Kvinde fortæller ved computer

En koordineret, sammenhængende og overskuelig indsats for borgeren, der skal have kontakt til så få myndighedspersoner som muligt. Det er nogle af principperne for, hvordan socialformidlere og andre sagsbehandlere ifølge KL og regeringen i fremtiden skal møde borgere med komplekse problemer.

De nye retningslinjer er en udløber af en principaftale fra december 2018, hvor et bredt flertal i Folketinget blev enige om at gøre op med silotænkningen. Målet er at give borgere med komplekse problemer en mere helhedsorienteret sagsbehandling, så flere bliver i stand til at mestre eget liv og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Samarbejde og vidensdeling

Den mere koordinerende sagsbehandling forudsætter et højt niveau af samarbejde og vidensdeling mellem de kommunale sagsbehandlere. Hensigten er, at borgeren ikke selv oplever at skulle varetage koordinationen.

Regeringen og KL er også enige om, at borgere og familier, der samtykker til hjælp efter den nye hovedlov, skal tilbydes en helhedsorienteret indsats med kontakt til så få myndighedspersoner som muligt.

Faglig ekspertise og kontinuitet

Myndighedspersonerne – eller sagsbehandlerne – har sammen ansvaret for at sikre en koordineret sagsbehandling på tværs af forskellige sektorer, som det hedder i den nye aftale.

Endelig ligger der i den nye aftale et mål om, at koordinerende sagsbehandling kan varetages af én eller flere myndighedspersoner for at sikre faglig ekspertise og kendskab til regler – samt skabe kontinuitet ved sygdom, orlov og jobskifte.

Artiklen er opdateret 30. april 2019