Efteruddannelse kan være svær at få, hvis man bor det forkerte sted i Danmark. Flere timers transport til undervisning i den anden ende af landet oven i en presset kalender kan afholde mange fra at tage efteruddannelse. Læs fx artiklen om John Nielsen, der skal bruge op mod fire timer på at komme frem og tilbage mellem Sønderborg og Aarhus. Det kan afholde hans kolleger fra at tage efteruddannelse, mener hans chef, Bo Mathiasen, IT-chef i kommunen.

 

Ikke i gang af sig selv

Og situationen i det sønderjyske er ikke ualmindelig. De sidste nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser et meget ujævnt billede af, hvor meget IT-efteruddannelse erhvervsakademierne rent faktisk gennemfører.

Mens erhvervsakademier som Zealand – Sjællands Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Sydvest ifølge ministeriets opgørelser stort set ikke har gennemført undervisning på akademiuddannelsen i informationsteknologi, har f.eks. Cphbusiness og UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole løbende gennemført undervisningen.

”Vi har kun fokuseret på dette område de sidste to-tre år. Man skal huske på, at den slags ikke kommer i gang af sig selv. Det kræver noget benarbejde. Og derfor har vi arbejdet mere og mere på at udbyde flere efteruddannelser på det område,” siger Julie Kowal Kristiansen, specialkonsulent i IT og Kommunikation på UCL.

Lidt syd for UCL’s område, der spænder fra Odense til Vejle, finder man IBA Erhvervsakademi Kolding, der i perioden 2012-2018 har gennemført meget lidt undervisning inden for akademiuddannelsen i informationsteknologi.

”Gennem mange år har det været meget svært at få efteruddannelser i gang på det område,” siger Henrik Kjær Christensen, direktør for efter-/videreuddannelse på IBA.

Han peger bl.a. på, at det for IBA er meget svært at finde undervisere med de rigtige kompetencer. Henrik Kjær Christensen understreger, at IBA gennem mange år har forsøgt at markedsføre blandt andet akademiuddannelsen i informationsteknologi, men der kommer simpelthen ikke nogen tilmeldinger.

”Man kan undre sig over det, fordi vi har mange IT-folk i vores område, men de melder sig ikke til efteruddannelse,” siger han.

 

Hurtigt kan se, hvor der er et reelt udbud

Mens det kan være slemt nok for medarbejdere, som har svært ved at holde deres kompetencer helt skarptslebne, er arbejdsgiverne heller ikke glade for situationen.

”Hvis der ikke er et udbud af efteruddannelse, er der heller ikke nogen efterspørgsel. Det er lidt hønen og ægget. For os er det vigtigt, at det er synligt for alle, hvor uddannelser udbydes,” siger Lone Folmer Berthelsen, efteruddannelseschef i Dansk Industri (DI).

Hun peger på, at der med 3-partsaftalen fra 2017 om voksen- og efteruddannelse er aftalt udviklingen af en portal, der skal dække udbuddet af al voksen-, efter- og videreuddannelse i hele landet, så arbejdsgivere og lønmodtagere hurtigt kan se, hvor der er et reelt udbud. I dag skal man fx ind på hvert enkelt erhvervsakademis hjemmeside for at se, om et modul på en efteruddannelse rent faktisk udbydes.

”Vi har indtil videre fået en midlertidig løsning, hvor man så bliver sendt hen til de relevante hjemmesider. Ambitionen er, at man i 2021 kan få det fulde overblik et sted,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Samtidig opfordrer DI erhvervsakademierne til at arbejde sammen for at gennemføre et udbud af efteruddannelser.

”I stedet for at aflyse aktiviteter kunne de tale med hinanden om at lave nogle hold på andre måder. Vi må erkende, at det ikke er muligt fagligt som økonomisk at lave et udbud af alle efteruddannelser alle steder. Vi er nødt til at arbejde med efteruddannelse på andre måder, så det passer ind i virksomhedernes behov. Her må uddannelsesinstitutionerne bl.a. op i gear med brug af digital læring,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Generelt opfordrer hun virksomhederne til at tage direkte kontakt til uddannelsesinstitutioner for at høre til mulighederne for at få gennemført den relevante efteruddannelse. Ofte kan det være svært at finde ud af, hvor og hvornår undervisningen rent faktisk bliver gennemført.

 

EFTERUDDANNELSER PÅ ERHVERVSAKADEMIERNE

På landets erhvervsakademier kan IT-folk tage to typer af efteruddannelser:

\ EN AKADEMIUDDANNELSE I INFORMATIONSTEKNOLOGI henvender sig til voksne med erhvervserfaring. Det er en videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Typisk varer en hel uddannelse tre år.

\ EN DIPLOMUDDANNELSE INDEN FOR IT (og her findes der en række forskellige) henvender sig lige som akademiuddannelsen til voksne med erhvervserfaring, dog skal man som minimum have en erhvervsakademi- eller en akademiuddannelse. Typisk varer en hel uddannelse tre år.

Kilde: Uddannelsesguiden

 

 

 


Note: Aktiviteterne er opgjort i studenterårsværk, hvor et studenterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS). Det skal endvidere bemærkes, at der sagtens kan have været mange flere udbud af moduler på uddannelsen, men som alene ikke er blevet oprettet pga. manglende efterspørgsel. Samtidig er der her fraregnet SmartLearning, der ellers ville være medregnet i opgørelsen for Cphbusiness.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

 


Note: Aktiviteterne er opgjort i studenterårsværk, hvor et studenterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS). Det skal endvidere bemærkes, at der sagtens kan have været mange flere udbud af moduler på uddannelsen, men som alene ikke er blevet oprettet pga. manglende efterspørgsel. Samtidig er der her fraregnet SmartLearning, der ellers ville være medregnet i opgørelsen for Cphbusiness.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

 


Note: Aktiviteterne er opgjort i studenterårsværk, hvor et studenterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS). Det skal endvidere bemærkes, at der sagtens kan have været mange flere udbud af moduler på uddannelsen, men som alene ikke er blevet oprettet pga. manglende efterspørgsel.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

 


Note: Aktiviteterne er opgjort i studenterårsværk, hvor et studenterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS). Det skal endvidere bemærkes, at der sagtens kan have været mange flere udbud af moduler på uddannelsen, men som alene ikke er blevet oprettet pga. manglende efterspørgsel.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

 


Note: Aktiviteterne er opgjort i studenterårsværk, hvor et studenterårsværk er lig med bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS). Det skal endvidere bemærkes, at der sagtens kan have været mange flere udbud af moduler på uddannelsen, men som alene ikke er blevet oprettet pga. manglende efterspørgsel.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet