I Lejre Kommune arbejder Jette Vejgaard som informations- sikkerhedskoordinator, hvor hun blandt andet skal registrere sikkerhedsbrist og også arbejde for, at de slet ikke opstår.

På spørgsmålet om, hvorfor der sker brist og fejl i forhold til data- og IT-sikkerheden, er der et klart svar:

- Det handler simpelthen om uopmærksomhed blandt medarbejderne, slet og ret. Jeg vil faktisk sige, at i over 90 procent af tilfældene handler det om uopmærksomhed, fx at man sender oplysninger på en usikker mail eller sender data til en distributionsliste i stedet for til en postkasse.

Kom til Odense 9. september 2019

Det blot en af de mange gode pointer og oplæg, du kan høre på en temadag om hacking, trusler, awareness og it-sikkerhed, som HK Kommunal afholder.

Temadagen foregår i Odense 9. september kl. 9-17.

Dagen vil bestå af oplæg samt seks forskellige workshops.

Tilmeld dig via dette link.

Programmet indeholder blandt andet:

  • Hack og livehacks
  • Udryd phishing
  • Hvorfor overholder medarbejdere ikke procedurer?
  • Forstå brugeradfærden
  • Databeskyttelse
  • Registrering af sikkerhedshændelser
  • Awareness
  • Krypteret kommunikation
  • Håndtering af password
  • Og meget mere

 

Målgrupperne er: IT-supporter, Backoffice IT medarbejder, IT- og digitaliseringskonsulenter / Informationssikkerhedskoordinatorer.

PS. Fik vi nævnt, at temadagen selvfølgelig er gratis for medlemmer af HK?