Der er i øjeblikket forhandlinger med henblik på et politisk forlig om en sundhedsreform. Regeringen vil gerne have et forlig inden folketingsvalget, der senest skal finde sted 17. juni 2019. Selv om der skulle blive indgået en aftale, er det dog stadig uvist, hvad det vil betyde efter et valg.

I samarbejde med andre organisationer gør HK Kommunal en intens indsats for at bevare de demokratisk valgte regionsråd og dermed sikre sundhedssektorens demokratiske forankring. Uanset udfaldet af de politiske forhandlinger skal der også sørges for gode arbejdsforhold for de personalegrupper, der bliver berørt.

HK Kommunals og DL’s formand har haft indtil flere møder med de fleste politiske partier i Folketinget.

Danske Regioner afliver "fake news"

Danske Regioner udgav for nylig et ”katalog” med spørgsmål og svar om regeringens udspil til en sundhedsreform. Det afliver mange myter om, som har været fremme, blandt andet om regionernes administrationsudgifter og omkostninger ved det regionale demokrati.

 

Et glimrende værktøj til at aflive ”fake news” i debatten om sundhedsreformen.