Hvis en medarbejder bliver udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen, skal arbejdsgiveren kunne gøres medansvarlig, hvis der ikke er gjort en indsats for at forebygge den slags.

Udmeldingen kommer fra HK/Privat oven på, at cirka hver 20. kvinde og 1 ud af 50 mænd svarede, at de har været udsat for seksuel chikane på jobbet i løbet af det seneste år i undersøgelsen ”Arbejdmiljø og Helbred 2018”. Undersøgelsen er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

- Det er i sidste ende arbejdsgivers ansvar, hvad vi bliver udsat for på jobbet, uanset om det er af chefer og kolleger, eller om det er af brugere, kunder og klienter. Så hvis arbejdsgiveren ikke har gjort noget for at forebygge seksuel chikane, bør vi kunne stille dem til medansvar. Så jeg synes, vores politikere bør kigge på loven, siger Marianne Vind, der er næstformand for 110.000 medlemmer i HK/Privat.

Erstatninger bør sættes endnu højere op

Sammen med en række andre fagforbund har HK/Privat udarbejdet en konkret formulering til en lovændring gennem samarbejdet 'Taskforcen om seksuel chikane'. Se boks.

Samtidig bør Christiansborg genoverveje, om niveauet for erstatninger er højt nok, når en medarbejder er blevet udsat for seksuel chikane. I mange år har ofre for sexchikane kun fået 25.000 kroner i gennemsnit. I forbindelse med en lovændring sidste år hævede Folketinget det beløb, men kun til 33.000 kroner.

- Det er ikke usædvanligt, at folk ender med at forlade deres job på grund af de her oplevelser. Derfor kunne man godt lade sig inspirere mere af de beløb, en gravid medarbejder får for en uberettiget fyring. Der snakker vi typisk 6-9 måneders løn i erstatning, siger Marianne Vind.

 

Taskforcens forslag til ændring af ligebehandlingsloven

§ 14a
Stk. 1. En lønmodtager, der udsættes for seksuel chikane af kolleger, kunder og andre, som vedkommende er i kontakt med i kraft af arbejdet, kan rette sit krav på godtgørelse i henhold til § 14 og § 15 og krav på erstatning mod arbejdsgiveren.

Stk. 2. En arbejdsgiver er i henhold til bestemmelsen i stk. 1 kun ansvarsfri, såfremt den pågældende godtgør, at chikanen ikke kunne være undgået ved gennemførte passende forholdsregler.