amr

Ifølge stressforsker Yun Ladegaard ser man ofte en stresssygemelding, som om vedkommende snublede ned ad en trappe, fordi der lå forhindringer i form af for mange deadlines, for store opgaver eller konflikter med andre. Men vi skal i højere grad fokusere på at få ryddet op på trappen. Foto: Illustration fra oplægget på HK Stats AMR-konference 3. april 2019.

Indimellem sker det, at stresssygemeldte aldrig kommer tilbage til arbejdspladsen. Det bekræftede en håndsoprækning blandt de arbejdsmiljørepræsentanter, der deltog i workshoppen 'Stresssygemeldt – hvordan hjælper vi og forebygger?' på HK Stats konference 3. april 2019 på Hotel Nyborg Strand. Ud af de cirka 30 fremmødte havde en håndfuld oplevet, at en kollega ikke kom tilbage efter at have været sygemeldt på grund af stress.Oplægsholderen var Yun Ladegaard, ph.d., cand.psych. og forsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Der kan være mange årsager til, at en stresssygemeldt ikke vender tilbage til jobbet. En af dem er, ifølge Yun Ladegaard, at der går for lang tid, inden vedkommende igen besøger arbejdspladsen.

- Forskning viser, at det er godt at komme tilbage hurtigt, hvis man overhovedet er i stand til det. I første omgang skal det kun være i kort tid for at hilse på kollegerne. Det kan være med til at forhindre de angstreaktioner, der kan komme, hvis man er væk fra arbejdspladsen i for lang tid, sagde hun.

Når vedkommende er rask nok til at begynde at arbejde igen, er det vigtigt, at det foregår efter en plan, hvor arbejdet startes langsomt op, og som kan ændres, hvis der er behov for det, forklarede hun videre.

Ambivalens, lynchstemning eller rummelighed

For en leder kan der være flere måder at se på den stressramte: Har lederen den humane tilgang og sætter ind med de ressourcer, der skal til for at hjælpe den sygemeldte tilbage – selvom det koster i en periode – eller tæller forretning og bundlinje højere og peger i retning af en fyring?

Jo mindre sikker, den syges tilknytning til arbejdsmarkedet er generelt, des hårdere vil risikoen for at blive fyret ramme og forværre situationen yderligere for vedkommende. 

Også den sociale støtte fra kollegerne er afgørende for, om den stressramte kan komme godt tilbage i jobbet, pointerede Yun Ladegaard:

- Det er nødvendigt, at der er tillid til det fælles mål om at få vedkommende tilbage på arbejdspladsen.

- En typisk udfordring er, at man som kollega skal dække for den syge. Hvor mange af jer har oplevet det?

Det havde næsten alle i lokalet, viste en håndsoprækning. 

- Betyder det, at man dybest set hellere vil have en ny og frisk kollega i stedet? Lige inden, den sygemeldte gik ned med stress, var vedkommende nok ikke den bedste udgave af sig selv – og kan man tilgive det, spurgte Yun Ladegaard. 

Hvis kollegerne kender årsagen til sygemeldingen og ved, hvor meget den ramte kan klare, er det med til at skabe rummelighed, sagde Yun Ladegaard og slog fast overfor arbejdsmiljørepræsentanterne:

- I må gerne spørge om og hvordan, helbredsproblemet påvirker medarbejderens opgaveløsning, men I må ikke spørge direkte til, hvad vedkommende fejler.

Ryd forhindringerne væk fra trappen       

Ifølge Yun Ladegaard bliver en stresssygemelding tit forklaret med årsager, der knytter sig til den enkelte, fx at vedkommende havde for mange deadlines, for store opgaver eller havde konflikter med andre.

- Vi ser oftest på det individuelle og kommer med forklaringer på, hvorfor vedkommende gik ned med stress. Men vi bør i højere grad kigge på, hvad der er galt med arbejdsforholdene.

Hun illustrerede sin pointe med en trappe, hvor der på trinene ligger forhindringer i form af deadlines, sagsbunker og konflikter, som den stressede medarbejder snubler over, så vedkommende styrter ned af trappen.

- Hvis vi kun forklarer årsagerne til faldet og ikke får ryddet op på trappen, er der stor risiko for, at andre også falder ned. Der ligget et potentiale i at se på, hvad der er galt med arbejdsforholdene. Gør vi det, er der vigtig viden, vi kan uddrage af et sygefravær, konkluderede Yun Ladegaard.