Snyd på arbejdspladsen

Charlotte Jensen er et opdigtet navn. Medlemmets rigtige identitet er redaktionen bekendt. Foto: Lisbeth Holten

Charlotte Jensen havde kun været ansat i et par uger på sin tidligere arbejdsplads, da hun stod for sin første transport, der åbenlyst ikke var efter reglerne.

Grundlæggende handler det om, at der både kommer gods hjem og bliver sendt gods ud, som er såkaldt farligt gods (det svinger meget i farlighed: fra fx sprængfarlige væsker og giftstoffer til spraydåser og maling i større mængder), men hvor både terminalarbejdere, speditører og chauffører - selv om de ser, at det er farligt - vælger at lade være med at registrere det som farligt gods for at undgå at betale det ekstra gebyr, det ville koste. Ligesom alle vidste, at der var fx chauffører, som ikke havde den fornødne uddannelse til at håndtere godset, hvis det fx gik galt midt på motorvejen. 

Charlotte Jensen gik til sin chef, første gang hun sad med sådan en transport. Og det blev hun sådan set ved med resten af sin tid i virksomheden.
- Det kan jo ende katastrofalt. Der bliver strammet på reglerne rigtig tit, og virksomheden gik ligesom andre speditionsvirksomheder meget op i at undervise om de nye krav, men når det så blev hverdag, var det pludselig ligegyldigt med de regler, siger Charlotte Jensen.

Læs også: Hver 6. har oplevet kriminelle eller kritisable forhold på arbejdspladsen
- Jeg gjorde opmærksom på det, hver gang jeg var involveret i en transport, som ikke fulgte reglerne. Jeg har selv efteruddannet mig netop inden for sikkerhedsreglerne, og jeg har svært ved at acceptere, at det bare sker. Jeg bad også min chef om at tage det op på højere niveau, men der skete ikke noget. Han blev til sidst også meget irriteret på mig: ”Kan du ikke bare sende de lastbiler afsted?!”. Der var en grundlæggende accept hos ledelsen af, at det var noget, man bare gjorde, siger Charlotte Jensen.

Men hun tog det aldrig uden for virksomhedens mure, såsom fx til de relevante myndigheder. 
- Det lyder måske åndsvagt, for mens jeg synes, at det var uacceptabelt, tænkte jeg også, at det ville være at stikke sin virksomhed i ryggen, hvis jeg sladrede til myndighederne. Så det var aldrig noget, jeg overvejede. Det var så accepteret og gængs standard, at der aldrig blev snakket om det som en stor ting, siger Charlotte Jensen.

- Men hvis det først var gået alvorligt galt, ville jeg jo nok blive ramt af dårlig samvittighed over, at jeg ikke gjorde mere.
Charlotte Jensen er i dag ansat i en anden speditions-virksomhed.

Læs også: Hvad gør du, hvis du oplever ulovligheder på arbejdspladsen

 

5 gode råd fra HK/Privats advokat

Mens offentligt ansatte er beskyttede mod at blive fyret eller straffet af arbejdsgiveren for at fortælle om ulovligheder, har privatansatte ikke den samme sikkerhed. Klara Elisabeth Hoffritz, Advokat i HK/Privat, har følgende råd:

1. Brug din tillidsrepræsentant (hvis du har en)
Snak med din tillidsrepræsentant, om det du har erfaret/oplevet, hvis I har en. Han eller hun kan som særligt beskyttet medarbejder tage det videre til de rette personer i virksomheden. 

2. Gå til din nærmeste leder (medmindre det er vedkommende, der er problemet)
I så vid udstrækning det er muligt, bør du gå ad kommandovejen. Altså starte med at høre din nærmeste leder, om de overhovedet er opmærksomme på, at det og det foregår, - meget gerne på skrift.

3. Kontakt HK, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre 
Som ansat har man en loyalitetspligt over for sin arbejdsgiver, som siger, at du ikke må skade din virksomhed. Derfor skal du være varsom med at påstå, at noget er ulovligt. For det er sjældent sort-hvidt. Og hvis du fortæller noget, som det viser sig ikke at være hold i, kan arbejdsgiveren hævde, at du har brudt din loyalitetspligt og skadet virksomheden. Det kan være vanskeligt at finde den rette vej gennem sådan et forløb. Søg hjælp hos HK i forhold til, hvordan du skal gribe det an.

4. Udfør opgaven, med mindre der er liv og levned på spil
Du kan heller ikke nægte at udføre en opgave, du bliver beordret, med mindre at der er liv og levned på spil. Til gengæld er det i udgangspunktet arbejdsgiverens ansvar. Så du kan godt sige fra og helst på skrift, men på et tidspunkt er det meget muligt, at du er nødt til at makke ret og acceptere, at der er nogen med flere stjerner på skulderen end dig, som i sidste ende påtager sig ansvaret. Vær dog varsom med alt, der er strafbart.

5. Notér eventuelt situationer og samtaler ned, og brug din sunde fornuft

Før løbende dagbog for dig selv om, hvad du oplever, hvem du taler med, hvad du får af reaktion osv. Sørg for at have udprint eller på anden vis kopi af de mailkorrespondancer, sms, chats mv. du har med din leder eller andre om din bekymringer. Og vær varsom med direkte at optage samtaler, hvis du ikke har fået eksplicit lov til det af dem, der høres i samtalen. I stedet kan du lave dit eget referat fra møder og lignende, som beskriver, hvad du mener, du har hørt. Og lav det, så hurtigt du kan, efter at mødet er slut, og husk at sætte dato på det. Hvis du på nogen måde mundtligt bliver chikaneret eller truet, er det en god ide, at du straks sætter dig til tasterne og skriver til den pågældende, hvordan du har opfattet det, personen netop har fortalt dig. Kontakt herefter HK så hurtigt som muligt.