Man må formode, at alle offentlige instanser – herunder kommuner og regioner - er i gang med at gennemgå alle deres websteder, apps og selvbetjeningsløsninger.

Fra september skal alle websteder mv. etableret det seneste år være tilgængelighed for personer med handicap.

Og handicaps gælder fx blinde, svagtseende, farveblinde og motorisk handicappede.

Websteder, selvbetjeningsløsninger fra før juni 2018 har en frist frem til september 2020 til at være tilgængelig for alle.

Websteder skal indeholde en tilgængelighedserklæring

Et eksempel handler om videoer. Liveudsendelse af videoer behøver ikke at have undertekster, men hvis videoerne efterfølgende bliver udgivet eller genudsendt på myndigheders websteder og applikationer, skal de gøres tilgængelige. Det skal ske inden 14 arbejdsdage fra datoen for den oprindelige udsendelse.

Det nye i loven er, at (mobil)apps, intranet mv nu også er inkluderet.

Og som noget helt nyt skal alle websteder indeholde en synlig tilgængelighedserklæring, hvor borgere kan rapportere om utilgængeligt indhold.

Se mere om spørgsmål og svar fra Digitaliseringsstyrelsen.