Landet over oplever uddannelseschefer erhvervsakademierne, at sårbare studerende med diagnoser og andre problemer fylder mere og mere i hverdagen. Mange unge får ligefrem bevilget specialpædagogisk støtte til at klare studierne.

”Hvis erhvervsakademierne skal fylde bukserne ud, må de forholde sig til de sårbare studerende. Og det kræver, at de får midlerne til det. De skal have ressourcer til at kunne løfte den opgave,” siger Simon Tøgern, sektorformand, HK/ Privat og medlem af bestyrelsen for Københavns Erhvervsakademi (KEA).

 

Ren goddag-mand-økseskaft

Kort sagt må politikerne på Christiansborg og omegn finde de nødvendige penge til at hjælpe de sårbare studerende, understreger han.

”Regeringen betragter penge til uddannelsessystemet som udgifter og ikke som investeringer i fremtiden. Det er meget snæversynet. Det handler om at sikre, at de studerende kan gennemføre uddannelsen og få et almindeligt arbejdsliv bagefter. Ikke at adressere problemet er ren goddag-mand-økseskaft,” siger sektorformanden.

 

Simon Tøgern 
 Simon Tøgern understreger vigtigheden af, at erhvervsakademierne – som her i SAMDATA Magasinet – rejser diskussionen for at finde ud af, hvad der er op og ned på problemerne. Får de sårbare unge den rigtige hjælp, så de kan gå fra erhvervsakademierne ind på arbejdsmarkedet?

 

I dag viser de sidste tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet en bruttoledighed blandt nyuddannede IT-folk fra erhvervsakademierne på 16 procent. Simon Tøgern efterlyser, at man får

 

”Regeringen betragter penge til uddannelsessystemet som udgifter og ikke som investeringer i fremtiden. Det er meget snæversynet.”
Simon Tøgern
Sektorformand, HK/Privat og
medlem af bestyrelsen for Københavns Erhvervsakademi (KEA)

 

SIKRE, at det bliver taget alvorligt

Han peger på, at andelen af studerende, der anvender psykologhjælp i begyndelsen af deres studier, falder i løbet af studiet.

”Og det tyder på, at vi kan gøre noget for at løse dette problem,” siger han. ”Vi skal høre på dem, der har adresseret problemerne for at blive klogere. Hvordan har de gjort? Selv har jeg indledt diskussionen i KEA’s bestyrelse, hvor man er gået i gang med at analysere problemerne,” siger Simon Tøgern.

Selv er han overbevist om, at det nok skal lykkedes at komme frem til løsninger, der kan hjælpe de unge.

”Vi har som fagbevægelse en interesse i at løfte opgaven. Arbejdsgiverne har den samme interesse. Der er meget ambitiøse målsætninger for, hvor mange unge, der skal have en uddannelse. Så politisk set skulle der være opbakning. Men reelt udestår der en kamp for at sikre, at der reelt er ressourcer til det,” siger Simon Tøgern.

 

 

Jeppe Engell 

Skubbe til akademierne

Ifølge Jeppe Engell, daglig leder af SAMDATA\HK’s sekretariat og redaktør af SAMDATA Magasinet, arbejder HK på forskellige fronter for at få klarlagt problemets omfang.

”Selv sidder jeg i uddannelsesudvalgene på de to store københavnske erhvervsakademier, KEA og Cphbusiness, på UCL og Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. Her har jeg fået sat det på dagsordenen,” siger han.

Selv om virksomheder, undervisere, andre faglige organisationer nok har talt om disse problemer gennem længere tid, har der manglet konkret viden om dette. Og det skal der gøres noget ved nu

 

”Vi kommer til at bruge mange ressourcer på det her for at sikre, at det bliver taget alvorligt.” - Jeppe Engell, Daglig leder af SAMDATA\HK's sekretariat og medlem af uddannelsesudvalgene på fire erhvervsakademier.

”Samtidig handler det om at skubbe til de akademier, som endnu ikke har en strategi. Alle er de nødt til at forholde sig til, hvad de vil gøre, hvis der nu ikke kommer nogen penge fra Folketinget. Vi skal have fundet ud af, hvilke eksisterende ordninger man kan søge ekstra midler hos,” siger Jeppe Engell.

 

Sikre, at det bliver taget alvorligt

Han peger på, at der allerede findes en række muligheder for at søge ekstra midler til mentorordninger og efteruddannelse af lærerne. Men når det så er sagt, må man på akademierne gøre sig klart, hvordan man vil prioritere inden for de eksisterende rammer, hvis Christiansborg ikke sender flere penge.

”Det er så vigtigt, at vi kommer til at bruge mange ressourcer på det her for at sikre, at det bliver taget alvorligt,” siger Jeppe Engell.

Erhvervsakademierne kan selv gøre meget ved at dele erfaringer og viden om dette, understreger han.

”Vi skal finde ud af, hvem vi kan lære noget af. Så vidt jeg ved, er den udfordring noget, som de tekniske skoler har kendt til i lang tid. Og måske har de fundet løsninger, som man også kan bruge andre steder som f.eks. erhvervsakademierne. Der ligger et potentiale i at arbejde sammen med dem og universiteterne, der også kender til disse udfordringer,” siger Jeppe Engell.

 

Løftes i dialog

Men det er ikke gjort med det, understreger han.

”Vi skal også finde ud af, hvad der sker, når de færdige studerende møder jobcentrene og a-kasserne. Selvfølgelig er det godt, at der findes enkelte arbejdsgivere, som er rummelige. Men det er ikke nok. Dette her skal løftes i dialog med arbejdsgivernes organisationer.”