Mand sidder ved computer

En ny whistleblower-portal skal gøre det muligt for statsligt ansatte anonymt at indberette 'alvorlige forhold'. Modelfoto: Shutterstock

Fremover vil et anonymt tip fra en statsansat måske kunne forhindre en kedelig sag, som for eksempel den Tibet-sag, ledelsen i politiet ikke rigtig kan sno sig ud af.

En whistleblower-ordning er nemlig nu på plads i Justitsministeriet. Den udstikker fælles retningslinjer for anonym indberetning på ministeriets område. Det betyder, at ansatte i ministeriet, hos politiet, i anklagemyndigheden, PET og i kriminalforsorgen fra 1. marts kan anmelde oplysninger om ’alvorlige forhold’, der har betydning for myndighedens varetagelse af opgaver.

Også ansatte hos Justitsministeriets samarbejdspartnere har mulighed for anonymt at gøre brug af ordningen, der har til mål at afsløre både direkte strafbare forhold, men også forsøg på bevidst vildledning af borgere.

Whistleblower-ordningen bliver fra september udvidet til at gælde alle ansatte i statslige virksomheder med ’viden om eller begrundet mistanke’ om alvorlige forhold. Indtil nu har det kun været en mulighed for statsligt ansatte i DSB, Banedanmark, ATP og Finanstilsynet.

'Alvorlige forhold'

Justitsministeriet er interesseret i at få oplysninger fra anonyme ansatte omkring såkaldt ’alvorlige forhold’, hvilket dækker over:

  • strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
  • grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, f.eks. lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven mv.
  • grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed og proportionalitet mv.
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, herunder af seksuel karakter.
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere

Kilde: Justitsministeriet

Bruges ved frygt for repressalier

Faglig chef i HK Stat, Jesper David Jensen, glæder sig over, at der nu indføres whistleblowerordninger i staten. Han har dog betænkeligheder ved den valgte model, da det bliver myndigheden, som skal kontrollere sig selv, når der kommer en indberetning.

­- Det ville have været ønskeligt med en uafhængig instans eller i det mindste en central enhed, som behandlede sagerne for hele ministerområdet. Desuden åbner ordningen op for, at eksterne samarbejdspartnere kan indberette til whistleblower-ordningen, hvilket i princippet giver mulighed for, at alle og enhver kan indberette anonymt til ordningen, siger Jesper David Jensen.

Han mener derfor også, det er vigtigt, at whistleblower-ordningerne bliver evalueret. Den faglige chef ser først og fremmest ordningerne som et supplement til de eksisterende muligheder for at klage eller indberette uregelmæssigheder, som fungerer fint i langt de fleste tilfælde.

- Jeg vil altid anbefale, at man først overvejer mulighederne for at stå åbent frem og eventuelt sammen med kollegaer og sin TR gøre ledelsen opmærksom på uregelmæssigheder og lovovertrædelser. Kun hvis der virkelig er grund til at frygte for repressalier – som for eksempel trusler mod jobsituationen - bør man benytte muligheden for anonym indberetning. Men erfaringerne viser desværre, at der kan være god grund til at indberette anonymt, siger Jesper David Jensen.

Tibet-sagen banede vejen

Det var den såkaldte Tibet-sag, som førte til pres på Justitsministeriet for at åbne for anonyme indberetninger fra ansatte, der har viden om ulovlig adfærd. Under to kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013 blev der således givet ordre til at fjerne pro-tibetanske demonstranter og slå ned på den grundlovssikrede ret til at demonstrere. Det er endnu uklart, hvem der gav ordren.

For at undgå en lignende situation begyndte Justitsministeriet i september 2018 at se på muligheden for at beskytte ansatte, som kan give oplysninger om overtrædelser af regler eller lovgivning. Det har nu udmøntet sig i whistleblower-ordningen, der træder i kraft fra 1. marts og senere bliver udbredt til at gælde for alle statsligt ansatte.

En lang række kommuner har allerede indført lignende whistleblower-ordninger, og her har det resulteret i rigtig mange henvendelser fra bekymrede ansatte.

Sådan gør du

Hvis du som statslig ansat er vidende om, at der på din arbejdsplads dækkes over alvorlige forhold, kan du gøre brug af din ytringsfrihed og udtrykke din bekymring til ledelsen, din eventuelle tillidsrepræsentant eller til rette myndighed.

Men føler du dig utryg ved at stå offentligt frem af hensyn til karriere, ansættelse eller personlige forhold, så kan du fra 1. september 2019 gøre brug af den anonyme whistleblower-ordning.

Oplysningerne skal sendes til specielle whistleblower-portaler, der oprettes hos de respektive myndigheder. Ved anonyme henvendelser undlades navn, telefonnummer, mailadresse eller oplysninger, der kan pege på din identitet.