Det kan ikke udelukkes, at de kommunale borgerservices og folkeregistre kommer på et gevaldigt overarbejde de næste uger.

Der er nemlig opstået udbredt tvivl om de tal, som kommuner har leveret til Danmarks Statistik for antal indbyggere.

Tallene bruges nemlig til at beregne udligningen mellem landets kommuner.

Måske fejl hos hver anden kommune

På et samråd i sidste uge blev indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) grillet om emnet.

Og efter mødet overvejer han ifølge netmediet ”NB-økonomi” at underkende de folketal, som kommunerne har indberettet til beregning af kommunal udligning. 

Faktisk frygter ministeren, at halvdelen af alle kommuner har indberettet fejlagtige tal.

Fejlene opstår blandt andet, fordi kommunerne ikke gennemfører en løbende og systematisk kontrol med udlændinges opholdsstatus. 

Folketal reguleres ikke bagud

Konkret var der på samrådet fokus på Frederiksberg og Gentofte, der i 2020 vil få over 300 millioner kroner fra det såkaldte kriterie for befolkningstilbagegang, som ellers primært er tænkt som hjælp til yderkommuner.

Årsagen til at de to hovedstadskommuner kan få tilskud er, at de rent teknisk har haft en tilbagegang i folketallet på mere end 0,5 procent, efter at de som led i en oprydning i deres folkeregistre fandt en del udlændinge, som var udrejst i tidligere år. 

Men folketallet reguleres ikke bagudrettet, og derfor kommer hele efterreguleringen til at optræde som et pludseligt fald i folketallet.

Ministeren har nu pålagt kommunerne at få ryddet op i CPR-registrene inden første oktober, og dermed vil de kommende måneders tal i Danmarks Statistik afsløre, hvor store fejl der har været i folketallet.