Priserne stiger kun svagt i disse år, og lønnen stiger en smule mere. Det er ikke store procentstigninger, der er tale om, så måske har du og dine kolleger ikke opdaget det, men i 2018 steg din løn faktisk næsten én procent mere end forbrugerpriserne. For at være præcis var stigningen i kommunerne ud over inflationen på 0,96 pct., mens den i regionerne var på 0,73 pct.
Ved OK18 blev der aftalt generelle lønstigninger to gange i 2018. I kommunerne var der aftalt 1,1 pct. i generelle lønstigninger til alle i april og 1,3 pct. i oktober 2018, mens de tilsvarende procentstigninger i regionerne var henholdsvis 1,1 og 1,2. På grund af reguleringsordningen, der altid i oktober justerer de offentligt ansattes løn i forhold til de privatansattes, endte de kommunalt og regionalt ansattes lønstigninger i oktober med at blive på henholdsvis 1,16 pct. og 0,93. Det skyldtes, at lønudviklingen på det private arbejdsmarked viste sig at være lavere, end parterne forventede, da de offentligt ansattes overenskomster blev indgået.
To forskellige overenskomster
Alt i alt gav det en samlet, generel lønstigning i 2018 på 2,26 pct. kommunerne og 1,93 i regionerne. Inflationen – målt ved Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks – var fra januar 2018 til januar 2019 på 1,3 pct. Regnestykket – de nævnte generelle lønstigninger minus 1,3 pct. – viser altså, at reallønnen steg i både kommuner og regioner i perioden fra januar 2018 til januar 2019.
Når de generelle lønstigninger er forskellige i kommuner og regioner, skyldes det dels, at der er tale om to forskellige overenskomster, der udmønter lidt forskellige procentstigninger hen over perioden, dels at de historiske lønstigninger har været forskellige, så også resultatet af reguleringsordningen udmønter sig forskelligt.
Lønudviklingen er større end den generelle stigning
Som nævnt er der tale om de generelle stigninger, som alle har fået i 2018. Derudover er der nogle, der har fået mere i løn på grund af for eksempel nye funktioner, uddannelse, erfaring, avancement, jobskifte eller andel i lokale lønmidler eller de særlige lønpuljer, der også blev aftalt ved overenskomstfornyelsen sidste år. I de tilfælde har man altså oplevet en endnu større reallønsfremgang. I gennemsnit er lønudviklingen faktisk omkring en pct. højere end de generelle lønstigninger, så det har stor betydning.
Da overenskomstforliget blev indgået i 2018, blev de generelle lønstigninger aftalt til 6,1 procent i både kommuner og regioner, hvortil kommer en forventet positiv udmøntning af reguleringsordningen på 0,7 procent i hele den treårige overenskomstperiode. Prisudviklingen blev dengang skønnet til 5,1 pct. Det betyder, at der blev skønnet en reallønsudvikling på i alt 1,7 pct. i hele perioden. Selvom de generelle lønstigninger pga. reguleringsordningen altså bliver lavere end forventet, så tyder alt på, at HK Kommunal klart holder målet med at få forbedret reallønnen.
Der er aftalt fire generelle lønstigninger i resten af denne overenskomstperiode, nemlig 1. oktober 2019 samt tre gange i 2020: 1. januar, 1. april og 1. oktober. Datoerne gælder både for kommuner og regioner.