v/Formand for HK Stat Hovedstaden Ulla Moth-Lund Christensen

Vi arbejder med 6 hovedområder, 6 "labs"

  1. LæringsLab
  2. TidsLab / atypiske ansættelser
  3. EksterntLab
  4. FagLab
  5. UngdomsLab
  6. KommunikationsLab

HK Hovedstadens bestyrelse får status for arbejdet på alle ordinære bestyrelsesmøder.

Det er tanken, at der skal laves forsøg i alle labs. Indholdet skal defineres løbende, og der skal laves forskellig forsøg i hvert lab, hvor hvert forsøg naturligvis skal evalueres.

Med forsøg tænkter vi, at det er en afgrænset test af en idé, hvor man tester de grundlæggende antagelser bag ideen i et simpelt, billigt og hurtigt setup. Er forsøget succesfuldt, udvikles og skalleres det til bred udrulning? Forsøg er at turde fejle.

Jeg har fået det lab, som omhandler tidsLab/atypiske ansættelser. I HK Stat Hovedstaden ved vi ikke, hvor mange af vores medlemmer, der er omfattet at atypiske ansættelser - vi ved, at nogle af jer er det, og jer vil vi virkelig gerne tale med.

Så hvis du er

  • projektansat,
  • vikar,
  • freelancer,
  • åremålsansat,
  • platformsansat
  • eller noget helt fjerde

- kan jeg måske lokke dig til at sende mig en mail til Stat Hovedstaden, hvor du fortæller om dit ansættelsesforhold.

Tanken er, at vi udvælger ca. 20 medlemmer fra de fem afdelinger i HK Hovedstaden og beder om, at de kommer til et fokusgruppeinterview og bliver HK's advisory board. Det, vi ønsker at blive kloge på, er, hvilke udfordringer, begrænsninger, friheder og muligheder, der ligger i de nye forskellige ansættelsesforhold, som møder vore medlemmer.

Jeg håber, at du har lyst til at deltage.