”I bryder menneskerettighederne”. ”Løgnere”. ”I skulle politianmeldes for dokumentfalsk”. Det var ikke småting Annette Jersholm og Christina Majholt og alle de andre medarbejdere og ledere på jobcentret i Vordingborg Kommune blev udsat for i efteråret 2017.

De var havnet i en regulær shitstorm, hvor medier og borgergrupper gik hånd i hånd i angreb på jobcentret og dets ansatte over flere måneder.

Og op til kommunalvalget i november kom der ekstra brænde på, for der så flere kandidater deres snit til at hoppe med på krigsvognen og skyde løs.

Inde på jobcentret sad Annette Jersholm og Christina Majholt – tog imod – og kunne nærmest forsvarsløst se deres navne og sager optræde i medierne og på diverse facebookopslag.

Men de havde to helt forskellige måder at håndtere hetzen på.

- Jeg trak mig fra alle fora på Facebook. Når nogle spurgte, om jeg havde set eller læst, at mine sager var oppe at vende i gruppen af jobcentrets ofre, måtte jeg bare sige nej. Det gik simpelthen for meget ind under huden på mig at læse mit navn og hvad jeg blev udsat for, fortæller Annette Jersholm.

Christina Majholt valgte en anden strategi. Hun læste det meste, som blev skrevet om hende, men besluttede sig for at opfatte det som en kritik af loven og i slemme tilfælde som en kritik af hendes funktion – men ikke af hende som person.

Et helt urimeligt skræmmebillede

Hvordan det hele havnede dér, har jobcenterchef Claus Oppermann et godt bud på. Pensionsreformen i 2013 er et vendepunkt. Hensigten med reformen er fin, alle skal bidrage, alt skal afprøves, intet er for småt, intet skal være uprøvet.

- Men vi kan bare konstatere, at den reform skærpede konflikten, for den lagde et større pres på de svage grupper. Samtidig var en række fagforeninger ude at kritiserer reformen, og pludselig var der en kampagne i gang bestående af borgergrupper, politiske partier og flere andre.

Claus Oppermann er ikke bleg for at sige, at der blev tegnet et helt igennem urimeligt skræmmebillede af jobcentret.

- Selvfølgelig begår vi fejl, men reelt set var der tale om få sager, men i medierne kom de til at fylde det hele, og vi blev simpelthen beskyldt for de værste ting.

Der var en virkelig ubehagelig stemning over for jobcentret og de ansatte, og Claus Oppermann fortæller, at rigtig mange følte sig beklikket på deres faglighed og krænket på deres person, men under hele forløbet har han stædigt holdt fast i at koncentrere sig om den gode historie.

- På teammøder og i alle mulige sammenhænge blev jeg ved med at sige, at vi var gode nok, og at vi gør det godt nok. Og det var som om vi alle rykkede tættere sammen i den periode.

Når jeg kommer til magten ...

For at gøre ondt værre, så ventede et kommunalvalg lige om hjørnet i november 2017. Det betød, at jobcentret kom til at indgå i den lokale valgkamp. Flere politikere bruger ligefrem hetzen mod jobcentret som en platform til at markere sig på – det meste under parolen: ”There is something rotten” eller den danske udgave: ”Når jeg kommer til magten, så skal der styr på det jobcenter”.

På det tidspunkt er Anders J. Andersen socialdemokratisk kandidat, nummer fire på partilisten. Men han vil gerne i byrådet. Så under overskriften ”Vend bøtten i jobcentret” skriver han et læserbrev blandt andet med budskabet: ”Værdighed for alle, mennesket frem for systemet - kald det, hvad du vil: Men bøtten skal vendes”.

Et par måneder senere vælges han til byrådet – og med skæbnens ironi bliver han formand for Beskæftigelsesudvalget og altså politisk chef for jobcentret.

Klagesager og dialogmøder

At jobcentret er under maximal fokus dokumenteres ved, at der højst usædvanligt skrives ind i konstitueringsaftalen, at der skal iværksættes en undersøgelse af jobcentret.

Det nye byråd forsøger dog også at dæmpe tonen i debatten ved sætte annoncer i de lokale medier, der opfordrer til at ”tale ordentligt”. Men den nye udvalgsformand holder sit ord. Ikke blot begynder han at sætte sig dybt ind i området, men begynder at overvære borgersamtaler i jobcentret, rekvirere statistikker om ankesager og gennemgå alle anke- og klagesager for at få et reelt indblik i området og kritikken.

Han sætter sig selv i spidsen for en række dialogmøder, hvor han lytter til borgerne, deres klager og deres konflikter. Men som lovet sætter han også gang i en brugerundersøgelse om tilfredsheden med jobcentret.

Resultatet slog benene væk

Ovre hos Annette Jersholm og Christina Majholt stiger bekymringen til frygt, da brugerundersøgelsen bliver sat i værk.

- I forvejen er der nok en udbredt skepsis, men jeg skal da ærligt indrømme, at jeg fik tanken ”så nu bliver vi ofret”. Undersøgelsen skal bare bruges til at halshugge os, fortæller Annette Jersholm.

Hen i foråret ligger resultatet klar. Dommen skal eksekveres. Og så viser det sig, at der samlet set er en tilfredshed på 93 procent fra borgernes side.

93 procent, som synes, de får en god sagsbehandling. 93 procent er glade og tilfredse med Annette Jersholm, Christina Majholt og alle de andre medarbejdere på jobcentret.

Claus Oppermann skyder selv brystet frem og retter sig op, da han skal genfortælle den følelse, som resultatet affødte blandt hans ansatte.

- Ahmen, det slog jo benene fuldstændig væk under os. Vi kunne måske have levet med 60 procent, men 93 procent! Det var over al forventning.

Christina Majholt har også et ord, da hun fortæller om følelsen: Lettelse. Total lettelse. For ud over en harme over for mediernes rolle i hele forløbet og en mistet barnetro på mediernes objektivitet og ordentlighed, så er lettelse den følelse, som ramte hende.

- Jeg håber så meget, at det resultat nu vil give os arbejdsro, så vi kan koncentrere os om at gøre nytte over for borgerne.

Jeg røg også med på bølgen

Ikke bare viser borgerundersøgelsen et positivt billede, men parallelt hermed viser en undersøgelse blandt virksomhederne i området også en krystalklar tilfredshed med samarbejdet – ligesom en FH-analyse (tidl. LO) placerer jobcentret i Vordingborg som det tredjebedste jobcenter i landet.

Anders J. Andersen og hele byrådet har nu et helt andet billede af virkeligheden – et nærmest diametralt modsat billede af det, som florerede et halvt år tidligere.

Efter han er blevet udvalgsformand, må han konstatere, at der let udvikler sig to virkeligheder, en virtuel og en mere reel. For eksempel var der i stormvejret fire personsager fremme i medierne.

- I ingen af de fire gengav medierne det afgørende i sagens udfald. En var direkte løgn, men mediet lavede historien, men fravalgte fakta, som ville ødelægge historien.

Kort tid efter udsender et samlet byråd en pressemeddelelse, hvor de udtrykker deres støtte og klare opbakning til jobcentret.

For Anders J. Andersen har hele forløbet givet ham lejlighed til at reflektere over egen rolle.

- Jeg må indrømme, at jeg også røg med på bølgen, blandt andet via mit læserbrev, men jeg var utrænet og vidste ikke specielt meget om området, men også jeg blev fristet.

Nu hvor alle befinder sig i mere rolige farvande og kan se tilbage på forløbet, er der en ting, som står utroligt stærkt hos Anders J. Andersen - nemlig da man under det værste stormvejr lavede en undersøgelse hos medarbejderne om deres faglighed og arbejdsmiljø. Det udtryk, som fik allerhøjst score var ”Jeg føler, jeg gør nytte med mit arbejde”.

- Det gjorde simpelthen så stort indtryk på mig, at de på trods af urimelig kritik kunne holde fast i deres faglighed.

Apropos et uforglemmeligt indtryk, så oplevede både Annette Jersholm og Christina Majholt en helt unik opbakning fra ledelsens side.

- Hele ledelsen, men især Claus, tog virkelig fra og bakkede os op, da uvejret var værst. Jeg tror ikke, jeg ville have haft hår tilbage på hovedet, hvis ikke Claus hele tiden slog fast, at vi gjorde det godt både internt og udadtil i pressen og når der var brug for det over for vore egne politikere, lyder det fra Christina Majholt.