Jannik Riis, som er administrativ medarbejder i Novozymes i Bagsværd, har rigtig gode erfaringer med at byde ind på og kaste sig ud i nye arbejdsopgaver.

Foto: Carsten Snejbjerg

Kommer de ikke alt for sjældent, de dér usædvanlige opgaver, hvor du får lov til at prøve noget nyt og spændende, der samtidig udvikler dine kompetencer?

Hvornår har din egen chef for eksempel sidst tilbudt dig en super udfordrende og vedkommende opgave, som endda ligger lidt uden for dit sædvanlige arbejdsfelt?

Spørger man Jannik Riis, Executive Assistant hos Novozymes i Bagsværd, er det slet ikke sådan, man skal anskue tingene. Det nytter ikke noget bare at sidde og vente på, at de anderledes opgaver kommer dumpende.

Man skal byde ind, siger han.

Det gør han selv – og det virker.

Aldrig prøvet før

Det var lige præcis ved at have budt ind på noget nyt, at Jannik Riis midt i januar pludselig befandt sig i Tianjin lidt syd for Beijing, i et mødelokale sammen med 25-30 kinesiske Novozymes-medarbejdere. Hver og én med blikket fæstnet på Jannik Riis, som var fløjet ind fra Danmark for at facilitere en workshop.

En noget uvant situation for Jannik Riis, der til daglig arbejder i Bagsværd og aldrig havde faciliteret sådan en workshop før. Men han havde grebet en chance – og fået den:

- Det kom sig af, at vores chef i Kina havde fundet sig et andet job. Derfor var der et vakuum derude, og vi var blevet enige om i det ledelsesteam, jeg er tilknyttet, at der skulle laves en workshop i Kina for at skabe noget mere ejerskab til vores mål, som vi gerne skal nå i 2020. I forbindelse med udrulningen skulle vi desuden benytte os af et nyt LEAN-værktøj, en ”X-MATRIX”, så det var også en del af workshoppen. Da vi så ikke rigtig havde nogen til at drive den i Kina, sagde jeg, at det tror jeg da godt, jeg kan byde ind med, forklarer Jannik Riis.

Først skulle hans chef lige tænke over tilbuddet. Men han vendte snart tilbage med positivt nyt:

- Han sagde, hvis du er frisk, så gør vi det. Men det kommer til at koste noget arbejde. Man kan ikke bare skyde fra hoften, man er nødt til at forberede det grundigt, husker Jannik Riis.

Sommerfugle og fed oplevelse

Dén var Jannik Riis helt med på. Juleferien blev kortet lidt af, og han indhentede gode råd fra en erfaren kollega. Blandt andet lærte han at tegne et storyboard over, hvordan hans præsentation og workshop skulle forløbe:

- Ligesom hvis man laver en film. Jeg tegnede en flipover, tre arbejdsgrupper, hvad jeg ville gøre, og hvad jeg skulle sikre mig. Rent fysisk havde jeg lavet 10-12 sider, så jeg vidste præcis, hvad jeg skulle præsentere hvornår. Da jeg stod og præsenterede, havde jeg dem liggende, så jeg kunne stå og bladre, hvis jeg blev usikker på, hvor langt jeg var kommet. Det fungerede rigtig, rigtig godt, fortæller han.

I Tianjin holdt Jannik Riis først et oplæg om formålet med workshoppen. Derefter blev de kinesiske kolleger delt op i tre grupper, der hver især skulle arbejde med et af strategiens overordnede mål. Grupperne skulle komme med bud på, hvordan de selv kunne arbejde for at nå målet. Til sidst skulle de præsentere resultaterne for hinanden.

- Jeg havde jo sommerfugle i maven. For jeg vidste godt, hvad vi ville have ud af workshoppen, men jeg vidste ikke, om den ville komme til at fungere. Hvis jeg ikke fik formidlet opgaven korrekt, kunne de jo gå ud i grupper og gøre deres bedste – og alligevel komme tilbage med noget, der lå helt ved siden af det, vi gerne ville opnå, fortæller Jannik Riis.

Da han efter oplægget gik rundt og lyttede med hos de tre grupper, kunne han hurtigt konstatere, at de fuldstændig havde fanget det, han gerne ville.

- Det kan jeg blive helt høj af, siger han.

- Måske fordi det var nyt for mig, men i høj grad også bare fordi det lykkedes. Du mærker den der energi og dynamik, der kommer, når folk arbejder, og alle er ude af deres komfortzone. Jeg rejser jo ikke rundt hele året og driver den slags, og de sidder ikke hver dag og skal være med til at skabe idéer til, hvordan man kan komme videre. Så det var en fed oplevelse.

Ud af komfortzonen

Det er hverken første eller sidste gang, Jannik Riis har budt ind på en opgave, der ligger ud over hans sædvanlige arbejdsopgaver.

- Blandt andet bruger jeg 40 pct. af min tid på at arbejde med vores investeringsportefølje – det er en opgave, jeg sidder med i dag, fordi jeg har budt ind på den, siger han.

Han har også fået nej, men det stopper ham ikke, selv om han godt kan ærgre sig i situationen.

- Hvis jeg ønsker, at mit job skal bevæge sig i en eller anden retning, så er jeg nødt til at tale ind i det. Og jeg kan ikke forvente, at jeg kun skal tale ind i det én gang. For mig handler det meget om at turde gøre det. Jeg sidder også med i vores klubbestyrelse og har været ude at sige til mine kolleger her i Novozymes, at jeg synes, de skal prøve at slippe den der flinkeskole lidt og byde sig til. For ellers sker der ingen udvikling, og så kan vi stille og roligt blive overflødige, siger han.

- Vi skal ikke forvente, at vores chef foreslår, hvad vi skal. Vi skal ud af komfortzonen og byde os til. Det kræver, at man forbereder sig, og man skal have nogle argumenter for, hvorfor det skal være sådan. Jeg kan jo ikke byde ind på at være astronaut, men så kan det være alt muligt andet. For vi har masser af kompetencer.

Blandt andet har Jannik Riis nu kompetencerne til at facilitere en workshop, som han gjorde i Tianjin – og det gør han gerne igen.

- Det kunne jeg sagtens tænke mig, og det har jeg også sagt til min chef, fortæller han.

- Det ved jeg, han har noteret sig.

Janniks chef: Super godt!

 
Janniks chef hedder Flemming Funch og er Vice President for Supply Engineering i Novozymes. Her fortæller han, hvad han tænker om medarbejdere, der byder ind på nye opgaver:

"Det er super godt, når Jannik og andre medarbejdere byder sig til. Det er både en fordel for medarbejderen selv og for virksomheden, og jeg er rigtig glad for at arbejde et sted, hvor folk gerne vil prøve nye ting. For det er jo det, der udvikler både virksomheden og medarbejderen.

Selvfølgelig skal der være et match mellem opgaven og medarbejderens kompetencer, så det bliver værdiskabende. Men jeg tror meget på engagement og vilje, og min erfaring er, at det kan give helt nye vinkler på opgaveløsningen. Og så vil jeg sige, at det også stiller krav til lederen. For det er måske ikke altid den nemmeste løsning i første omgang at give opgaven til en engageret medarbejder, der ikke har siddet med det før. Men i længden kan der komme noget rigtig positivt ud af det."