Det lød som endnu en sviner til offentligt ansatte. Især for kommunalt ansatte må morgenkaffen være endt i den gale hals, for budskabet ud i mediehavet fra ministeren for offentlige anliggender, Sophie Løhde (V), var, at sygefraværet i kommunerne er dobbelt så højt som i det private.

Afsættet var nemlig en analyse og sammenligning af sygefravær i kommuner, regioner, staten og den private sektor.

I virkeligheden tager rapporten højde for en række faktorer, som forklarer mindst halvdelen af forskellen mellem privat og offentligt sygefravær – det kom bare ikke rigtig frem.

Rapporten, der har titlen ”Økonomisk Analyse: Sygefravær i den offentlige sektor” og som Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet står bag, har da også hen over foråret været diskuteret livligt.

Kommunalbladets vagthund har spurgt to forskere og eksperter i sygefravær om faldgruber, mørketal og hvad der er op og ned i debatten om sygefravær.

Det er kun uforklarligt, hvis man ikke har læst rapporten

- Det er faktisk en rigtig god rapport, der tager højde for langt de fleste faktorer i forhold til sygefravær, siger han. Men at forskellen mellem fravær i det offentlige og private skulle være uforklarlig, som Sophie Løhde har udtalt, undrer Thomas Lund, der er forsker på socialmedicinsk center på Frederiksberg Hospital.

- Altså, det er kun uforklarligt, hvis hun ikke har læst rapporten, for mere end halvdelen af langtidssygefraværet kan forklares ud fra en række faktorer, der også er nævnt i rapporten, fx køn, arbejdsopgaver mv.

Selv om rapporten har udeladt fravær fra personer i støttet beskæftigelse, så har den offentlige sektor en større rummelighed, fx sådan at tidligere kontanthjælpsmodtagere gennem et program af en art nu er i et ordinært job som sosu e.l.

- På den måde er det offentlige mere inkluderende, og muligheden for deltidsjob er større. Dertil kommer, at der er mere relationsarbejde i det offentlige med elever, patienter, klienter osv, som vi ved er belastende, men også som man har et hensyn over for ved ikke at møde syg op.

Ifølge Thomas Lund er der ikke forskelle i metoderne, men han mener, at det offentlige er langt mere flittige til at registrere sygefravær. 

- Det samme sker nok ikke altid sker hos en lille håndværksmester eller butik. Og så er det fundamentalt set to forskellige arbejdsmarkeder, forskellige overenskomster, forskellige muligheder, det er bare svært at sammenligne direkte en til en.

Vi skal snakke om "hvorfor" - ikke "hvem"

- Der er for så vidt ikke noget galt med tallene i rapporten, lyder det fra Dorte Kirkegaard, seniorkonsulent i Cabi med speciale i sygefravær. For som rapporten selv pointerer, så kan dele af forskellen i sygefravær mellem de private og offentlige arbejdspladser forklares ud fra faktorer som køn, branche, arbejdsopgaver mv.

- Men hvis ønsket er at forebygge og nedbringe sygefravær, så hjælper det ikke at diskutere, hvem der ligger højt, men hvorfor de ligger højt.

Hendes pointe er, at det først er, når man dykker ned i det konkrete og hvorfor fravær opstår, det bliver interessant, og man har mulighed for at påvirke sygefraværet.

Det gør rapporten ikke, men Dorte Kirkegaard vil gerne give sine bud og hun peger på især to faktorer – arbejdspladskultur og ledelse.

Som konsulent og underviser indenfor sygefravær bevæger hun sig både i det private og det offentlige og kan overordnet se, at der kan være forskelle.

Det offentlige har i mange år haft en kultur, hvor man har vægtet fastholdelse af syge medarbejdere og har derfor ofte flere langtidssygemeldte end det private.

En kultur, der har handlet om omsorg for den enkelte og en tilgang om, at sygefravær ikke som sådan kan påvirkes. Men der er sket en ændring, så de fleste offentlige arbejdspladser nu arbejder målrettet med både forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Flere omsorgsbriller i det offentlige

- Jeg har oplevet offentlige arbejdspladser, hvor man sender hinanden hjem på grund af sygdom eller kompenserer for et hektisk arbejdspres ved at være syg på velvalgte dage. Og jeg har oplevet private arbejdspladser, hvor det nærmest var forbudt at være syg. Begge dele er lige dårligt, men er eksempler på, hvordan der udvikler sig forskellige kulturer omkring sygefravær. Og det er interessant, fordi kulturen kan påvirkes.

Kulturen hænger nøje sammen med ledelsen, pointerer Dorte Kirkegaard.

God ledelse handler om ledere, som er nærværende og dygtige til at have fokus på sygefravær og klædt på til at forebygge og håndtere det, men der kan også være forskel mellem ledere i det private og offentlige.

- Firkantet sagt har offentlige ledere nok stadig mere omsorgsbrillen på over for medarbejdere, mens private ledere hurtigere handler ud fra bundlinje og hensyn til forretningen. Det kan stadig være svært for nogle ledere at italesætte sygefraværshåndteringen ud fra et perspektiv om arbejdsfællesskab, altså at jo flere vi er på arbejde desto bedre løses kerneopgaven og desto højere faglighed, bedre trivsel og mere tilfredse slutbrugere.

Læs også HK Kommunals kritik af en lignende statistik fra DA - Dansk Arbejdsgiverforening

BRUG KARRIERETELEFONEN – DEN ER OGSÅ FOR DIG

Vi har et helt hold af karriererådgivere, der sidder klar til at tale med dig – uanset om du ved, hvad du vil eller er lidt i tvivl om, hvor du skal hen i dit arbejdsliv. De lytter til dig og hjælper dig med at komme godt videre. De rådgiver dig om dine muligheder og alt det, du kan gøre for at udvikle dig, blive dygtigere og få styr på dine mål og ambitioner.