Tempoet kan være højt i den danske IT-branche. Særligt i iværksættervirksomheder kan det gå hårdt til. Og i hastigheden kan synes endnu mere ubarmhjertig i Silicon Valley og resten af den amerikanske IT-industri.

Men det er for intet at regne med arbejdspresset for IT-folk i Kina.

”Der er dem, der taler om, at hastigheden er fem gange højere i den kinesiske IT-branche end i USA,” siger Christina Boutrup, forfatter, journalist og kender af det kinesiske erhvervsliv. Siden 2005 har hun beskæftiget sig indgående med Riget i Midten som både journalist og forfatter.

Som eksempel fremhæver hun en samtale, hun havde med en kvindelig kinesisk iværksætter, der var på besøg i Danmark med en erhvervsdelegation. Hun var i gang med at opbygge en digital vækstvirksomhed, der stod foran en børsnotering. Men hun så ”aldrig” sine børn.

Christina Boutrup undrede sig lidt. Måske mente den kinesiske kvinde, at hun ikke så sine to børn så meget, fordi bedsteforældrene tog sig af dem et andet sted i Beijing? Noget der er meget normalt. Men nej, aldrig, lød svaret. Den kinesiske kvinde kunne ikke holde tårerne tilbage.

Ekstreme arbejdsforhold

De seks dage i Danmark var første gang i løbet af mange år, hvor hun ikke arbejdede nonstop. Og hvor hun for første gang i lang tid havde mentalt overskud til at reflektere over, om det manglende nærvær til børnene var for høj en pris at betale for økonomisk succes.

”Hun undrede sig over, hvordan danskere kan blive så succesfulde uden at arbejde så meget. Hun lagde mærket til, at folk havde overskud, når de sad på caféer og talte sammen i stedet for at have ansigtet begravet i deres mobiltelefon,” siger Christina Boutrup.

Og arbejdsforholdene i den kinesiske IT-branche er ekstreme. En artikel i mediet South China Morning Post beskriver situationen således:

”I Kinas IT-branche kæmper unge medarbejdere og iværksættere en konstant kamp mod at brænde ud, mens de frygter større ting som at ramme karriereloftet, fyringer og et sexistisk arbejdsmiljø.”

Gå ned med stress

De personlige omkostninger er utroligt høje, skriver South China Morning Post, der angiver at have talt med IT-folk i Beijing-bydelen Zhongguancun, hvor mange IT-virksomheder har deres hovedkvarterer. Medarbejderne risikerer at gå ned med stress, eller ligefrem at dø af mangel på søvn og det konstante arbejdspres. South China Morning Post refererer tre eksempler på IT-medarbejdere, der inden for de sidste par år er døde af uventede hjertestop.

”Udviklingen går så rasende stærkt, og konkurrencen er utrolig hård om de bedste jobs. Der er rigtigt mange om buddet,” siger Christina Boutrup.

Hun minder om, at mange kinesiske IT-medarbejdere er født ind i en anden virkelighed end den danske, hvor det var selvfølgeligt at vokse op med køleskab og fjernsyn. Mange af dem er vokset op i fattigdom.

”Der er meget mere på spil for kineserne. De skal tjene penge, så de kanforsørge den øvrige familie, fordi der ikke er et velfærdssystem til at tage sig af de ældre eller til at passe børnene. Derfor er de ofte villige til at knokle og strække sig meget langt for en økonomisk gevinst,” siger Christina Boutrup.

 

Christina Boutrup har skrevet tre bøger om Kina. Som erhvervsjournalist har hun de sidste knap 15 år beskæftiget sig indgående med det, der kaldes verdens nye supermagt.

 

 

Glem de statslige fagforeninger

Og det nytter ikke noget at blive medlem af en fagforening. De kinesiske fagforeninger er kontrolleret af staten, fortæller Christina Boutrup, og har traditionelt stået på arbejdsgivernes side. Konkurrerende fagforeninger tolereres ikke fra statens side, selv om den kinesiske regering er opmærksom på problemerne på arbejdsmarkedet. Man har bl.a. interesseret sig for den danske model som en mulighed, men problemet er, at staten – eller kommunistpartiet – ikke tolererer selvstændige bevægelser, der på sigt kan true dets monopol på magten.

Alligevel kan Christina Boutrup se en udvikling, der går i en positiv retning. Og det handler om simpel demografi. Der bliver simpelthen født færre børn i Kina. Selv om et-barns-politikken er ophævet, får folk færre børn.

”Den kinesiske arbejdsstyrke er faldet siden 2012, og der er mangel på alt fra fabriksarbejdere til læger. Det er en stor økonomisk udfordring, og derfor satser man massivt på automatisering. Men det har også givet kinesiske arbejdere nye muligheder,” siger hun.

Og mens de statslige fagforeninger ikke er meget værd, begynder medarbejderne selv at stille krav, som f.eks. at arbejdsgiverne overholder de ansættelseskontrakter, de selv har skrevet under på.

”Tidligere er folk for eksempel blevet snydt for den overtidsbetaling, som de havde krav på, men nu strejker de, og det virker,” siger Christina Boutrup.

Voksende middelklasse

Til gengæld skal arbejdsgiverne ikke regne med, at deres medarbejdere er særligt loyale. De skifter hurtigt job, hvis der er flere penge at tjene hos en konkurrent.

”Det hele er meget drevet af penge. Selvfølgelig er der også en voksende middelklasse, der minder om, hvad vi ser herhjemme. De er mindre tilbøjelige til at finde sig i urimelige arbejdsforhold, fordi de har en mor og en far, der kan tage sig af dem,” siger Christina Boutrup.

FAKTABOKS: Fyraftensmøde om den kinesiske tech-revolution


HK arrangerer sammen med Christina Boutrup et fyraftensmøde som den teknologiske udvikling på det store kinesiske marked. Kina er nemlig langt blot et fjernt land, der kun kan masseproducere billige kopivarer. Næh, det kinesiske marked bugner af teknologivirksomheder, der er blandt de førende internationalt inden for alt fra kunstig intelligens til droner.

Underviser: Journalist, forfatter og Kina-ekspert Christina Boutrup.

Tid: 9. april, kl. 17-20

Sted: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S