HK skal snart forhandle din overenskomst. Derfor vil vi gerne høre, hvad der er det vigtigste for dig.

 

Fra 2. til 15. maj 2019 kommer HK Privat MidtVest rundt til udvalgte arbejdspladser i det midt- og vestjyske for at samle ønsker ind til de kommende overenskomstforhandlinger.

 

Hvad kan gøre dit arbejdsliv bedre?

 

Er det eksempelvis seniorfridage, efteruddannelse, mere i pension, mindre stress eller barsel?

 

Udfyld det postkort, vi kommer rundt med, og giv det til din HK-repræsentant.

 

Du kan også komme med dine ønsker på hk.dk/ok20

 

Som tak for din besvarelse deltager du automatisk i lodtrækningen om kage til dig og dine kolleger.

 

Sidste frist for at deltage er 17. maj 2019.

Artiklen er opdateret 29. april 2019

DU ER SIKRET MED OVERENSKOMSTER

Overenskomster (OK) er aftaler om løn- og arbejdsvilkår – og arbejder du på en arbejdsplads med OK, så forhandler vi for dig. Vi arbejder desuden hele tiden for at sikre alle medlemmer en overenskomst. Vi er eksperter på området, og derfor kan du altid få vejledning om, hvilke bestemmelser der gælder for dig. I nogle overenskomster er det muligt, at den enkelte arbejdsgiver og de ansatte kan forhandle lokalt. Hvis det gælder for dig, så vejleder vi dig i, hvordan du bedst gennemfører den slags forhandlinger.