Den offentlige sektor skal også i fremtiden være i stand til at følge med den teknologiske og digitale udvikling. Det er baggrunden for, at regeringen, KL og Danske Regioner netop har offentliggjort en såkaldt digitaliseringspagt.

Pagten er et forsøg på at modernisere og strømline den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, så de kommunale og regionale ydelser bliver stadigt mere effektive. Derudover kan nye digitale løsninger ifølge de tre parter bag digitaliseringspagten frigøre flere hænder til velfærd.

Den nye digitale offensiv består af to hovedpunkter. For det første skal borgerne under en portal kaldet ’Mit overblik’ have bedre oversigt over de digitale oplysninger, det offentlige har om dem. Det kan dreje sig om for eksempel igangværende sager, ydelser og betalinger.

For det andet skal det gøres mere attraktivt for kommuner og regioner at afprøve projekter med kunstig intelligens og andre digitale løsninger i form af såkaldte signaturprojekter. Til det formål oprettes en fond på 100 millioner kroner. Kommuner og regioner skal medfinansiere fonden.

Retten til samtykke

I HK Kommunal ser næstformand, Mads Samsing, som udgangspunkt digitaliseringspagten som et fornuftigt tiltag. Han peger imidlertid på, at der for begge hovedpunkters vedkommende er plads til forbedringer, hvis man for alvor vil styrke kvaliteten af de offentlige tjenester samtidig med, at man værner om borgernes retssikkerhed.

- Det er en god ide at give borgerne mere indblik i, hvilke data den offentlige sektor ligger inde med. Men der er lidt ’nok se ikke røre’ over initiativet. Jeg ser gerne, at man giver borgeren mulighed for at give sit samtykke til, at de forskellige dele af den offentlige sektor må få adgang til data, siger Mads Samsing om initiativet, ’Mit overblik’.

HK Kommunals næstformand understreger, at en sådan samtykkeerklæring fra borgeren naturligvis skal ske under kyndig vejledning fra dygtige administrative medarbejdere.

Jura og etik i signaturprojekter

Digitaliseringspagtens anden søjle – de såkaldte signaturprojekter – lader ifølge Mads Samsing også en del tilbage at ønske. De konkrete forsøg med nye digitale løsninger bør nemlig ikke sættes i søen uden indgående og grundige diskussioner af etik og jura, mener næstformanden.

- Det kan være fornuftigt nok at lave forskellige forsøg, men det skal ikke bare være i en eller anden frikommuneform, hvor der bliver givet los for modeller, der efterfølgende viser sig at være juridisk eller etisk uholdbare. Nye aftaler om digitale forsøg eller signaturprojekter skal ikke bare ske efter aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Vi skal have juraen og spørgsmål om borgernes retssikkerhed på plads inden, eventuelle forsøg bliver sat i værk, siger Mads Samsing.

Investeringsfond kan give sparerunder

Næstformanden peger videre på det problematiske i, at kommuner og regioner skal være med til at finansiere den investeringsfond, der skal betale for signaturprojekterne.

- Medfinansieringen må jo altså ikke betyde, at kommuner og regioner skal bruge nye penge, så vi skal gennem sparerunder og fyre de medarbejdere, der skal sikre, at den digitale omstilling bliver et fremskridt. Det har vi desværre set alt for mange eksempler på, lyder det fra Mads Samsing.

Artiklen er opdateret 20. marts 2019