Vigtigt at fastholde ansvaret tæt på borgerne

Formand Winnie Axelsen satte i sin beretning fokus både på regionernes fremtid og de procentvis færre HK-job.

Winne Axelsen aflægger beretningRegeringens udspil til at nedlægge regionerne er en rigtig dårlig ide. Politisk styring tæt på borgerne er nødvendig. For det vi oplever i dag, er snarere alt for lidt politisk fokus og for meget embedsvælde.

Med disse ord efterlyste Winnie Axelsen i sin beretning på generalforsamlingen i HK Kommunal Hovedstaden 6. marts et ordentligt svar på, hvorfor regeringen mener, at regionerne skal nedlægges. For i hendes øjne giver det ingen mening.

- Ansvaret skal så tæt på borgerne som muligt. Der skal være nogen, vi som borgere kan stille til regnskab. Og det vil der ikke være, hvis embedsværket får magten. Bliver det dagligdagen ude lokalt, vil det blive ualmindelig vanskeligt at være tillidsrepræsentant, fagforeningsmedlem og fagforeningspolitiker, sagde formanden og understregede, at alle målinger klart viser, at danskerne ikke ønsker flere strukturreformer.

Og får vi dem alligevel, bliver det næste vel, at man også nedlægger kommunerne, som hun tilføjede.

- Jeg mener, at regionerne har præsteret flot. De har skullet spare to procent om året de sidste 15 år. På den måde er en sundhedsfaglig person blevet 40 procent mere effektiv. Og det må man sige er flot, sagde Winnie Axelsen og gav medarbejderne æren for det.

Er der behov for at ændre i regionerne, så handler det især om én ting, lod hun forstå, idet hun sagde:

- Det, vi har brug for i regionerne, er flere hænder og ro til at udvikle sundhedsvæsenet. Hele den offentlige sektor er underfinansieret. Og det skal der gøres noget ved.

Andelen af HK'ere falder

Noget andet er så, hvordan regioner og kommuner faktisk bruger deres ressourcer. Her kunne Winnie Axelsen i sin beretning godt pege på et sted, hvor de kan spare. Og det handler om brugen af lønkronerne.

- Ser vi på personaleudviklingen over de seneste fem år, er tendensen den samme – både på kommunalt og regionalt plan. I kommunerne har væksten i akademikerstillinger været kraftigere end væksten i administrative HK-stillinger. På baggrund af tal fra løndatakontorerne kan vi se, at der fra 2013-18 er kommet 24 pct. flere AC'ere. Det vil sige, at hvor der i 2013 var 51 AC'ere pr. 100 medarbejdere, var man i 2018 oppe på 63, fortalte formanden.

Og hvad laver så alle de akademikere, spurgte hun, og henviste til en undersøgelse fra KL, som i 2015 viste, at hver 5. AC'er i København og omegn ikke sad i en akademikerstilling.

- Det er simpelthen et samfundsøkonomisk ressourcespild, at de ikke bruger deres kompetencer, men overtager job, som de hverken er uddannede til eller kræver akademiske kompetencer, fastslog Winnie Axelsen.

For kommunernes vedkommende er der procentvis flest akademikere i de store byer. Og samme mønster går igen i regionerne, hvor Region Hovedstaden er topscorer. Her er der på det administrative område 168 AC'ere for hver 100 HK'ere.

I forlængelse heraf håber hun, at der er ændringer på vej. Blandt andet i kraft af et nyt dialogforum, som HK og KL har aftalt netop med baggrund i de senere års personaleudvikling. Formålet er her at drøfte og analysere, hvordan de administrative opgaver fremover kan løses med afsæt i LEON-princippet – som står for Laveste Effektive OmkostningsNiveau.

- På den måde håber jeg, at vi kan nå frem til en langt bedre udnyttelse af HK'ernes gode faglige kompetencer. Det vil være godt for os, men i høj grad også for samfundet og samfundsøkonomien, lød det fra Winnie Axelsen.

Det psykiske fylder mere end det fysiske

Arbejdsmiljøet er i dag præget af, at arbejdstid og arbejdsopgaver ikke længere hænger sammen. Desuden fylder digital chikane mere, fremgik det af næstformandens beretning.

Karla Kirkegaard aflægger beretningNår vi taler om dårligt arbejdsmiljø, er det ofte det psykiske arbejdsmiljø, vi taler om. Det fylder i dag langt mere end det fysiske, fordi det jo kan godt mærkes, at arbejdsopgaver og ressourcer ikke længere hænger sammen, og ikke har gjort det i mange år. Det har i den grad forringet det psykiske arbejdsmiljø.

Sådan lød det fra talerstolen, da Karla Kirkegaard på generalforsamlingen aflagde beretning for det forgangne år.

Hun pegede på, at det langt hed ad vejen er lovgivningen, der spænder ben for et godt psykisk arbejdsmiljø. Primært fordi der er meget uklare regler, både hvad angår retslige virkemidler til forebyggelse af psykiske arbejdsskader og hvad angår mulige sanktioner. Hele systemet er i dag skræddersyet til at forebygge fysiske arbejdsskader, sagde hun.

Derfor understregede hun også, at det vigtigt, at der nu bliver skabt nogle klare retslige virkemidler til at forebygge psykiske arbejdsskader. Derfor arbejder HK for nye regler, der skal slå fast, at det er arbejdsgivernes opgave at sørge for flere forhold – både at arbejdstid og arbejdsmængde hænger sammen, at lederne får mere uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, og at der bliver taget initiativer til at forebygge mobning, sexuel chikane og konflikter på arbejdspladsen. Og hertil kommer, at de også skal sørge for, at der skabes arbejdsplads-politikker for, hvordan man forebygger og bekæmper stress, lige som de skal sørge for, at politikkerne faktisk virker i praksis og ikke bare kommer til at ligge på hylden, sagde Karla Kirkegaard.

Digital chikane et stigende problem

Noget af det, der fylder stadig mere i HK'ernes hverdag er digital chikane. Og her fortalte næstformand Karla Kirkegaard, at HK Kommunal har stort fokus på den hårde tone, som mange medlemmer møder blandt nogle borgere.

- Digital chikane er en alt for stor del af mange af vores kollegers dagligdag. Enkelte arbejdsgivere har et beredskab herfor. Men desværre ser vi også arbejdsgivere, som slet ikke er gearede til, at der opstår problemer med digital chikane. Dem skal vi ha' fat i. For der vil utvivlsomt komme flere og flere af den slags udfordringer, lød det fra Karla Kierkegaard, som også kunne fortælle, at der fra HK Kommunal i dette forår kommer anbefalinger til, hvad en arbejdspladspolitik og retningslinjer bør indeholde, når det gælder digital chikane.

- Jeg håber det vil medvirke til at give os et bedre psykisk arbejdsmiljø, sagde hun og sluttede med endnu et håb om, at alle fagforeningens medlemmer kommer til at mærke, at Fagbevægelsens Hovedorganisation har udpeget 2019 til at være arbejdsmiljørepræsentant-år.

Efter beretningerne fulgte debat - her følger et par af indlæggene:

Hanne Dencker, fællestillidsrepræsentant, Rudersdal Kommune:

Hanne Dencker– Jeg bliver bare så træt, når vi igen og igen får at vide, at vi som HK'ere skal have komplekser, fordi vi ikke er AC'ere. For jeg synes vitterlig ikke, at vi har grund til komplekser. Rigtig mange af os har en kommunom, en diplom eller andet, som betyder, at vi uddannelsesmæssigt er meget tæt på at have en lige så lang uddannelse som akademikerne. Det er os HK'ere, der binder kommunerne sammen i forhold til de administrative processer. Vi er de bedste til at oversætte dem – både for hinanden, og nogen gange også for AC'erne. Og hvis ikke det var for os, tror jeg også det ville være svært at være borger.

Tag for eksempel de nye ferielovsregler. I DLF udsendte de et dokument på 19 sider om dem. Og fra HK kom der et på 2 sider. Men der stod det samme. Og det gør mig meget stolt. For det viser tydeligt, hvad vi kan – nemlig tale et konkret og klar sprog, som folk forstår. Også uden at vi bliver unuancerede af den grund. Så lad os lad være med at have komplekser over, at vi ikke er akademikere. Husk på at vi HK'ere er vokset op i systemet og derfor ved præcis, hvordan vi skal håndtere tingene, både i teori og praksis. Vi har masser at være stolte af.

Benjamin Friis, tillidsrepræsentant, Jobcentret, Københavns Kommune:

Benjamin Friis- Jeg tør næsten ikke sige det … men jeg har en kandidatgrad. Jeg er akademiker! Jeg arbejder i jobcentret og er på HK-overenskomst, og derfor er jeg selvfølgelig også medlem her. Jeg vil som mange andre rigtig gerne uddanne og opkvalificere mig. Men ved et arrangement på min arbejdsplads om uddannelse fik jeg at vide, at der i HK ikke rigtig er nogen uddannelsesmæssige tilbud til os som akademikere, fordi vi har så meget uddannelse i forvejen.

Jeg har i jobcentret 70 kolleger, hvoraf 25 har en kandidatgrad og er ansat på HK-overenskomst – og er HK-medlemmer. Vi har – som vi altid hører fra HK, at man skal – taget al den uddannelse vi har kunnet få. Vi vil bare rigtig gerne have noget efteruddannelse, så vi kan være sikre på, at vi også er dygtige nok til at varetage vores arbejde om 10 og 15 år. Men det kan vi altså ikke få. Så vi føler lidt, at vi bliver straffet for at have taget en lang uddannelse. Og det er jo heller ikke særlig rart altid at høre fra andre HK'ere, at de der AC'ere er så farlige og kommer og tager vores arbejde. Jeg er blevet tilbudt et job, som jeg er glad for. Så hjælp os med at få noget uddannelse.

 

Se den skriftlige beretning og valgresultaterne fra generalforsamlingen her.

Så skal der stemmes ved hjælp af mobiltelefonen