Julie Hertz, lægesekretærelev på Regionshospitalet Viborg. Julie har skrevet fagprøve om, hvordan forandring påvirker arbejdspladsen.

26-årige Julie Hertz var egentlig på vej mod et job inden for markedsføring. Hun tog bacheloreksamen på Aalborg Universitet i kommunikation, men begyndte så at fundere over sin fremtid. Var det hende at sidde i et firma og lave reklame for madrasser, møbler eller andre varer? Hun droppede at gå videre med kandidatuddannelsen og begyndte i stedet som lægesekretærelev på Regionshospitalet Viborg.

Nu har Julie Hertz brugt kvalifikationerne fra sine to uddannelser til at skrive en fagprøve til topkarakter. Hun har set på “Lægesekretærens rolle i en digital verden” og anviser nye veje. Det har indbragt hende DL’s Fagprøvepris.

- Hvis vi selv vil, kan vi få vigtige roller ved implementering af nye digitale produkter. Vi kan vise patienter og andre personalegrupper, hvordan de skal bruge dem, siger Julie Hertz. Vi kan på den måde blive patienternes ambassadører.

- Dermed kan lægesekretærer være med til at støbe fundamentet for et trygt digitalt Danmark. Vi kan få vores egen plads som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

 

Skal selv opsøge

Julie Hertz har i sit projekt brugt den forholdsvis nye app “Medicinkortet” som eksempel. Den kan hver enkelt borger bruge til at holde styr på sin medicin. Recepter kan fornys via appen. Den giver overblik over patienters lægemidler.

Men mange borgere kender ikke appen. Og hovedparten af dem, som kender den, anvender den ikke. Det viser en lille undersøgelse, som Julie Hertz har foretaget.

Det kom måske ikke så meget bag på hende. Til gengæld blev hun meget overrasket over, at mange lægesekretærer heller ikke kender “Medicinkortet” eller ikke bruger den. Det viser svar fra ansatte på Regionshospitalet Viborg.

- Nogle kolleger mener, de ikke bliver godt nok oplyst om nye løsninger. Men heldigvis er der også et mindretal, som selv opsøger nyheder. Vi kan ikke vente på, at andre kommer og fortæller os om de digitale løsninger, advarer Julie Hertz.

 

Kvalitetssikre

“Medicinkortet” er i sit ydre en forholdsvis simpel applikation. Julie Hertz gør sig ikke forestillinger om, at hun og kollegerne skal ud og fortælle om teknikken bag appen. Men hun mener, at lægesekretærerne skal introducere “Medicinkortet” og vise, hvordan den bruges. De skal gøre den langt mere kendt.

- Det vil kunne aflaste os på længere sigt. Jeg var i min elevtid på klinikken for diabetes og hormonsygdomme, og her fik vi mange opringninger fra patienter, der skulle have fornyet medicin. Men tit kunne de ikke helt navngive, hvilke præparater de manglede.

- Her ville “Medicinkortet” kunne hjælpe. Den kan være med til at forebygge medicineringsfejl og dermed kvalitetssikre lægesekretærers arbejde, siger Julie Hertz.

 

Aflyste operationer

Borgere og lægesekretærer kan se deres medicin på sundhed.dk via Fælles Medicinkort. Men derudover har de ikke rigtig tilgang til et overblik. Medmindre de bruger for eksempel “Medicinkortet”.

- Jeg har også på sygehuset oplevet, at FMK ikke slog til. Somme tider er oplysningerne ikke ajourført.

- Det er uheldigt, hvis en patient møder til operation, og det først på det tidspunkt konstateres, at vedkommende tager blodfortyndende medicin. Det kan betyde aflyst operation.

- Tit beder hospitaler patienter medtage al deres medicin til forundersøgelse. Så har de måske også noget med, som de ikke tager længere. Det er nemmere at tjekke “Medicinkortet”, forklarer Julie Hertz.

- Ofte ringer patienter i sidste øjeblik om fornyelse af medicin, for eksempel fredag over middag, når de mangler til weekenden. Så er der måske ikke en læge til stede til at godkende. Hvis folk selv fulgte med på “Medicinkortet”, kom henvendelserne i bedre tid.

- Jeg tror, mange borgere er mindede for at tage mere ansvar.

 

Mangler tid

Julie Hertz har sendt spørgeskema ud til borgere via Facebook. Lægesekretærer har hun kontaktet gennem e-mails.

Derudover har hun gennemført intensive interviews med fire lægesekretærer. Hun mærker, at nogle kolleger bliver nysgerrige, når det går op for dem, at der faktisk findes en app. De efterlyser kompetenceudvikling.

- Men jeg er også stødt på kolleger, som ikke vil bruge tid på at informere patienter om digitale løsninger. De synes, at de ikke har tid.

- De skeptiske har ret i, at det selvfølgelig tager tid i første omgang. Men den tjenes hjem senere, når patienter får lært appen at kende og selv kan være med til at forvalte deres medicin.

 

Byde os til

Julie Hertz tror, at holdningerne kan hænge sammen med alder og kultur. Det er mest de ældre, der har været afvisende. De unge ser større perspektiver i appen.

- Yngre patienter vil formentlig have nemmere ved at tage “Medicinkortet” i brug og anvende den efter dens hensigt. De ældre skal nok have en grundigere instruktion.

- Vi skal byde os til. I Viborg får vi talegenkendelse, og så skal vi skrive mindre. Fremtiden er blandt andet, at vi skal påtage os at introducere digitale løsninger. Det er også dyrere, hvis det er en fra it-afdelingen, som skal klare det.

- Vi skal være patienternes ambassadører for digitale løsninger.

Julie Hertz afbrød universitetet, men vil stadig videreuddanne sig. Hun tænker på en diplomuddannelse eller en master. Det kan være i kommunikation eller i ledelse i den offentlige forvaltning.

- Vores fag kan være udviklende. Især hvis vi griber det digitale. Vi skal dele viden om de nye digitale muligheder. Vi skal gøre patienterne opmærksomme på de digitale tilbud, som findes. Det er vores mulighed.

 

“Medicinkortet”

  • Borgerappen “Medicinkortet” kom i slutningen af 2016. Den er gratis.
  • “Medicinkortet” giver folk overblik over deres aktuelle og afsluttede medicinordinationer.
  • Borgere kan se deres recepter, hvor mange udleveringer de har tilbage, og de har mulighed for at anmode lægen om receptforny- else.
  • Forældre kan se deres børns “Medicinkortet”, hvis børnene er født efter maj 2004, og frem til de fylder 15 år.
  • Adgangen til “Medicinkortet” er personlig. Udover folk selv har praktiserende læge, speciallæger og sygehuslæger adgang til medicinoplysninger og kan tilgå dem, hvis det er relevant for behandling.
  • Oplysningerne stammer fra FMK – Fælles Medicinkort.
  • Man kan se, hvem der har kigget.

 

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, som står bag “Medicinkortet”.

Nytænkende om faget

Julie Hertz har skabt en af årets allerbedste fagprøver. Det mener DL-næstformand Cristina Hedegaard Kildevang:

- Projektet tager fat i, hvordan forandring påvirker arbejdspladsen. Vinderen har skabt en animationsvideo, der kan motivere lægesekretærer til at indgå i digitaliseringen og en brochure rettet mod patienterne.

- Alt i alt et meget nytænkende projekt, som absolut bidrager til lægesekretærfagets udvikling og viser nye veje i faget. Det giver gode perspektiver på, hvad en lægesekretær kan arbejde med i fremtiden, sagde Cristina Hedegaard Kildevang ved overrækkelsen.

Den foregik på DL’s Elevdag i Aarhus for nye lægesekretærelever. DL kårer hvert år to fagprøver – i Vest- danmark og i Østdanmark.

Julie Hertz har i en længere periode været formand for DL Elever. Det er første gang, at en faglig aktiv fra elevorganisationen vinder fagprøveprisen.