- Jeg har været ansat hos Herning Kommune i 46 et halvt år, og arbejdet er en stor del af min identitet, fortæller Lone, da hun en formiddag tager imod på ydelseskontoret.

 

Lone startede som elev i bogholderiet i Herning Kommune 1. august 1972. Efter endt uddannelse blev hun fastansat, kom til folkeregisteret og siden socialforvaltningen, integrationsafdelingen og beskæftigelsesafdelingen og endelig ydelseskontoret. Hun var gennem mere end 10 år én af lederne af ydelseskontoret, inden hun for tre år siden blev konsulent med en arbejdstid på 20 timer om ugen.

 

Lone Jensen

 

Da Lone i april 2018 fyldte 65 år, var spørgsmålet, hvad der skulle ske. Da hun gik ned på 20 timer om ugen, havde hun egentlig ikke tænkt at skulle fortsætte, når hun nåede pensionsalderen. Men, da tiden nærmede sig, kunne hun ikke se sig selv som pensionist.

 

- Når mine kolleger sagde, ”vi vil komme til at savne dig”, kunne jeg sige: ”Det er meget værre for mig, for jeg skal savne jer alle sammen”.

 

- Så jeg drøftede spørgsmålet med min leder, som jeg kendte rigtigt godt, og blev hjulpet på vej til at tage en beslutning, fortæller hun.

 

1. december 2018 overgik Lone til en aftale som tilkaldevikar, hvor kollegerne kan hente hende ind til at løse opgaver efter behov.

 

En god ordning

På ydelseskontoret har Lone Jensen blandt andet stået for udviklingen og driften af Herning Kommunes ydelsessystem Bis-Y, som står til at skulle afløses af det fælleskommunale system KY, Kommunernes Ydelsessystem. Og det er primært i forbindelse med Bis-Y, at Lone i dag løser opgaver.

 

I december arbejdede Lone ca. 20 timer, og ordningen passer hende godt.

 

- Det er fedt. Jeg er glad for, at jeg stadig kan bidrage med noget og, at jeg kan bevare kontakten med kollegerne. Jeg føler mig meget knyttet til min arbejdsplads, og jeg synes ikke, at jeg tager plads op for en yngre kollega, fordi det er min erfaring med Bis-Y, der bliver trukket på, siger hun og fortsætter:

 

- Samtidig behøver jeg ikke stå op kl. syv for at møde kl. otte. Jeg kan vælge at arbejde hjemme, hvis jeg skal løse en opgave, eller jeg kan tage hen på kontoret, når det passer mig.

 

- Ordningen har betydet mere fritid. Jeg har hjulpet min søn og svigerdatter, der har købt hus. Jeg kan bruge mere tid sammen med børnebørnene, jeg har læst lidt flere bøger, gået flere ture og har kunnet deltage i sociale aktiviteter sammen med de venner, der er stoppet på arbejdsmarkedet, beretter Lone, der har to børn og tre børnebørn.

 

Lone har også mere tid sammen med ægtefællen Hans Jørgen Jensen, 69 år, der for to år siden er gået på pension efter et arbejdsliv som it-chef i Herning Kommune.

 

Økonomi har ikke haft betydning

For Lone Jensen har der ikke været et økonomisk incitament til at fortsætte på arbejdsmarkedet udover pensionsalderen.

 

- Jeg har selvfølgelig fået udbetalt en skattefri præmie, fordi jeg udskød overgangen til efterløn. Siden, jeg blev 65 år, har jeg fået udbetalt folkepensionens grundbeløb, men min mand og jeg har begge tjenestemandspension, så det er ikke pengene, der har været drivkraften i beslutningen, siger Lone.

 

Hun glæder sig dog over, at de penge, hun tjener for de timer, hun nu arbejder, kan bruges til blandt andet flere rejseaktiviteter.

 

Et fjumreår

- Jeg har kolleger, der er stoppet, når de er nået pensionsalderen. Men jeg tror, at for mig er det bedst med en overgangsperiode.

 

- Jeg har altid elsket at være en del af noget med et fælles mål, og det føler jeg, at jeg fortsat er, selv om jeg kun er inde nogle timer hver måned.

 

- Samtidig har jeg tid til at overveje og prøve af, hvad jeg skal bruge tiden på, når jeg bliver pensionist.

Jeg har bestemt, at jeg vil have et fjumreår, og så må jeg se, hvornår jeg stopper med at arbejde. Der er ingen slutdato på min kontrakt, siger Lone, der har følgende råd til andre, der nærmer sig pensionsalderen:

 

- Mærk efter – det er meget individuelt, hvordan man har det – og undersøg mulighederne. Det er jo ikke på alle arbejdspladser, det kan lade sig gøre at få en ordning som min, siger hun.

 

Flere seniorer arbejder længere

Antallet af personer over 65 år på arbejdsmarkedet har været stigende de sidste år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg antallet af ældre over 65 år i arbejdsstyrken fra ca. 82.000 i 2008 til ca. 128.000 i 2016 – en stigning på 56 procent.

De ældres beskæftigelse i Danmark ligger ifølge Danmarks Statistik over EU-niveau. I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 procent. Det er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 procent af aldersgruppen var i beskæftigelse. 

Flest mandlige seniorer bliver ved med at arbejde. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd i tredje kvartal 2018 17,5 procent, mens den for kvinderne var 7,3 procent. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i aldersgruppen.
Artiklen er opdateret 28. januar 2019

DU FÅR HJÆLP TIL AT FINDE OG SØGE JOB

Du kan få personlig sparring på din ansøgning og dit cv af vores specialister på området. Du skal bare sende dine dokumenter til os, så vil du blive kontaktet af en vejleder hurtigst muligt.
Er du på udkig efter nyt job? Så tilmeld dig HK Jobbørs – uanset om du er i job eller ledig. Her hjælper vi hver dag arbejdsgivere over hele landet med at finde de helt rigtige HK’ere til spændende stillinger. Tilmeld dig nu, så du kan komme i betragtning, når der kommer nye jobs, der matcher dine kompetencer.