I denne episode taler vi både med Jeppes mor, Anders’ far og en repræsentant for Ældresagen om seniorer og it.
Anders’ far Ib får lov til at repræsentere de nysgerrige, men skræmte, seniorer, der godt kan finde på at hive stikket ud af væggen, hvis de ser en ukendt dialog på skærmen.
Næstformand Kirsten Engell fortæller om sit perspektiv fra Ældrerådet i Århus Kommune, og Michael Teit Nielsen fra Ældresagen sætter tingene i større, samfundsmæssigt perspektiv.
Til sidst er der naturligvis tiprunde som vi plejer, denne gang med bøger, spil og en podcast.
Links
Tips
Jeppe: Den amerikanske longform-journalist Beth Macy har bla. skrevet Factory Man og Dope Sick
Adam: Magic the Gathering Arena - free-to-play nostalgi-tone spil, i åben beta, dog indtil videre kun til pc
Anders: The Dropout podcast om Theranos-skandalen - lavet af ABC News, der her fortæller mere om baggrunden og linker til podcasten
PRAKTISK
DataSnak sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer. Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.
Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14. dag.
Tak fordi du lytter med – får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk