Brian Schmidt Pedersen er autodidakt IT-medarbejder hos Udenrigsministeriet. Selvom han er dygtig til sit arbejde, er han ikke blind for, hvad det betyder at have papir på sin kunnen. Derfor er han ved at uddanne sig – og det er faktisk anden gang, han forsøger.

”I 2012 gik jeg i gang med IT-administratoruddannelsen på Niels Brock, som minder meget om den uddannelse, jeg er i gang med nu. Den virker i hvert fald lige så fluffy, ustruktureret og uplanlagt,” fortæller han.

Sidste gang sprang han fra uddannelsen efter at have taget tre fag. Denne gang er han fast besluttet på at fuldføre, men det kan være svært, når der ikke er styr på studieforløbets tilrettelægning.

”Mine anker er, at det er ustruktureret, og at alle fagene ikke er udbudt,” pointerer han.

 

Når arbejdet er en hobby

Brian Schmidt Pedersens vej til stillingen som IT-medarbejder i driftsafdelingen i Udenrigsministeriet var på mange måder tilfældig. Efter folkeskolens 10. klasse havde han småjobs på forskellige fabrikker. Da han hørte, at en af hans kolleger var blevet ansat i et webhostingsfirma, besluttede han sig for at gå samme vej.

”Jeg tænkte, at hvis han kan, så kan jeg fandme også. Jeg vidste, at mine IT-kompetencer lå langt over hans,” fortæller Brian Schmidt Pedersen.

I august 2008 blev han fastansat i Udenrigsministeriet efter et år samme sted som konsulent ansat gennem IT-virksomheden Atea. Han står for de mere tekniske driftsopgaver i IT-afdelingen.

”Der skal være kød på opgaverne. Det er derfor, jeg ikke arbejder ude i servicedesken. Det ville drive mig til vanvid,” fortæller han.

Nu er Brian Schmidt Pedersen i en alder af 42 år ved at tage den akademiuddannelse, der skal hjælpe ham videre, når det en dag bliver relevant.

”Det hele handler om, at jeg er autodidakt, der ikke har noget papir på min kunnen, og det vil jeg gerne have.”

I Brian Schmidt Pedersens kontor er én ud af 20 IT-uddannet, resten er selvlærte lige som han. Det er et mønster, der går igen på uddannelsen.

”På mit hold er der nok en håndfuld, der lige som mig er der for papirets skyld.”

 

Manglende fokus online

Det er planen, at Brian Schmidt Pedersen efterfølgende vil tage diplomuddannelsen i IT-sikkerhed. Men det kan blive svært, når hans nuværende uddannelse underprioriterer driftsfagene.

”Hvis du ikke vil tage fagene online, er du tvunget til enten at tage fag, der bliver udbudt langt væk, eller vælge de fag, som ikke er driftsretningen. Det ser jeg som et problem, når mit mål er uddannelsen inden for IT-sikkerhed. Jeg vil jo gerne vælge de fag, der får mig i den retning,” forklarer han.

Brian Schmidt Pedersen opfatter det, som om uddannelsen prioriterer udviklingsfagene over drift. For eksempel vil han gerne tage modulet ’systemdrift’, men det bliver kun udbudt i Odense eller online.

”Jeg synes, det er langt at køre, og jeg foretrækker undervisning med fremmøde. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ville blive for distraheret, hvis jeg skulle tage et fag online derhjemme. Jeg ville ende med at have et tv kørende og sidde med to katte og en computer på skødet,” siger han med en vis selverkendelse.

Da han startede på uddannelsen i juni 2018, skrev han sig på en mailliste, hvor man får besked, når faget ’systemdrift’ bliver udbudt fysisk et sted. Indtil videre har han fået to notifikationer, der begge oplyser, at faget er tilgængeligt... online.

Lige nu er det op til den enkelte lærer at opfinde sin undervisningsform, og det kan man tydeligt mærke. Der er nogen, der skøjter hen over det, andre engagerer sig mere.”

Niveauforskelle

Første gang, Brian Schmidt Pedersen gik i gang med at læse, sprang han fra, fordi niveauet på uddannelsen var så lavt i forhold til hans viden. I dag ved han, at det bare skal overstås, så han kan bruge eksamenspapiret som adgangsbillet til den højere uddannelse, han gerne vil have. Men han synes, niveauet på uddannelsen er et kæmpe problem for de studerende, der ikke har de samme forudsætninger som han.

 ”Jeg håber, studievejlederne får øjnene op for, at de skal have mere struktur på uddannelsen. Lige nu er det op til den enkelte lærer at finde sit undervisningsmateriale, og det kan man tydeligt mærke. Der er nogen, der skøjter hen over det, andre engagerer sig mere,” siger han.

”Nogle lærere underviser i fag, de ikke kender til,” tilføjer han.

Brian Schmidt Pedersen ved, at han nok skal klare den, fordi hans arbejde også er hans hobby, men det gælder jo ikke for alle.

”For mig er IT ikke bare en interesse, det er en hobby. Det er derfor, jeg siger, at jeg er ’nørd’, når folk spørger, hvad min stillingsbetegnelse er. Jeg har let ved at holde mig opdateret, fordi jeg synes, det er spændende at opdatere mig,” afrunder han.

”Jeg synes, det er synd for de andre elever, at det er så ustruktureret, som det er.”

Læs også om Cemile Özcan,  der må nøjes med online-undervisning, fordi hun ikke kan nå til undervisning i Odense efter arbejde.

 

Faktaboks: UDENRIGSMINISTERIET I TAL

Udenrigsministeriet holder til på Asiatisk Plads i København, hvor 850 af de i alt 1350 ansatte arbejder. Det er her Cemile Özcan og Brian Schmidt Pedersen arbejder i IT-afdelingen i henholdsvis servicedesk og drift.

I 2018 havde Danmark 102 repræsentationer i udlandet. Det gælder blandt andet ambassader og konsulater, her arbejder de resterende 500 ansatte i Udenrigsministeriet.

For tre år siden lancerede IT-afdelingen projektet ’Det digitale Push’, hvor IT-medarbejderne fra København bliver sendt ud til repræsentationerne i udlandet for at hjælpe dem med digitaliseringen og teknik.