Papirer og kuglepen

Det er de færreste, der er uenige i, at efter- og videreuddannelse skal være med til at fremtidssikre Danmark. En ny undersøgelse lavet et Epinion for Fagbevægelsens Hovedorganisation, viser dog, at cheferne er for dårlige til at sætte efteruddannelse i system og derfor kommer mange medarbejdere ikke afsted.

Epinion har interviewet 30 ledere og uddannelsesansvarlige i offentlige og private virksomheder rundt omkring i Danmark.
De fleste af lederne i undersøgelsen mener, at flere medarbejdere vil komme på efteruddannelse, hvis virksomhederne behandlede det mere som ferieplanlægning.

Uddannelse skal være en del af strategien

 

Ifølge næstformand i HK Kommunal, Mads Samsing, er det vigtigt, at kompetenceudvikling bliver en del af strategien på arbejdspladsen.

- Vi skal se ud fremtiden og overveje, hvordan vi bedst klæder medarbejderne på til den udvikling, der sker. Når vi arbejder strategisk med kompetenceudvikling, skal vi også planlægge arbejdsdagen efter det. Vi ved fra mange medlemmer, at det er svært at komme på uddannelse, fordi der simpelthen ikke er tid til at være væk fra arbejdet, forklarer Mads Samsing.

Mads Samsing mener, at det er en ledelsesopgave at være bannerfører for en kultur, hvor medarbejderne videreuddanner sig.
- Det er klart en stor rolle for lederen, at sætte rammerne på arbejdspladsen og så selvfølgelig en opgave for den enkelte medarbejder at byde ind, siger han.

Artiklen er opdateret 10. april 2019