Det største aktiv i statsregnskabet. Med de ord beskriver Rigsrevisionen de nu 117 milliarder kroner, borgere og virksomheder skylder kommunerne og de andre offentlige kasser.

Bunken af uinddrevet gæld er vokset over de seneste år. Og Rigsrevisionen forventer, at restancerne vil fortsætte med at stige flere år ud i fremtiden. Det skriver Altinget.dk.

14 års underdrejet inddrivelse

Med til billedet af den gigantiske gæld hører, at den statslige Gældsstyrelsen i slutningen af 2018 oven i købet sendte hundredtusinder af breve ud til borgere, der samlet set fik eftergivet gæld 5,8 milliarder kroner. Blandt andet som følge af mistet betalingsevne hos skyldnerne kan Skatteministeriet ifølge Rigsrevisionen blive nødsaget til yderligere afskrivninger.

Gælden til det offentlige accelererede for alvor tilbage i 2005, hvor den statslige skatteforvaltning snuppede opgaven med gældsinddrivelse fra kommunerne. Siden har skatteforvaltningen gennem en centralisering, digitalisering og det skandaleombruste it-system, EFI, mildt sagt ikke leveret varen.

Tynget af omstændighederne gav Folketinget for lidt over to år siden kommunerne mulighed for (igen) at tage sig af borgernes restancer, hvad ejendomsskatter angår.

Kommuner leverer

Det betød, at man for eksempel i Viborg ansatte to medarbejdere, der fik til opgave at inddrive ejendomsskattegælden fra borgerne på frivillig basis. På bare fire måneder skaffede de to medarbejdere en indtægt på 2,5 millioner kroner. På den vis tjente de mange gange deres løn hjem.

Også i Helsingør er millionerne fosset ind i kommunekassen, efter at kommunale medarbejdere selv fik mulighed for at inddrive gælden. Billedet er éntydigt det samme i mange andre kommuner. De nye muligheder har imidlertid ikke kunnet hindre, at den samlede gæld fortsat stiger.

Med udgangspunkt i de nye kommunale erfaringer har HK Kommunals formand, Bodil Otto, i et større indlæg i netavisen Piopio.dk peget på, at kommunerne, også hvad gældsinddrivelse angår, er garanter for en effektiv opgaveløsning præget af nærhed.

Formanden advarer samtidig om, at det går ud over borgernes tillid og retfærdighedssans, når det offentlige Danmark ikke formår at inddrive gælden effektivt.

Artiklen er opdateret 10. april 2019