Innovationsminister Sophie Løhde har på baggrund af anbefalingerne i Moderniseringsstyrelsens analyse udtalt, at nytårsgratiale til departementscheferne hører fortiden til. Foto: Scanpix. 

Det er en kendt sag, at lønfesten på chefgangen er både sjovere og større end ved samme fest hos HK’erne og almindelige lønmodtagere. En af årsagerne er brugen af resultatløn, engangsvederlag og andre bonusordninger på de bonede gulve.

Nu viser Moderniseringsstyrelsens egen analyse af præstationsafhængig løn i staten, at over 40 procent af statens institutioner, udover den faste hyre til cheferne, også aflønner dem med et ekstra vederlag, der ikke er hængt op på, at de skal opfylde bestemte mål, som ellers er tanken bag præstationsafhængig løn. Engangsvederlag uden mål, som ordningen hedder, er den mest anvendte bonusordning på chefgangen i staten.

Tabel 1. Kilde: Moderniseringsstyrelsen – Analyse af præstationsafhængig løn i staten, januar 2019

Målløse vederlag er populære i styrelser og departementer

Moderniseringsstyrelsen definerer begrebet præstationsafhængig løn ud fra to idealtyper. Engangsvederlag og resultatløn.

Resultatløn:

  • Skal tilskynde chefen til at fokusere på at opfylde bestemte mål- Resultatlønnen udmøntes på baggrund af graden af målopfyldelse
  • Et skøn af chefens indsats udover den kvantitative målopfyldelse indgår også i udmøntningen

Engangsvederlag med eller uden mål:

  • Bonussen udbetales i form af et engangsvederlag
  • Formålet er, at vederlaget skal anerkende særlige indsatser
  • Engangsvederlag med mål beror til en vis grad på opfyldelsen af forudbestemte mål
  • Engangsvederlag uden mål hviler kun på et skøn af chefens indsats uden fastsatte mål

Den præcise andel af statslige institutioner, der bruger engangsvederlag uden målopfyldelse fremgår ikke af analysen, der hviler på løndata fra 2206 chefer, en rundspørge blandt 99 statslige institutioner og interviews med 39 topledere i staten.

41 procent af statens institutioner anvender engangsvederlag uden målopfyldelse som eneste bonusordning, mens 9 procent kombinerer engangsvederlag og resultatløn.

Analysen viser, at over halvdelen af de statslige departementer og ministerier giver cheferne en bonus oveni i lønnen, uden at der er opstillet ét eller flere konkrete mål som modydelse. I styrelserne er udbredelsen af bonus uden målopfyldelse dog klart størst. Her giver 46 procent af styrelserne en ekstra bonus til cheferne bygget på skøn og ikke-målbare resultater. Begge steder er procentsatsen udtryk for, hvor ofte, at ordningen bliver brugt alene. Derfor optræder ordningen i langt mindre grad i kombination med eksempelvis resultatløn.

Tabel 2. Kilde: Moderniseringsstyrelsen – Analyse af præstationsafhængig løn i staten, januar 2019

’Skønsmæssig vurdering’

Præstationsafhængig løn i staten hviler i større eller mindre grad på målopfyldelse. De fleste af dem er nedskrevne mål, der er tællelige og målbare, mens engangsvederlaget uden løn udelukkende hviler på en såkaldt ’skønsmæssig vurdering’ Et skøn, hvori vurderingen af chefens indsats hviler på et subjektivt skøn fra den pågældende chefs leder. I analysen påpeges det, at engangsvederlaget uden løn udmærker sig ved sin fleksibilitet. 

'Det er vanskeligt at sætte retning via mål, og samtidig navigere i en omskiftelig hverdag', konkluderer Moderniseringsstyrelsen i analysen.

Med afsæt i den udbredte brug af engangsvederlaget uden mål ville HK Statbladet gerne have spurgt Moderniseringsstyrelsen, hvad der mere konkret indgår i en skønsmæssig vurdering, som vederlaget bygger på. Moderniseringsstyrelsen har dog ikke ønsket at kommentere analysen overfor HK Statbladet.

’Politiske’ institutioners bedrifter kan ikke sættes på formel

En forklaring på den omfattende brug af ikke-målbare engangsvederlag er, ifølge analysen, forskellen mellem chefer i statslige institutioner, der anses for at være driftsorganisationer med klare mål, for hvilke opgaver, de skal løse. Det kunne eksempelvis være tilsynsmyndigheder og styrelser, der primært foretager administrativ sagsbehandling af enkeltsager. De er mere relevante at opstille kvantitative mål for, hvorfor udmøntningen af målopfyldelsen er lettere gennem brug af resultatløn, hedder det i analysen.

På den anden side opererer Moderniseringsstyrelsen også med chefer i statslige institutioner, der er tæt på det politiske liv. Et eksempel herpå er en departementschef i et ministerie. Han eller hun er øverste administrative leder af ministeriet og ressortområdet, men er samtidig sparringspartner for ministeren med henblik på at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Ifølge analysen, der også bygger på input fra ledere i staten, fortæller størstedelen af de adspurgte ledere, at politiske-drevet institutioner er svære at honorere ud fra konkrete målsætninger, netop fordi de er politiske.

'Departementer varetager næsten kun politiske opgaver, hvorfor det kan være svært at måle resultaterne, ligesom mange eksterne faktorer kan påvirke resultaterne, så de i mindre grad er kontrollérbare for de enkelte chefer', fastslår Moderniseringsstyrelsen i undersøgelsen på baggrund af en række interviews med topledere i staten.

60 procent af departementerne anvender engangsvederlag uden mål, mens kun halvt så mange bruger vederlaget med på forhånd fastsatte mål jf. tabel 2.

Driftsstyrelser er også glade for målløse vederlag

Som det fremgår af tabel 2, definerer Moderniseringsstyrelsen i undersøgelsen, at der både er styrelser af driftsmæssig karakter, og styrelser af både drifts- og politisk karakter. Mens de politiske institutioner i høj grad anvender engangsvederlag uden mål, konkluderer Moderniseringsstyrelsen, at statslige institutioner med driftsformål er mest tilbøjelige til at bruge resultatløn og engangsvederlag med mål, som foretrukne bonusordninger til cheferne. Det er dog en sandhed med visse modifikationer.

Nedenfor viser grafikken, hvilke ordninger som driftsinstitutionerne anvender. Viden, kultur og uddannelses samt anlæg, IT og infrastruktur er ifølge analysen karakteriseret ved at have karakter af begge dele.

For de 4 typer af institutioner fremgår det, at engangsvederlag uden mål er den foretrukne bonusordning i 4 ud af de 5 typer af statslige institutioner, som Moderniseringsstyrelsen har defineret i deres analyse. Kun indenfor viden, kultur og uddannelse er andelen af institutioner, der foretrækker resultatløn højere. Også de styrelser, der er kendetegnet ved drift som deres primære formål foretrækker også målløse engangsvederlag i næsten ligeså høj grad, som de anvender resultatløn og engangsvederlag med mål.

Tabel 2.1 Kilde: Moderniseringsstyrelsen – Analyse af præstationsafhængig løn i staten, januar 2019

Bonus til departementscheferne skal sløjfes

Flere retningslinjer og mere gennemsigtighed. Sådan lyder to af anbefalingerne i analysen til den fremtidige brug af præstationsafhængig løn i staten. Undersøgelsen anbefaler også, at landets 19 departementschefer skal fratages det præstationsafhængige element i deres løn i form af engangsvederlagene med eller uden mål.Det er på baggrund af denne anbefaling, at innovationsminister Sophie Løhde udtalte, at nytårsgratialet til departementscheferne hører fortiden til. En sag, Moderniseringsstyrelsen og departementschefernes faglige organisationer skal finde en løsning på.I 2017 fik departementscheferne udbetalt mellem 63.000 og 125.000 kroner i engangsvederlag. Størrelsen på engangsvederlaget afhænger af, om departementschefen har sæde i regeringens interne udvalg.

Selvom de med stor sandsynlighed må vinke farvel til deres bonusordninger, tyder intet på, at de må gå fra hus og hjem. For at departementscheferne ikke skal udsættes for ’overdrevent politisk tryk’, bliver de, som nogle af de få i staten, stadig ansat som tjenestemænd. Det betyder blandt andet, at de ved afskedigelse, får 3 års løn med sig.

Tabel 3. Kilde: Moderniseringsstyrelsen – Analyse af præstationsafhængig løn i staten, januar 2019

Fakta om Analysen

  • I 2017 fik hele 88 procent af cheferne i staten præstationsafhængig løn. Det er en voldsom stigning, da det kun var lige under halvdelen af cheferne i 2003, der var på præstationsafhængig timeløn.
  • Den præstationsafhængige løns andel af den samlede lønsum til cheferne er uforandret. I 2017 udgjorde den 7,4 procent mod 7,5 procent i 2002. De 7,4 procent svarer til, at en chef i lønramme 37 – typisk en kontorchef i staten – i gennemsnit fik 70.000 kroner i bonus.
  • Analysen tager udgangspunkt i statslige chefer i lønramme 37-42, der dækker over kontorchefer, afdelingschefer, vicedirektører, styrelsesdirektører og departementschefer. Selvejesektoren, der beskæftiger 6 ud af 10 medarbejdere i staten, indgår ikke i analysen.
  • Analysen viser, at engangsvederlag uden mål i høj grad bliver brugt med det formål at anerkende en chefs indsats. Omvendt bruges resultatløn og engangsvederlag til at tilskynde chefen til at præstere.

Udvalgte anbefalinger fra analysen

  • Der skal være mere gennemsigtighed om præstationsafhængig løn i staten, da det kan skabe mere legitimitet for brugen af bonusordninger i offentligheden.
  • Ministerierne skal lave interne retningslinjer, som skal få statens institutioner til aktivt at tage stilling til med hvilke formål, de bruger bonusordninger.
  • Departementscheferne skal ikke aflønnes med præstationsafhængig løn.