- Jeg har ikke nogen iPad, så jeg glæder mig til at tage den i brug, fortalte han, da Susanne Sommerlund, formand for HK Handel MidtVest, kiggede forbi butikken på Christiansmindevej i Viborg med iPad 32 GB under armen.
Claus Lind er 36 år og har arbejdet hos Harald Nyborg i 15 år – de sidste godt to år har han været i Viborg.
- Jeg indberetter mine lønoplysninger, fordi jeg gerne vil sikre andre og jeg selv så gode vilkår som muligt. Lønstatistikken kan jo komme dig til gode, når du skal forhandle løn. Du kan se, hvordan du lønmæssigt ligger i forhold til andre, der arbejder inden for dit område, forklarede han.
Claus Lind og Susanne Sommerlund.
Vigtigt at indberette løn
- Vi fører statistik for at kunne stå stærkere ved lønforhandlinger og overenskomstforhandlinger, og jo flere, der indberetter, jo mere valide er vores data, siger Susanne Sommerlund, formand for HK Handel MidtVest.
Mange medlemmer henvender sig til HK, når de har fået tilbudt et job, og er interesserede i at vide, hvad de skal have i løn.
Mange ønsker også at vide, hvor de er placeret lønmæssigt i forbindelse med, at de skal til MUS-samtale eller den årlige lønsamtale. Særligt på de arbejdspladser, hvor der ingen tillidsrepræsentant er at gå til.
HK kan fortælle, hvad gennemsnitslønnen og lønintervallet er - det vil sige mindste og højeste løn - både inden for det enkelte fagområde og i mange tilfælde også på den enkelte arbejdsplads.
I alt 23.869 medlemmer af HK Privat og Handel valgte at deltage i lønstatistikken. I HK MidtVest indberettede 2185.
Birgit Granjean, der er lægesekretær hos privathospitalet Capio CFR i Viborg, vandt i øvrigt biografbilletter, fordi hun havde indberettet til lønstatistikken. Organisator Per Jensen, HK Privat MidtVest, overrakte billetterne.
Per Jensen og Birgit Granjean.