Sidste år i oktober kunne det være svært at få købt vingummibamser til fredagsslik.

Årsagen til, at mor eller far måtte gå forgæves efter Haribos vingummibamser, var ikke, at ekspedienterne havde glemt fylde op på hylderne eller bestille nok hjem. Næh, skulle man rette en anklagende pegefinger noget sted hen, var det i retningen af den tyske koncerns IT-afdeling.

Ifølge den tyske erhvervsavis Handelsblatt var det problemer med overgangen til en ny version af koncernens SAP-system, som kostede dyrt. Også mediet Techrepublic har skrevet om problemerne, da Haribo skulle have 16 fabrikker i 10 forskellige lande over på et nyt IT-system.

”Tænk hvis det skete på det på det værst tænkelige tidspunkt her i januar, hvor alle voksne er på juicekur og slankekur, og børnene i den grad får brug for deres fredagsslik,” siger Robert Mortensen, vicedirektør i den del af IT-virksomheden NNIT, der tager sig at hjælpe erhvervskunder med deres SAP-systemer.

De skjulte livsnerver

Selv om mangel på vingummibamser kan få det skæve smil frem hos nogle af os, understreger Robert Mortensen, at de såkaldte ERP-systemer (Enterprise Ressource Planning, red.) som f.eks. SAP er afgørende for rigtigt mange virksomheder. Den type IT-systemer styrer hver en facet af virksomhedens processer – lige fra indkøb af råvarer til samlebåndet og leverancer ud til kunderne.

”Haribo har været i gang med en migrering til den nyeste version af SAP, det der hedder S/4HANA, og det er en migrering, som kun få virksomheder er færdige med. S/4HANA er den nye generation ERP-software,” siger Robert Mortensen.

SAP-systemet bliver brugt af 480.000 virksomheder over hele verden. Det styrer virksomhedernes kerneforretning – lige fra finans til HR.” Robert Mortensent

 

Han kan godt forstå, hvis almindelige forbrugere kan virre lidt på hovederne over, at IT-fejl kan koste vingummibamserne til ugens fredagsslik. Men det kunne lige så godt have været mangel på fersk kød og frisk økologisk mælk, der manglede i kølediskene, hvis SAP-systemerne havde fejlet på slagterier og mejerier.

”SAP-systemet bliver brugt af ca. 480.000 virksomheder over hele verden. Det styrer virksomhedernes kerneforretning – lige fra finans til HR. At Haribo har haft problemer er ikke det samme som, at systemet er dårligt. Men går det galt, får det virkeligt konsekvenser,” siger Robert Mortensen.

Ifølge Christian Binggeli-Winter, direktør for data og analyse hos KMD, viser Haribos mangel på vingummibamser, hvor vigtigt IT er for alle kringelkroge af samfundet.

”I dag er der f.eks. meget få operationer på et sygehus, som bliver foretaget uden, at man har anvendt data på patienten. Som jeg ser det, viser sagen med Haribo også, at vi er kommet utroligt langt i at integrere IT i samfundet. Og derfor er det så meget mere vigtigt, at der er styr på det,” siger han.

Pressebillede af Christian Binggeli-Winter, direktør for data og analyse hos KMD

Ifølge Christian Binggeli-Winter, direktør for data og analyse hos KMD, viser Haribos mangel på vingummibamser, hvor vigtigt IT er for samfundet.


Større krav og datamængder

Og selv offentlige IT-skandaler måske trækker de største overskrifter, finder man dem også i det private. Også her er der dyre regninger at betale, når det går galt.

Sidste år i august bragte Handelsblatt en artikel om den tyske supermarkeds Lidl, der måtte opgive indførelsen af et nyt SAP-system, der havde fået kodenavnet eLWIS (ja, som sangeren). Mens det ikke kostede kunderne, lød regningen ifølge Handelsblatts skøn på 500 millioner euro, eller det der ligner 3,7 milliarder danske kroner.

”Seneste generation af SAP har været i brug siden 2004, hvor R/3 blev erstattet med SAP ECC og som nu er ved at blive erstattet af S/4HANA. Der er jo også sket ting og sager siden Windows 95 kom ud. Mange virksomheder bruger stadig versioner af SAP, der er mere end 10 år gamle. De systemer skal leve op til de stadig større krav og datamængder. Så SAP er ved at få kunderne til at flytte over på S/4HANA,” siger Robert Mortensen.

Ud over det lidt skæve smil over manglen på vingummibamser, fremhæver han, at Haribos misere måske kan være med til at få lidt opmærksomhed på, hvor vigtige de digitale livsnerver i virkeligheden er for, at det moderne samfund kan fungere.

 

Kort om Haribo

Vidste du, at Haribo ikke er dansk? Det tyske firma blev grundlagt af Joannes Riegel i Bonn den 13. december 1920. Og Haribo har været på det danske marked siden 30erne, hvor firmaet Sukkervarefabrikken begynder at importere deres slik.

Vidste du, at Haribos vingummi bamser er fra 1922? Dengang var HARIBO GOLDBÄR dog både større og slankere end dem, du kan købe i butikkerne i dag.

Vidste du, at Haribo efter krigen blev beskyldt for at have benyttet jøder til tvangsarbejde? Noget den tyske koncern selv afviser.

Kilde: Haribo, Wikipedia