En borger ringede til borgerservice i Kalundborg og truede med at møde op med et skydevåben.

Manden var tydeligvis frustreret, men personale og politi fik ham hurtigt identificeret – og fik et besøg fra politiet.

Under ransagningen fandt politiet et lager med våben, godt nok ældre modeller, men sandsynligvis stadig brugbare.

Manden blev ikke varetægtsfængslet, da politiet ikke mente, han ville gøre alvor af sine trusler, men bliver sigtet for trusler.

Anklage mod anklage

I Kerteminde har kommunen politianmeldt en borger for at skrive ærekrænkende i et opslag på Facebook.

Hun skrev, at en chef var skyld i ”at flere borgeres liv var endt før end nødvendigt”.

Da hun ikke ville slette opslaget, blev hun politianmeldt.

Sagen er dog endt med et modangreb fra borgeren, idet hun har anmeldt kommunaldirektør og borgmester for at have indgivet falsk anklage med det sigte at knægte hendes ytringsfrihed.