Hvis en medarbejder på Lemvigh-Müller i Kolding spotter en skarp kant, som nogen potentielt kan slå hovedet ind i, så går der et større apparat i gang.

Først udfylder arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten et skema med detaljer om netop denne kant og dens potentiale for at gøre skade. Kanten vil sandsynligvis blive kategoriseret som et ”risikospot”, fordi der endnu ikke er nogen, der har slået sit hoved ind i den. Har den før gjort skade mod nogen, kommer den i en alvorligere kategori.

Inden for en uge mødes arbejdsmiljørepræsentanterne med virksomhedens driftsleder til et fast møde, hvor kanten vil blive debatteret sammen med andre aktuelle risikospots.

Her vil man beslutte, hvordan man skal forholde sig til risikoen. Skal kanten afskærmes? Skal der et advarselsskilt op? Eller kan man se tiden an, fordi man vurderer risikoen så lille, at man kan nøjes med at være opmærksom på den?

Efter beslutningen sættes handling i gang, og den kollega, der gjorde opmærksom på problem, får straks en grundig og konkret tilbagemelding.

- Det giver en stor tryghed blandt kollegerne, at der bliver taget så konkret hånd om deres oplevelser og bekymringer vedrørende sikkerhed. Det betyder meget, at de altid får hurtige og præcise tilbagemeldinger, fortæller Vibeke Jespersen, der er arbejdsmiljørepræsentant i Kolding og HK’er.

 

Drastisk fald i arbejdsulykker
Den omfattende procedure omkring arbejdsulykker og risikospots har skabt mere end bare tryghed blandt medarbejderne på Lemvigh-Müller. Siden, den blev indført for godt et år siden, er antallet af arbejdsulykker faldet drastisk.

Fra at ligge på et gennemsnit på omkring 44-45 arbejdsulykker om året, havde Lemvigh-Müller sidste en reduktion på mere end 50% i arbejdsulykker. Kun én arbejdsulykke skete i Kolding.

- Vi startede projektet, fordi vi i Lemvigh Müller havde en for høj incidens af arbejdsulykker. Vores incidenstal lå på 325, hvor branchens gennemsnitlige incidenstal er 160. Der er også blevet arbejdet med arbejdsmiljøet tidligere, men det har åbenbart ikke været effektivt nok. Så vi sendte samtlige ledere og arbejdsmiljørepræsentanter på et ét-årigt uddannelsesforløb for at lære de nye redskaber, som virkelig har gjort en forskel. I dag er vores incidenstal 140, fortæller koncernens driftschef Birthe Gram.

 

Godt samarbejde giver succes
Både blandt ledere og arbejdsmiljørepræsentanter lader der til at være enighed om, at det blandt andet er det solide samarbejde mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter, der gør projektet til en succes.

- Vi kunne ikke have gjort det uden arbejdsmiljørepræsentanterne. De kommer fra et andet udgangspunkt end ledelsen, og vi ser derfor ikke altid ens på tingene. Det giver mange gode drøftelser og er meget berigende for samarbejdet, siger driftsleder Søren P. Larsen.

Arbejdsmiljørepræsentanterne mener, at den nye læring har styrket dem i arbejdet for arbejdsmiljøet og kulturen blandt kollegerne.

- Kollegerne er blevet meget mere bevidste om vores funktion, og de er begyndt at opfordre hinanden til at gå til os med bekymringer om sikkerheden. Det ser jeg som et tegn på, at der er der er skabt troværdighed og tillid omkring arbejdsmiljøarbejdet, siger arbejdsmiljørepræsentant Keld Hansen.

Lemvigh-Müller fortsætter naturligvis det gode arbejde for det fysiske arbejdsmiljø og vil her i det nye år også sætte fokus på ergonomi og psykisk arbejdsmiljø.

DU FÅR GODE RÅD OG FAGLIG HJÆLP – NÅR DU ER I JOB

Vi er eksperter i dine vilkår på jobbet – for hver arbejdsplads har sin egen kontaktperson og faglige medarbejder hos HK. Hun kender de unikke vilkår, som lige præcis jeres arbejdsplads har. Og så kender hun dit fag. Derfor er du garanteret kompetent og professionel rådgivning, uanset om det handler om løn, stress, arbejdsmiljø eller spørgsmål om overenskomst. Du er altid velkommen til at kontakte dine lokale afdeling for at få råd og vejledning.