Illustration: Lars Andersen

Illustration: Lars Andersen

Hos Sampension hedder den nye mulighed ”aldersforsikring”. Der er tale om en ordning, som er udmøntet hos arbejdsmarkedspensionsselskabet efter vedtagelsen af en ny lov, der har været gældende fra 1. januar i år.

Baggrunden er det såkaldte ”samspilsproblem” i pensionssystemet. For den enkelte borger går problemet kort fortalt ud på, at udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensioner efterhånden er så store, at de for mange pensionister vil begrænse eller måske helt forhindre, at man kan modtage offentlige ydelser som fx pensionstillæg, ældrecheck og boligydelse.

For nogle borgere kan en opsparing i et pensionsselskab derfor vise sig at være en mindre god forretning, fordi de indbetalte beløb delvist vil blive modregnet i offentlige ydelser. Det gælder især, når man indbetaler i de sidste år i arbejdslivet. Da kan pensionsopsparingen i mange tilfælde få et omfang, så den begrænser de offentlige ydelser, man ellers ville kunne modtage, når man som pensionist begynder at modtage penge fra sit pensionsselskab.

TO BELØBSGRÆNSER AFHÆNGIG AF ALDER

Med den nye lov vil politikerne angiveligt forsøge at løse samspilsproblemet. Men løsningen er så kompleks, at der i mange tilfælde skal tages højde for individuelle forhold for at afgøre, om det kan betale sig for en pensionsopsparer at benytte sig af den nye mulighed. Den går ud på, at man løbende kan indbetale til en ny, særlig opsparing, hvor pengene bliver beskattet ved indbetaling, men hvor de så til gengæld udbetales skattefrit, og uden påvirkning af offentlige ydelser, når man bliver pensionist.

Man flytter altså beskatningstidspunktet, og de penge, der sidenhen udbetales skattefrit, indgår ikke i beregningen af offentlige ydelser. Der er beløbsgrænser for, hvor meget man kan indbetale, og beløbets størrelse afhænger af antal år, man har til folkepensionsalderen, nemlig hhv. 5.200 kr., hvis man har mere end fem år til sin folkepensionsalder, og 48.000 kr., hvis man er tættere på pensionsalderen.

Som det fremgår, er det altså især i den sidste del af arbejdslivet, at man kan indbetale væsentlige beløb på denne særlige ordning.

Det lyder jo forholdsvist enkelt, men i flere tilfælde kan ordningen vise sig at være en ulempe. Det er for eksempel tilfældet, hvis man betaler topskat, mens man sparer op til pensionen. I 2019 gælder det borgere, der har en skattepligtig indkomst på mere end 45.500 kr. om måneden.

TAL MED RÅDGIVER HOS SAMPENSION

Også hvis der er medlemmer af husstanden, der modtager offentlige ydelser, der beregnes ud fra husstandens samlede indkomst, kan det få betydning. Indbetalingen til aldersforsikring hos Sampension er som nævnt ikke fradragsberettiget og tæller dermed med i den skattepligtige indkomst. Det betyder at den samlede indkomst stiger, og de offentlige ydelser kan blive mindre. 

Hos Sampension får kunderne ikke automatisk aldersforsikringen, fordi pensionsselskabets udregninger har vist, at ordningen ikke vil være en fordel for flertallet af kunderne. Samtidig er man nødt til at se på husstandens samlede indkomst for at beregne, om aldersopsparing er en god ide for den enkelte, lyder forklaringen.

- Sidst på efteråret skrev vi ud til alle de kunder, vi mente, ordningen kunne være relevant for, og opfordrede dem til at tage kontakt til en rådgiver hos Sampension for at få afdækket, om aldersforsikring var en god ide for den enkelte. Kampagnen vil løbende blive fulgt op, fortæller presse- og kommunikationschef Pia Lykke.

OM ALDERSFORSIKRING/ALDERSOPSPARING

Indbetaling til aldersopsparingen er ikke fradragsberettiget
Udbetaling er skattefri og indgår ikke i beregningen af offentlige ydelser
Beløbsgrænser for indbetaling til ordningen: 5.200 kr. efter skat (8.667 kr. før skat), hvis man har mere end fem år til sin folkepensionsalder, og 48.000 kr. efter skat (80.000 kr. før skat), hvis man har mindre end fem år til sin folkepensionsalder.

 

OM FOLKEPENSION
Folkepensionens fulde grundbeløb er på 75.924 kr. om året i 2019.
Derudover har man ret til et pensionstillæg, hvis størrelse afhænger af, om man er enlig, gift eller samboende, og om man har indtægter i form af løn, renter, ATP og udbetalinger fra arbejdsmarkedspension eller private pensionsopsparinger, men altså ikke fra den nye aldersopsparing/aldersforsikring.
Det fulde pensionstillæg er i 2019 på årligt 83.076 kr. for enlige og 41.436 kr. for gifte og samlevende.
Pensionsselskabet PKA har lavet disse beregninger for, hvem der ikke kan forvente at modtage pensionstillæg pga. for store indtægter, og derfor ikke har glæde af aldersopsparing/aldersforsikring:
For gifte/samlevende er pensionstillægget fuldt aftrappet ved pensionsudbetaling og ATP på samlet 435.000 kr. for husstanden, svarende til 217.500 kr. i gennemsnit. For gifte/samlevende kræver det en årlig indbetaling til pension på ca. 68.000 kr., fx svarende til en løn på 453.000 kr. og pensionsprocent på 15 pct.
For en enlig pensionist er pensionstillægget fuldt aftrappet ved pension og ATP på 356.000 kr. For enlige kræver det en årlig indbetaling til pension på over 100.000 kr. fx svarende til en løn på 666.000 kr. og pensionsprocent på 15 pct. 
Beregningerne af årligt bidrag er regnet på en ordning med livsvarig pension, dvs. udbetaling hver måned så længe man lever.