Talk Town i Kødbyen

 

Udfordringen står lige foran os: Om bare ti år vil vi i Danmark mangle 19.000 IT-specialister. Samtidig ved vi, at hele 76% af de beskæftigede i IT-Branchen i dag er mænd. Et tal der kun vokser, hvis vi zoomer ind på den tunge teknik, der sætter rammerne for vores hverdag.
Den enkelte kvinde går glip af muligheder og virksomhederne går glip af talenter, når forældede opfattelser får lov at være styrende for unges uddannelsesvalg og arbejdspladskulturer.
Og faktisk bliver mange overraskede over, at de første kodere var kvinder, for i dag tænker vi typisk på mænd, når vi taler om jobfunktionen, og det sætter spor. Nutidens it-systemer er nemlig designet af mænd, til mænd. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan tage ansvar for fremtiden!

Derfor tager vi udfordringen op til debat, når vi den 11. maj spørger: Hvordan knækker vi koden til flere kvinder i IT?


Debattører:
Simon Tøgern, formand for HK/Privat
Stina Vrang Eliasen, adm. direktør i DEA
Sine Zambach, forfatter til bogen "Kvinde kend din kode"

Moderator:
Nina Groes, direktør i Divérs og tidl. direktør i KVINFO

Dato: 11. maj kl. 15-16 i Råhuset i Kødbyen
Arrangementet er åbent for alle og kræver ikke tilmelding.

OM TALK TOWN
Talk Town finder sted d. 9.-11. maj 2019 på Onkel Dannys Plads!
Festivalen er en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme; et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog. Talk Town er talks, paneldebatter og workshops, krydret med sociale og kunstneriske events som koncerter, fællesspisninger og performances. Festivalen er gratis og åben for alle.

Læs mere på www.talktown.dk