Kritisable forhold i virksomheden

Pia Rasmussen er et opdigtet navn. Medlemmets rigtige identitet er redaktionen bekendt. Foto: Lisbeth Holten

 

En medarbejder fik efter aftale med ejeren ikke udbetalt sit akkordoverskud. Det stod i stedet for på en ”konto”. Når han så købte varer til privatbrug, blev det faktureret virksomheden - og trukket fra hans ”opsparingskonto”. Dermed undgik han både at betale skat og moms.

Der endte med at ryge en kvart million ind på den konto. Til en anden medarbejder blev der hævet 36.000 kroner i kontanter - uden om skattefar. I stedet blev der bogført indkøb af en maskine til, ja, 36.000 kroner.
På kontoret sad Pia Rasmussen og blev bedt om at bogføre maskiner, der aldrig havde eksisteret og føre regnskab med ”opsparingskontoen” uden om det officielle system.

- Jeg har en stærk retfærdighedssans, og jeg vil simpelthen ikke hverken se eller høre på noget ulovligt.
Hun kontaktede HK, som rådgav hende til at notere ”bogført under protest” på de tvivlsomme bilag - og så lade det være op til revisoren at gennemskue, hvad der var los - og reagere på det.

Det gjorde revisoren også, da de gennemgik regnskabet næste gang.
”Det er jo bedrageri, det der,” sagde han. ”Ja”, sagde hun. Revisoren ville tage det op med chefen, men der skete ikke noget. Om han overhovedet havde nævnt det for chefen, vidste hun ikke.

- Men jeg kunne ikke holde det ud, og jeg fik ikke lukket et øje i den periode. Det kørte rundt i hovedet på mig. Jeg havde overvejelser om at gå til myndighederne med det, men jeg gjorde det ikke. Jeg tror også, at det handlede om, at jeg ikke ville sætte revisoren, som jeg havde et fint forhold til, i et dårligt lys, siger Pia Rasmussen.
- Men jeg var jo også overordnet glad for mit job og havde ikke lyst til at miste det. Jeg havde nået en alder, hvor det ikke er så nemt at finde et nyt arbejde.

Læs også: Hver 6. har oplevet ulovlige eller kritisable forhold på arbejdspladsen

Men hun pressede på over for revisoren. Han skulle forstå, at hun mente det mere end alvorligt, og at hvis han ikke gjorde noget, så ville hun tage affære selv. Det hjalp. Kort efter var chefen åbenlyst sur på hende, men sagde ikke noget. Pia Rasmussen opsøgte ham selv til en snak for at få det ud af verden.


- Han sagde, at jeg havde stukket ham. Jeg holdt omvendt fast i, at jeg bare havde svaret på revisorens spørgsmål til regnskaberne, og at jeg nægtede at lyve om det. Jeg havde været der i over tyve år, og han havde intet at udsætte på mit arbejde.
Selv om stemningen forblev dårlig, nægtede hun at sige op. Den sejr skulle de ikke have. Men i sidste ende - efter 22 års ansættelse - blev hun simpelthen nødt til at gå hjem med en sygemelding. Og vendte aldrig tilbage.
- I dag har jeg fortrudt, at jeg ikke gik til myndighederne. Det lyder måske ikke så pænt at sige, men jeg kan mærke, at jeg gerne ville have hævnet mig på ham, fordi han havde trukket mig med ind i det her. Det var så groft, og det var psykisk tortur for mig.

I dag er Pia Rasmussen ansat i en anden virksomhed, som hun blev headhuntet til. Men inden hun sagde ja, havde hun - foruden at hun ikke ville arbejde fuldtids - ét krav: Hun ville aldrig nogensinde se sort arbejde og lignende igen.
Det lovede de hende.

Hvad gør du, hvis du oplever ulovligheder på arbejdspladsen?

5 gode råd fra HK/Privats advokat

Mens offentligt ansatte er beskyttede mod at blive fyret eller straffet af arbejdsgiveren for at fortælle om ulovligheder, har privatansatte ikke den samme sikkerhed. Klara Elisabeth Hoffritz, Advokat i HK/Privat, har følgende råd:

1. Brug din tillidsrepræsentant (hvis du har en)
Snak med din tillidsrepræsentant, om det du har erfaret/oplevet, hvis I har en. Han eller hun kan som særligt beskyttet medarbejder tage det videre til de rette personer i virksomheden. 

2. Gå til din nærmeste leder (medmindre det er vedkommende, der er problemet)
I så vid udstrækning det er muligt, bør du gå ad kommandovejen. Altså starte med at høre din nærmeste leder, om de overhovedet er opmærksomme på, at det og det foregår, - meget gerne på skrift.

3. Kontakt HK, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre 
Som ansat har man en loyalitetspligt over for sin arbejdsgiver, som siger, at du ikke må skade din virksomhed. Derfor skal du være varsom med at påstå, at noget er ulovligt. For det er sjældent sort-hvidt. Og hvis du fortæller noget, som det viser sig ikke at være hold i, kan arbejdsgiveren hævde, at du har brudt din loyalitetspligt og skadet virksomheden. Det kan være vanskeligt at finde den rette vej gennem sådan et forløb. Søg hjælp hos HK i forhold til, hvordan du skal gribe det an.

4. Udfør opgaven, med mindre der er liv og levned på spil
Du kan heller ikke nægte at udføre en opgave, du bliver beordret, med mindre at der er liv og levned på spil. Til gengæld er det i udgangspunktet arbejdsgiverens ansvar. Så du kan godt sige fra og helst på skrift, men på et tidspunkt er det meget muligt, at du er nødt til at makke ret og acceptere, at der er nogen med flere stjerner på skulderen end dig, som i sidste ende påtager sig ansvaret. Vær dog varsom med alt, der er strafbart.

5. Notér eventuelt situationer og samtaler ned, og brug din sunde fornuft

Før løbende dagbog for dig selv om, hvad du oplever, hvem du taler med, hvad du får af reaktion osv. Sørg for at have udprint eller på anden vis kopi af de mailkorrespondancer, sms, chats mv. du har med din leder eller andre om din bekymringer. Og vær varsom med direkte at optage samtaler, hvis du ikke har fået eksplicit lov til det af dem, der høres i samtalen. I stedet kan du lave dit eget referat fra møder og lignende, som beskriver, hvad du mener, du har hørt. Og lav det, så hurtigt du kan, efter at mødet er slut, og husk at sætte dato på det. Hvis du på nogen måde mundtligt bliver chikaneret eller truet, er det en god ide, at du straks sætter dig til tasterne og skriver til den pågældende, hvordan du har opfattet det, personen netop har fortalt dig. Kontakt herefter HK så hurtigt som muligt.