Overvære ulovligheder

Marianne Petersen er et opdigtet navn. Medlemmets rigtige identitet er redaktionen bekendt. Foto: Lisbeth Holten

 

Da Marianne Petersen blev ansat i økonomiafdelingen, vidste flere af kollegerne allerede, at der var et massivt overforbrug af medlemmernes penge. Ledere med snablen dybt nede i kassen, hvor der blev suget gevaldigt op til privat brug. I sidste ende viste det sig svært at opgøre, men det var i millionklassen.

Men selv om flere kolleger altså vidste besked og havde gjort det i flere år, var der ikke nogen, der havde sagt eller gjort noget.
- Det var fuldstændig uacceptabelt, hvad der foregik, og jeg havde det virkelig dårligt med det. Det var et fråseri så grelt, at der var en leder, som gik over og købte nyt tøj for medlemmernes penge med den begrundelse, at han ikke kunne nå hjem og vaske, siger Marianne Petersen.

- Jeg var i totalt vildrede, da mine kolleger fortalte mig om det. Hvad skulle jeg gøre ved det? Samtidig kan jeg også huske, at jeg tænkte, at jeg helt sikkert ville få en fyreseddel, hvis jeg begyndte at tage det op.

Læs også: Hver 6. har oplevet kriminelle eller kritisable forhold på arbejdspladsen
Ikke desto mindre tog hun det op med direktøren. Og blev ikke fyret. Omvendt blev hun en slags talskvinde for økonomiafdelingen i det, der fulgte - samt konstitueret økonomichef, da den siddende blev afskediget. Det, der fulgte, var bagmandspolitiets involvering, milliondyre advokatundersøgelser, direktør- og formandsskifter på stribe - og det, Marianne Petersen kalder for 9 frygtelige år som ansat i medlemsorganisationen.

For hendes historie er også historien om, hvordan økonomisk forråelse på arbejdspladsen sætter sig dybt i en medarbejder.
- Det var et meget voldsomt sted at være. Der skulle ryddes op, og det føltes indimellem som en heksejagt. Jeg havde det ekstremt dårligt, men havde det også sådan, at det i hvert fald ikke skulle få mig ned med nakken. Men jeg endte med at blive alvorligt syg og indlagt med stress, siger Marianne Petersen.

Marianne Petersen er i dag ansat i en anden medlemsorganisation, selv om hun egentlig havde svoret, at det var slut med det.
- Mine oplevelser har sat sig dybe spor og kan godt vende tilbage til mig, når jeg ser noget, hvor jeg synes, at der foregår et unødvendigt højt forbrug af penge. Selv om det er noget helt andet, end hvad der skete på min tidligere arbejdsplads, så har jeg meget svært ved at affinde mig med det.

Læs også: Hvad gør du, hvis du oplever ulovligheder på arbejdspladsen?

 

Læs andre HK'eres historier

5 gode råd fra HK/Privats advokat

Mens offentligt ansatte er beskyttede mod at blive fyret eller straffet af arbejdsgiveren for at fortælle om ulovligheder, har privatansatte ikke den samme sikkerhed. Klara Elisabeth Hoffritz, Advokat i HK/Privat, har følgende råd:

1. Brug din tillidsrepræsentant (hvis du har en)
Snak med din tillidsrepræsentant, om det du har erfaret/oplevet, hvis I har en. Han eller hun kan som særligt beskyttet medarbejder tage det videre til de rette personer i virksomheden. 

2. Gå til din nærmeste leder (medmindre det er vedkommende, der er problemet)
I så vid udstrækning det er muligt, bør du gå ad kommandovejen. Altså starte med at høre din nærmeste leder, om de overhovedet er opmærksomme på, at det og det foregår, - meget gerne på skrift.

3. Kontakt HK, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre 
Som ansat har man en loyalitetspligt over for sin arbejdsgiver, som siger, at du ikke må skade din virksomhed. Derfor skal du være varsom med at påstå, at noget er ulovligt. For det er sjældent sort-hvidt. Og hvis du fortæller noget, som det viser sig ikke at være hold i, kan arbejdsgiveren hævde, at du har brudt din loyalitetspligt og skadet virksomheden. Det kan være vanskeligt at finde den rette vej gennem sådan et forløb. Søg hjælp hos HK i forhold til, hvordan du skal gribe det an.

4. Udfør opgaven, med mindre der er liv og levned på spil
Du kan heller ikke nægte at udføre en opgave, du bliver beordret, med mindre at der er liv og levned på spil. Til gengæld er det i udgangspunktet arbejdsgiverens ansvar. Så du kan godt sige fra og helst på skrift, men på et tidspunkt er det meget muligt, at du er nødt til at makke ret og acceptere, at der er nogen med flere stjerner på skulderen end dig, som i sidste ende påtager sig ansvaret. Vær dog varsom med alt, der er strafbart.

5. Notér eventuelt situationer og samtaler ned, og brug din sunde fornuft
Før løbende dagbog for dig selv om, hvad du oplever, hvem du taler med, hvad du får af reaktion osv. Sørg for at have udprint eller på anden vis kopi af de mailkorrespondancer, sms, chats mv. du har med din leder eller andre om din bekymringer. Og vær varsom med direkte at optage samtaler, hvis du ikke har fået eksplicit lov til det af dem, der høres i samtalen. I stedet kan du lave dit eget referat fra møder og lignende, som beskriver, hvad du mener, du har hørt. Og lav det, så hurtigt du kan, efter at mødet er slut, og husk at sætte dato på det. Hvis du på nogen måde mundtligt bliver chikaneret eller truet, er det en god ide, at du straks sætter dig til tasterne og skriver til den pågældende, hvordan du har opfattet det, personen netop har fortalt dig. Kontakt herefter HK så hurtigt som muligt.