Gennemsnitslønnen for en privatansat HK’er er nu på 34.599 kroner pr. måned. Det kan HK’s nye lønstatistik fortælle. Fint at vide, men du har brug for mange flere detaljer for at kunne sammenligne din løn med andres, der laver det samme som dig selv.

Derfor kan du gå på hk.dk/loentjek og få en detaljeret analyse af, hvor du er indplaceret. 111.606 medlemmer var inde på hk.dk/loentjek sidste år, og det er der en god grund til: Det er det bedste redskab til din lønforhandling, hvis du trækker maks. information ud.

Du har mulighed for at indtaste, hvor du arbejder, hvor i landet du bor, hvor mange års anciennitet du har, og hvilken branche du arbejder i. Så snart du har gjort det, vil du få en melding om, hvorvidt din løn ligger under, på eller over gennemsnittet. Og så kan du trække din lønrapport.

Den giver dig viden om en masse ting:
Lønprognose: viser, hvor meget din løn bør stige næste år for at følge med udviklingen.
/  Arbejdsplads: viser, hvad for nogle arbejdspladser, du kan score mest i løn på.
/  Region: viser, hvad kolleger med samme job gennemsnitligt tjener andre steder i landet.
Ansvarsniveau: viser, hvor meget andre gennemsnitligt tjener afhængigt af ansvar.
Anciennitet: viser, hvordan lønnen udvikler sig i dit fag i forhold til antallet af år, du har erfaring.
/  Brancher: viser, hvilken branche du - med din faglige baggrund - kan tjene mest i.

Sådan gør du

Gå på hk.dk/loentjek

Log ind

Klip på knappen ”Se lønstatistik”

Følg vejledningen