Hvor tit hører du om en kollega, der som 71-årig bliver headhuntet til et nyt job? Nej, vel! Ikke ret tit. Men det er ikke desto mindre tilfældet med Jette Bautrup, der efter 50 år i Københavns Kommunes socialforvaltning nu skifter arbejdsplads til Behandlingsskolerne. Faktisk stod hun med to job på hånden, hvor begge arbejdsgivere trak i hende. Men valget faldt altså på Behandlingsskolerne.

– Jeg sagde ja til dette job, fordi det giver mig mulighed for at få en tredages arbejdsuge. Og selv om jeg stadig har masser af krudt i rumpen og lyst til at arbejde, tænkte jeg, at det kunne være dejligt at begynde at trappe lidt ned, så jeg også kan bruge energien til andet, så længe den er der, siger Jette Bautrup, der af mange også vil være kendt for at have siddet flere år i både Folketinget og Borgerrepræsentationen valgt for Socialdemokratiet .

På Behandlingsskolerne, som er privat ejede behandlings- og uddannelsestilbud for børn og unge med psykiske diagnoser, skal Jette være konsulent for børn og deres familier. Og det ligger dermed fint i forlængelse af de job, hun har bestridt i Københavns Kommune, og som alle har været i socialforvaltningen.

Dejligt at kunne gøre en forskel

Da Jette nærmede sig pensionsalderen, som for hendes årgang var 65 år, end ikke strejfede tanken om pensionering hende. Og når man spørger hvorfor, efterlader hun ingen tvivl:

– Jeg ved det lyder lidt lalleglad, men i alle mine år på arbejdsmarkedet er jeg ikke en eneste dag gået ked af det på job. Alle mine job har været spændende og dejlige. Og det giver stadig bare rigtig god mening for mig at kunne gøre en positiv forskel i menneskers liv. Jeg har kæmpet og altid været parat til at gå gennem ild og vand for de utallige børn og forældre, jeg har haft med at gøre, siger Jette og fortæller begejstret om nogle af de mange oplevelser, jobbene har bragt med sig. Både om de, der har givet ar på sjælen, og om solstrålehistorierne. Også om de mere pudsige, som dengang hun irettesatte en kendt rocker-præsident, uden at vide at det var ham – hvilket affødte et godt forhold til ham.

Hun lægger ikke skjul på, at det undervejs også har givet ekstra energi i hverdagen, når nogle af de børn, hun har haft mange samtaler med, som voksne har opsøgt hende på arbejdet og taknemmeligt vist deres familie frem. Eller som en anden, der kom for at fortælle, at han havde fået eget firma, og hvor meget hun havde betydet for hans barndom og fremtidige liv.

En positiv udvikling

Jette Bautrup - Arkivfoto (Folketingets Arkiv)

Jette Bautrup (Foto: Folketingets Arkiv)

Jette er uddannet rådgiver i det private i 1974. De første mange år foregik al skrivning på en skrivemaskine – som i dag kun ses i gamle film. Da det blev rigtig avanceret, blev skrivemaskinen elektrisk. Og først for godt 20 år siden begyndte hun så småt at arbejde med computer. Når hun ser tilbage på den mere indholdsmæssige del af jobbet ser hun kun en positiv udvikling – på flere områder:

– Læringen på jobbet er højnet rigtig meget. Dengang kom man bare ind og blev sat i gang med en masse sager, men i dag har vi færre sager og mere tid til at sætte os ordentligt ind i dem. Det jeg er gladest for er sket, var da man valgte at skille børnene ud i en organisatorisk selvstændig børnegruppe. Det betød, at vi kunne koncentrere os fuldt og helt om børnene, hvilket giver rigtig gode resultater, siger hun.

Den megen snak gennem årene om manglende ressourcer oplever Jette Bautrup ikke er gået ud over borgerne. Men nok over kollegerne, som hun i stigende grad ser gå ned med stress, lige som hun konstaterer, at der er kommet mere kontorarbejde, som er spild af tid, fordi det – vigtige jo er, at vi kommer ud hos børnene og borgerne, hvor vi bedst kan støtte dem i at kunne klare sig selv, så de ikke fastholdes i vores system, som hun siger.

Vigtigt at uddanne sig hele livet

Hendes engagement på jobbet har også medført længere perioder som tillidsmand, hvor hun også har siddet i både afdelings-MED og hoved-MED i Borgercenter for Børn og Unge (BBU). Og hendes politiske arbejde startede, da hun allerede som 19-årig blev valgt ind i Borgerrepræsentationen og senere blev formand for Børne- og Ungdomsudvalget og for Børneringen. I 1998 kom hun også i Folketinget. Hele vejen igennem har hun dog holdt fast i arbejdet og valgt at prioritere det – endda så meget at hun i dag kan gøre op, at hun sammenlagt kun har haft cirka en måneds fravær/sygdom i alle årene.

I sit nye job vil Jette Bautrup koncentrere sig om arbejdet og hverken engagere sig fagligt eller politisk, selvom interessen stadig er intakt:

– Det er et fantastisk spændende og afvekslende arbejde jeg har fået på Behandlingsskolerne, hvor jeg er til ugentlige konferencer og konfliktløsning hos familier med en psykolog, foruden at jeg rådgiver forældre og børn og meget andet. Det er utrolig dejligt at kunne slutte et langt arbejdsliv hos en arbejdsgiver, der har så stor tillid til mine kompetencer, siger hun.

Kompetencerne har hun selvfølgelig ved at beskæftige sig så længe med det samme. Men hun vil også godt understrege, at hun livet igennem har sørget for at holde sin viden og sine evner ajour via kurser og videreuddannelse. Og det er et råd hun gerne vil give til alle – at sørge for at uddanne sig og følge med udviklingen. Også for at kunne være med til at præge den.

– Det er virkelig vigtigt, også at arbejdsgiverne har fokus på at efteruddanne medarbejderne – og vel at mærke alle medarbejdergrupper, siger hun.

Bliver aldrig gammel

Lige nu glæder Jette sig til at få mere tid til alt det liv, der ligger ved siden af jobbet:

– Det er meget privilegeret, at jeg både kan udleve mit engagement i det sociale arbejde via jobbet og samtidig have overskud til alt det ved siden af. Jeg har jo trods alt både mand, børn og børnebørn, foruden flere netværk tilbage fra mit politiske liv og fra min skoletid – og så selvfølgelig venindegrupperne, smiler Jette.

Når kollegerne spørger hende, hvor længe hun har tænkt sig at blive på arbejdsmarkedet, lyder svaret:

– Jeg vil arbejde så længe jeg føler, jeg kan gøre en forskel, og stadig er frisk og kvik. Man skal altid selv kende sin begrænsning. Og så tilføjer hun som regel: – Jeg bliver aldrig gammel – kun på alderen.