Illustration: Tone Thoresen/Koalitionen.dk 

To overenskomster stiger 1. april: 

Mellemlederoverenskomsten, Coop Danmark A/S og overenskomsten mellem Danske Slagtermestre og HK Handel stiger begge 1. april.  

Hvis du er på en af de overenskomster eller er i tvivl om, hvilken du hører til, kan du logge på MitHK og se, hvad der gælder for dig. Du er også velkommen til at ringe til din lokale afdeling på 7011 4545, hvis du har spørgsmål. 

Er der overenskomst på din arbejdsplads, stiger din løn i morgen d. 1. marts.
Uanset om du er faglært eller ufaglært, stiger lønnen 321 kr. om måneden.

Har du forhandlet et personligt tillæg:
Du skal være opmærksom på, om din samlede løn stiger. Får du ikke udbetalt mere i løn, selvom mindstelønnen er steget, har din arbejdsgiver sandsynligvis modregnet stigningen i dit tillæg.
Det betyder, at mindstelønnen æder en bid af det tillæg, du har forhandlet på baggrund af dine kompetencer og kvalifikationer. Men de forsvinder jo ikke, fordi kalenderen siger 1. marts i stedet for 28. februar.

Hvis du er blevet modregnet, skal du gøre din chef opmærksom på det. Husk ham eller hende på grunden til, at du får tillægget, og at det ikke har ændret sig fra den ene dag til den anden. Spørg eventuelt, hvorfor du ikke længere skal have hele dit tillæg.
Spørg også gerne dine kolleger, om deres tillæg samtidig er blevet lavere, efter mindstelønnen er steget. Har I en tillidsrepræsentant, er det en god idé at tage fat i ham eller hende, hvis I oplever modregning på jeres arbejdsplads. Du kan også tage fat i din lokale afdeling på telefon 7011 4545.

Stigninger i lønnen for unge under 18 år og elever 

Er du under 18 år eller elev, er din mindsteløn steget. Mindstelønnen afhænger af den overenskomst, du hører under. Find din overenskomst i oversigten nedenfor. Her vil du kunne se dine nuværende satser, og hvad de stiger til.

De største overenskomster

Se miniudgaven af din overenskomst for 2017-2020 her, eller log på MitHK for at se hele din overenskomst

Butiksoverenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver
Butiksoverenskomsten med DIO II
Butiksoverenskomsten med Coop Danmark A/S
Butiksoverenskomsten Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA)
Butiksoverenskomsten Storbutikkernes Forhandlingsudvalg (SFU)


Du har ret til lønforhandling

Er du ansat på en overenskomst, har du ret til MINDST en gang om året at have en lønsamtale med din chef. Din løn vurderes individuelt, og det er vigtigt, at du og din chef en gang årligt og gerne flere sammen kigger på din lønudvikling. 

Se også: 3 ting, du kan sige for at stige i løn