Fra den 1. juni er det slut med at tage sig en smøg i arbejdstiden. Og det gælder uanset, om du har pause, er til møde ude i byen eller arbejder hjemme. Det vedtog MED-udvalget lige inden jul sidste år.

- Vi talte os frem til en ordning, som også medarbejderne har fundet god. Som en stor arbejdsplads skal vi gå forrest på dette område, siger HR-chef Søren Bork, Holstebro Kommune til Dagbladet Holstebro-Struer.

bekymret for medlemmerne

 

Fællestillidsrepræsentanten for HK’erne i Holstebro Kommune, Gitte Hansen, fortæller, at man nu skal drøfte de nye regler i de lokale MED-udvalg.

- Jeg er personligt ikke tilhænger forbud. Og jeg er bekymret for, hvordan medlemmerne vil tage det. Men nu må vi først til at drøfte, hvordan reglerne skal kontrolleres, forklarer Gitte Hansen.

Holstebro Kommune er den tredje i række i Midtvest, hvor både Lemvig Kommune og Struer Kommune allerede er blevet røgfri.

Artiklen er opdateret 22. januar 2019

DU FÅR JURIDISK RÅDGIVNING OG RETSHJÆLP

Får du brug for det i forbindelse med dit arbejde, så er juridisk rådgivning og retshjælp en del af dit HK-medlemskab. Vi hjælper dig med at få løst konflikter med din arbejdsgiver og fører din sag hele vejen gennem retssystemet, uden at det koster dig ekstra. Vinder vi en retssag for dig, og får du tilkendt erstatning eller økonomisk kompensation, beholder du selvfølgelig alle pengene selv.