige eller forkerte svar!

Se program og tilmeld dig

hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til campen, kan du kontakte Xenia Dam-Ville, som er HK/Privats ungdomskonsulent og har ansvaret for campen.

Ring til Xenia på 22 42 55 61. Eller send en mail til hende på xenia.dam-ville@hk.dk

Du kan også tilmelde dig direkte hos Xenia.
Xenia Dam-Wille