Kampagnen med besøg på 1000 virksomheder kommer også til H. Lundbeck A/S, hvor tillidsrepræsentant Rikke Kruse Andreasen involverer medlemmerne. Det gør hun i kantinen med uddeling af postkort, som medlemmerne kan skrive ønsker på.

- Der giver anledning til at få en snak. Der bliver også en konkurrence med præmier for at lokke medlemmerne frem. Det gjorde vi sidst med to biografbilletter, og det virker, siger tillidsrepræsentanten fra H. Lundbeck A/S.

Medlemmernes ønsker samles op på TR Træffet den 3. og 4. juni, hvor omkring 400 tillidsrepræsentanter i HK/Privat mødes og taler overenskomst.

Sektorbestyrelsen i HK/Privat samler op på TR Træffet og medlemsønsker på sit møde 31. august, og udtager de endelige OK-krav, som skal være klar til CO-industri senest 30. september.

HK/Privat holder kongres 8.-10. september, hvor der også tales overenskomst.

I oktober og november holder CO-industri møder over hele landet for tillidsrepræsentanter i de ni medlemsforbund. HK/Privat opfordrer de tillidsfolk, der er omfattet af industriens funktionæroverenskomst, til at deltage aktivt.

I efteråret holder CO-industri og Dansk Industri de første udvalgsmøder, hvor man drøfter de krav, som lønmodtagerne og arbejdsgiverne hver især stiller. Det er afklarende møder.

I januar 2020 starter forhandlingerne for alvor. Overenskomsterne er sagt op senest i december, konfliktkataloget ligger klar, og HK/Privat er massivt tilstede i dialogen med medlemmerne undervejs.

FORTÆL OS, HVAD ET GODT ARBEJDSLIV ER FOR DIG

HK/Privat skal snart forhandle din overenskomst. Derfor vil vi gerne høre, hvad der er det  vigtigste for dig i dit arbejdsliv. Er du medlem af HK/Privat, kan du indsende din forslag til OK20 ved at gå ind her: https://www.hk.dk/omhk/sektor/hk-privat/ok20-indsamling-af-krav

GLÆD DIG TIL LABORANTEN NR. 5

I fagbladet LABORANTEN nr. 5, der udkommer 20.-24. maj, kan du læse en artikel om OK20, hvor du også kan blive klogere på, hvad overenskomsterne har givet os af rettigheder gennem de sidste 25 år.