Jørn Nylander Jensen, AMR, med en af de utallige bildele, KK sælger: En ny front til den gamle model folkevognsrugbrød

Jørn Nylander Jensen trives med at være AMR for sine kolleger

 

Det ligner bestemt ikke en typisk HK-arbejdsplads.

 

Her er meget få kvinder men til gengæld mange blå overalls og adskillige trucks med førere, der drøner rundt mellem de høje lagerhylder og tager varer ud. Varer, der alt sammen har noget med biler at gøre – og som gæst kan du godt få dig en overraskelse: ”Her er for eksempel en ny front til den gamle model VW, det såkaldte folkevognsrugbrød”, siger Jørn Nylander Jensen og hiver en stor, sortmalet, karakteristisk formet front til en bil frem fra en hylde. ”Den model kører der stadig mange rundt af.”

 

Jørn er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og medlem af HK, og han viser rundt på sin arbejdsplads Klokkerholm Karosseridele A/S i Hjallerup. I daglig tale KK, som har 50 års jubilæum i år. En stor virksomhed i en lille by. Der er omkring 110 ansatte i virksomheden, der også omfatter et lager i Sverige og et lager i Dronninglund.

 

Erfaren AMR på stor eksportvirksomhed

Virksomheden producerer og sælger – som navnet siger – karosseridele, og den omsætter 2,4 millioner emner årligt, hvor lidt over halvdelen er egenproducerede. Kunderne er grossister, der køber autodele og sælger dem videre til mekanikere og auto-detailbutikker. 20-25 procent af varerne går til hjemmemarkedet og resten eksporteres, primært til Rusland og Østeuropa.

 

Vi tager den indledende snak i kantinen på Klokkerholm Karosseridele – et større og lyst lokale med en infoskærm med virksomhedens økonomiske nøgletal, som hele tiden minder medarbejderne om, at det går fremad – og det har det gjort i flere år.

 

Jørn må betegnes som en særdeles erfaren AMR. Han har siden 2009 repræsenteret arbejdsmiljøet for de omkring 50 kolleger på KK, der arbejder på kontor, i lager og i kantinen, og hans formelle jobtitel er lagerekspedient.

Jørn Nylander Jensen, tv., er arbejdsmiljørepræsentant. Frank Terp Hansen er tillidsrepræsentant. Begge er medlemmer af HK.

Jørn Nylander Jensen, tv., er arbejdsmiljørepræsentant. Frank Terp Hansen, t.h., er tillidsrepræsentant. Begge er medlemmer af HK.

 

Nogle gange er vi de sidste, der får det at vide

 Ved Jørns side over kaffen i virksomhedens kantine sidder kollegaen Frank Terp Hansen, som er tillidsrepræsentant (TR) og har været det i fem år.

 

Og 10.000-spørgsmålet lyder: Hvad er det vigtigste ved jeres roller?

 

”Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø, så er min opgave er at observere ting og informere mine kolleger om, at de for eksempel ikke må parkere deres truck på lageret foran brandslukningsudstyr”, fortæller Jørn. Andre udfordringer kan være temperaturer og fremkommelighed på lageret.

 

Det psykiske arbejdsmiljø er en øm tå mange steder – men til gengæld sværere at gøre noget ved end de fysisk håndgribelige forhold.

 

Jørn siger: ”Nogle gange er vi – Frank og jeg – de sidste, der får det at vide, hvis der er problemer med samarbejde eller andet under hatten psykisk arbejdsmiljø. Måske har en situation eskaleret over et halvt år. Men vi kunne måske have fået ryddet problemet af vejen, hvis vi havde fået kendskab til det noget før.”

 

Men hvorfor er det sådan?

 

”Måske en form for egoisme – fællesskabsfølelsen svinder”, funderer Jørn og fortsætter: ”Vi tager gerne slagsmålet med chefen, men folk skal stå ved det, de klager over.”

 

Frank supplerer: ”Chefen har på mit forslag dannet en række mindre grupper, hvor eventuelle problemer kan drøftes og helst forebygges. Vi håber, at det kan forbedre samarbejdet mellem grupperne på arbejdspladsen.”

Klokkerholm Karosseridele ligner bestemt ikke en typisk HK-arbejdsplads

Klokkerholm Karosseridele ligner bestemt ikke en typisk HK-arbejdsplads

 

HK-arbejdspladser er mere end papir, computere og pæne piger

Begge tillidsvalgte roser faktisk deres chef og mellemleder for at være opmærksomme på arbejdsmiljøet. Førstnævnte kommer oprindelig fra KK, men har været ude at arbejde et andet sted i to et halvt år. ”Det har gjort ham lydhør på en anden måde, efter at han kom tilbage”, bemærker Jørn.

 

Ved rundvisningen på lageret hilser jeg på Jørns og Franks kolleger – og der virker til at være en god stemning på arbejdspladsen. Dog ser jeg en medarbejder, der sidder og spiser sin madpakke alene ved sin arbejdsplads. Jørn kommenterer: ”Vi opfordrer alle til at spise deres frokost i kantinen for det sociale samværs skyld, men det er ikke alle, der vil”.

 

Ellers er lageret en farverig verden fyldt med mystiske genstande til biler, set med en udenforståendes øjne. Der er meget højt til loftet i de store lagerhaller, og de store trucks går mange meter op i luften, for at medarbejderen kan plukke det rette varenummer på hylden.

 

Frank og Jørn er begge medlemmer af HK-sektoren Privat, og de erkender, at der ikke er mange i den sektor, der går på job i blå overalls, sikkerhedssko, arbejder i toholdsskift og kører truck.

 

”Men det gør ikke noget, at folk bliver opmærksomme på, at HK-arbejdspladser er mere end papir, computere og pæne piger”, erklærer Frank med et smil.